2 X GRØD

 photo groslashd03_zps9a66b600.jpg

Vi har skrevet om stedet tidligere, men det fortjener altså noget mere omtale! Denne gang var det en aftensmad, der blev nydt på Grød i Jægersborggade, hvor Emilie, veninde A og jeg satte hinanden stævne til en omgang uformel aftensmad.

Jeg elsker små steder, der laver god og reel mad til en overskuelig pris, så man kan få lov at gå ud og spise uden at skulle lægge flere hundrede kroner, når man egentlig bare vil mødes til en bid mad. Og her er Grød et godt bud. Biksen er indrettet meget uformelt og de rygløse stole var måske lige kække nok for mit på det tidspunkt meget gravide korpus – er man knap så gravid, så går det også nok endda 🙂 Eneste anke til lokalet, som ellers er meget basic og hyggeligt, er at der kan blive ufatteligt varmt derinde. Derfor er det nok en god idé at iklæde sig et par lag, så man kan tage lidt af det af, så man ikke dør af hede, mens man nyder sin grød.

 photo groslashd01_zps00720e45.jpg

 photo groslashd02_zps9ee20d25.jpg

Vi kastede os over lidt forskellig: Emilie og A hoppede på en persille-bygotto med stegt flæsk! Det var egentlig også min plan, men i sidste øjeblik besluttede jeg mig for en congee – risgrød med kylling, koriander og peanuts. Begge dele var superlækkert, men de andre damers bygotto var overraskende frisk og let i det i forhold til hvad man måske kunne forestille sig.

Jeg skal helt sikkert snart forbi grød igen. Måske til frokost eller morgenmad. Eller til en dessertgrød, der serveres hele dagen 🙂

 

EATING ISTANBUL!

istanbul4

For en god måneds tid siden var jeg i Istanbul og fejre 10 års ‘jubilæum’ med mine bachelorveninder – eller i al fald tiåret for, at jeg som ung, fredig 22-årige troppede op på handelshøjskolen i København og tog afsted på studietur og lærte mine fire dejlige bachelorveninder at kende.

Istanbul er måske et lidt sjovt valg af storby til at fejre et jubilæum, men da vi alle sammen efterhånden havde været i de fleste af Europas klassiske storbysdestinationer  et par gange eller flere, så var det alligevel ret indlysende, at der skulle ske noget andet og anderledes. Og det levede Istanbul til fulde op til! At byen så også lokkede med store basarer, afslapning og forkælelse i gamle hamams og den ultimative gadekøkken-opfindelse i form af döner kebab’en, gjorde jo ikke valget sværere:)

Og for at starte med det sidste.

Et must: Ægte döner kebab! Tør godt påstå, at du ikke har smagt rigtig kebab, før du har spist det i Istanbul (eller til nøds måske Berlin:)) – og at du ikke har været rigtigt i Istanbul, før du har spist kebab! Vi kunne i bogstavelig forstand nærmest vælte os i döners ved hvert gadehjørne – og det var faktisk også det vi gjorde på turens første dag, da vi efter en deeejlig afslappende tur i Istanbuls ældste hamam – Cemberlitas hamam – væltede ud på gaden og på hjørnet ved siden af hapsede os en döner ‘to-go’. Jeg valgte en döner falafel, og den var jeg svært glad for. De andre piger valgte en klassisk kebab og der var lidt delte meninger om smagen – den primære anke var, at der var lidt for meget kanel i krydderblandingen, men det er jo en smagssag og den så i al fald drøngod ud!

Et andet hit i Istanbul var den billige og friskpressede appelsin- og granatæblejuice, der især kunne spottes de fleste steder nær den store basar. Og sidst men ikke mindst SKAL jeg nævne de helt fantastiske fladbrød, som blev solgt fra en række små gadeboder rundt om i byen. Selve brødet var lidt salt og fedtet i det – og så kunne man ellers selv vælge fyld, fra spinat og ost, til sukker og citron, og Nutella. Det blev sidstnævnte vi faldt for. Og oh.my.god, hvor var det godt og snasket og vanedannende. De kostede vitterligt ingenting, så sådan en lille fedtet sag, bør man unde sig, hvis man er i Istanbul. Er sikker på at de salte varianter også ville være en fest!

istanbul5 istanbul2 istanbul4

istanbul10

Fine dining: Restaurant Zuma Fra den ene yderlighed til den anden, så lod vi den egentlige fejring af vores 10 års jubilæum løbe af stabelen på den super lækre japanske Restaurant Zuma. Zuma har udsigt til Bosporusstrædet og dæmpet newyorker-belysning (beklager på forhånd de rødlige fotos!) og er en international restaurantkæde, der også er at finde i bl.a. London, Dubai, Hongkong og Miami. Min veninde C havde fundet og fået anbefalet stedet hjemmefra – og vi havde booket bord i rimelig god tid. Det var vist en meget god idé, for der var ret fyldt sådan en lørdag aften.

Vi blev ret hurtigt enige om at kaste os ud i den store tastingmenu alle fem – og det skulle vise sig at være et ret overdådigt valg, der betød at vi nærmest fik spist os ned og at det var fem ret så mætte og en lille smule tipsy damer, der smuttede fra restauranten senere på aftenen.

Tastingmenuen var stort set en tour de force udi alt, hvad det japanske køkken byder på. Fra lækre let fritugestegte calimari, ceviche, sushi, laksetartar, supermør og smøragtig torsk, og de mest fantastiske små stegte auberginer.

For slet ikke at tale om dessertfinalen, der bestod af et gigantisk delefad med tre-fire forskellige kager, is, frisk frugt og chokoladepynt!

Ok indrømmet – vi endte nok med at være lidt mere end almindeligt mætte efter hele denne seance, men man har jo heller ikke 10 års jubilæum hver dag:)

Mindes at hele herligheden inkl. en flaske vin til deling og to drinks hver, kostede hver dame ca. 1.000 kroner.

Og ja – det er mig, der sidder og instagrammer på billedet… Man er vel ikke madblogger for ingenting.

zuma3zuma2zuma6

Klassisk cafémad: Selvom Istanbul til rigelighed disker op med lækre lokale sager, så er de heller ikke for fine til også at være en klassisk europæisk storby og diske op med helt almindelige caféer med nærmest forudsigelige menukort. En af dem var The House Café på hovedstrøget mod Taksim-pladsen – og ret tæt på vores lejlighed. Derfor virkede det oplagt at vi på turens sidste dag, tog et smut forbi til en storslået morgenmad med alt godt udi Eggs Benedict, friskpresset appelsinjuice, pandekager og toasts med haloumiost. Godt og mættende, men serveringen var sgi ikke den mest tjekkede. Måske vi bare havde fanget dem for tidligt på en søndag morgen;)

Selvom vi egentlig havde besluttet os for at det gigantiske morgenmåltid måtte være rigeligt indtil turen gik mod lufthavnen, så måtte et par af os alligevel bøje os for en ordentlig omgang tortellini med fløde og svampesauce på den ganske newyorker-agtige Kitchenette, der lå flot med udsigt over vand og måger og legende børn. Måske ikke nødvendigt, men totalt hyggeligt måltid og vaskeægte caféstemning, hvilket det generelt virker til, at tyrkerne er gode til.

istanbul8 istanbul9

Souvenirs: Og er man mig, kan man selvfølgelig heller ikke lade være med at tage et eller andet spiseligt med hjem fra ferie. Det blev til flere kilo ualmindeligt billige cashewnødder, pistacienødder, valnødder og abrikoser, der gjorde ondt i kufferten og vist også lidt ondt på de andre veninder, der måtte leve med at traske byen tynd for at finde det helt perfekte spot at shoppe nødderne med fra. Heldigvis havde jeg min veninde M, som partner in crime, så vi i det mindste var to tosser, der gik og spejdede efter nødder ved hver en lejlighed vi havde:)

Men sådan nogen spiselige souvenirs er altså lidt af et hit, det forlænger ligesom ferien en lille smule og giver mulighed for at tage lidt af ‘ferie-feeling’en’ med hjem til kæreste, venner og familie – og det er da altså lidt hyggeligt!

istanbul11

I AMSTERDAM

amsterdam-wallpaper
For at jeg ikke skal savne al det rejseri alt for meget, så smutter jeg da lige med tre venner på forlænget weekend til byen med de mange kanaler, cykler, smalle huse, coffee shops, træsko, tulipaner og gode goudaoste i overmorgen. Jeg har ikke været der i sådan ca. fem år – så kan I ikke lige hjælpe mig…

Hvor skal man spise, hvad skal man spise, hvor meget skal man spise? 🙂

PS: Vi skal bo i den nye ‘havnebydel’ bag ved “hovedbanegården” (Piet Heinkade), så hvis nogen har tips til gode spisesteder i det område, bliver vi særligt glade 🙂

 

PRÆMATURE JULEØNSKER

julegaveoensker2

Der er godt nok lidt tid til endnu (og man er godt nok rundet 30 år…), men derfor kan man jo godt begynde at glæde sig. Altså til den jul der – og de der julegaver. Ved ikke hvornår det der med at voksen og ligeglad med julegaver indtræffer hos mig, men det er i hvert fald ikke sket endnu!

Hvis jeg helt selv kunne bestemme, hvad der skulle ligge under træet til mig i år, så måtte de her rare sager til køkkenet (og køkkenregionerne), da gerne være at finde:)

1. Opbevaringskasser (fx til brød) fra LEGO, 2. Bonbonniers fra Uhlala Ceramics, 3. Mauviel Cuprinox kaserolle, 4. O-wine vinglas fra Riedel, 5. Chop chop marmorskærebræt fra HAY, 6. Hvid riflet yoghurtskål og Flora sukkerskål fra Royal Copenhagen

KAFFE MED FLØDE..SKUM!

 photo kaffe01_zpsfc085c6a.jpg

 photo kaffe03_zps5fd153d6.jpg

Da jeg skulle lave dette indlæg, kom jeg til at tænke på at denne lille lune sag på en eller anden måde er det perfekte mix af voksen og barn – kaffe og flødeskum. Dog kan jeg med det samme afsløre at jeg nok aldrig bliver færdig med flødeskum. Lortemor spurgte mig på et tidspunkt på instagram hvad jeg cravede under min graviditet. Jeg havde faktisk ikke de vilde eller mærkelige cravings men piskefløde var helt klart en af de få. Og det ser ud til at fortsætte indtil videre. Der er ALTID fløde i mit køleskab!

For tiden bakser jeg lidt med et noget øget sukkerbehov, som jeg forsøger at holde bare lidt i skak og her er en kop god kaffe med flødeskum et perfekte treat, der faktisk også mætter – og som slet ikke involverer sukker. Smart.

I sidste uge fik jeg en superfin levering til døren. Nemlig Merrilds nye “Friskhøstet” serie. Jeg har aldrig forbundet Merrild med spændende kaffe og har nok egentlig aldrig smagt Merrild kaffe, da mit kaffedrikkeri startede i en sen alder og gik rimeligt direkte ind kvalitetskaffe. Merrilds nye serie fokuserer på at bønnerne skal være så friske som muligt og at hver høst har sin unikke smag, som ændrer sig henover året. Jeg smed straks en af poserne i kaffekværnen herhjemme og kaffen lever absolut op til mine krav om god kaffe. Jaij!

 photo kaffe06_zpsc60f58ac.jpg
Kaffen ser således ud. Her den økologiske variant, som jeg ikke har smagt endnu.

 photo kaffe02_zps4f441026.jpg

 photo kaffe04_zps9e50b9c9.jpg

Med i kaffesendingen var også den lille tragt til drypkaffe, som allerede er blevet et hit herhjemme (særligt efter at jeg i dag har smadret glasset til vores lille stempelkande i dag. Flot!). Det er simpelt og nemt at brygge sig en enkelt kop eller to i sådan en fætter.

 photo kaffe05_zps7a868abd.jpg

Og så er det bare at piske fløden til let skum og servere. Der er ikke meget teknik og finesse over at lave en kaffe med flødeskum, men det er altså vigtigt at kaffen er helt varm, når flødeskummet kommer i, så skummet kan smelte godt sammen. Ahh. Helt perfekt lille treat. Selvfølgelig kan man gå hele vejen og lave irish coffee med brun farin og whisky, men kombi’en dur efter mine begreber absolut også uden. Med et lækkert stykke chokolade til, kan den også gøre det ud for et sødt punktum på en god middag.