MARKED PÅ EN MANDAG

BANAN-CHOKO MUFFINS

bananmuffins4
Her i starten af ugen havde jeg en masse meget modne små bananer tilbage fra vores Aarstiderne kasse. Og de skulle jo ikke sådan gå til spilde, så efter at have talt om bananmilkshakes i et par dage uden at få gjort noget ved den sag, blev det i stedet til en omgang dejlige bløde banan-chokolade muffins, stærkt inspireret af de her fra Klappeklappekage. Vi prøvesmagte dem selvfølgelig lune om aftenen, hvor de var gode, men den fine mørke chokolade blev næsten for heftig i flydende form. Dagen efter i afkølet tilstand var de i al fald helt perfekte!

  • 175 gram sukker
  • 1 tsk vaniljepulver – fx fra Urtekram
  • 1 tsk kanel
  • 2 æg
  • 125 gram smør
  • 225 gram hvedemel
  • 2 toppede tsk bagepulver
  • 4 små modne og mosede bananer
  • 125 gram mørk chokolade – vi brugte 67 % Madagascar chokoladeknapper fra Callebaut

 

Sådan griber du sagen an: Tænd ovnen på 200 grader, og smelt imellemtiden smørret over svag varme, så det har tid til at køle lidt ned, så det ca. er stuetemperatur. Sukker, vanilje og kanel piskes med æggene i en skål til det er lyst og luftigt eller med din røremaskine, hvis du har sådan én. I en anden skål blandes mel og hvedemel. Bland herefter mel, smør og de mosede bananer i æggesnapsen – og når det hele er rørt sammen og har en blød svampet konsistens, vendes chokoladeknapperne i dejen.

bananmuffins

Dejen sættes med skeer over i muffinsforme og bages ca. 15-20 minutter i den 200 grader varme ovn til de er hævet godt op, gyldne og sprøde på toppen.

Der blev til ca. 18 rare muffins af vores portion.

bananmuffins3 bananmuffins5

9 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MARKED PÅ EN MANDAG