EN GRIM OG GOD, TAK!

Ovenstående titel er en oversættelse af hvad jeg åbenbart bad en romersk bagerjomfru om den anden dag. Jeg besluttede mig nemlig for liige at se lidt nærmere på nogle af de romerske kager, da vi kom forbi et fint lille bageri på hjørnet af Via della Scrofa og Via della Stelletta. Jeg havde ikke smagt nogen af dem før, så det var bare at springe ud i, hvad man lige fandt interessant.

Den ene af dem jeg købte var en lille brun sag, som hed Brutti e bouni, der altså betyder grim-og-god – Den går også under navnet Brutti ma bouni, som betyder grim-men-god. Og ja, de er måske ikke nogen decideret storfryd for øjet, men smagen ER virkelig uovertruffen. Kagen består af en sej marengsmasse med masser af grofthakkede hasselnødder i. De smager virkeligt intenst af hasselnødder og jeg gætter på, at nødderne har været ristet i ovnen, inden de er blevet choppet i dejen. Marengsen er sød, men nødderne giver et godt modspil, så det ikke stikker af og bliver hvinende. Faktisk var den så god, at jeg lige måtte forbi bageriet på hjemvejen også for at købe én til.

Derudover købte jeg en Bocconcini al cocco, som viste sig at være meget tæt på den danske kokosmakron. Der var dog ingen chokolade i bunden og denne var i den tørre ende af skalaen (måske blot et tilfælde med lige den vi købte, men der var ingen snasksyndig midte her). Jeg vil formentlig altid vælge en af de to andre kager i stedet, fordi de var så himmelsk gode, men bocconcinien var faktisk rigtigt dejlig til en god kop earl grey. Nogle gange er foreningen af en lidt tør kage med noget drikke der passer til også virkeligt dejligt. Der er ligesom en grund til at “cookies and milk” hører sammen, og så skal man heller ikke se sig for fin til at dyppe sine småkager i theen eller kaffen.

Jeg er faktisk ikke hundrede på navnet på den sidste kage, men efter lidt googling skulle det ikke undre mig om det var en Brutti e bouni al pistacchio. Dejen var også marengsbaseret, men her var både tale om hele usaltede pistacienødder og meget finthakket pistacienødder – måske ligefrem en pistaciemasse – blandet i marengsen. Det gør den til en lidt anden oplevelse end hasselnøddevarianten, da det gav en vådere og samtidig mere bastant midte i kagen. De hele nødder gav også nogle meget større chunks at tygge på.

Fælles for de to Brutti e Bouni er dog at smagen er intens og konsistensen suuperlækker, så det er mere noget med, at man skal beslutte om man er til hasselnødder eller pistacie. Eller begge dele! Det er i hvert fald begge suverænt gode kager, som man virkelig må unde sig selv, hvis man kommer til Rom (og sikkert også andre steder i Italien).

Vi fandt vores på bageriet Antica Forno la Stelletta, Via della Scrofa 33, men de findes helt sikkert hos mange bagerier hernede, så kig efter en Grim-og-god næste gang du er i Rom 🙂