HJEMMEGRAVAD LAKS - LETTERE END DU TROR

FRANSK LØGSUPPE

franskloegsuppe2
Sidste weekend stod på masser af varm mad til det kolde vejr. Blandt andet denne rare franske løgsuppe, stærkt inspireret af James Prices løgtema i selvsamme weekends udgave af Politikens Spis & Bo tillæg.

Til to personer:

  • 6-7 løg skåret i tynde ringe
  • 2 fed hvidløg
  • 7,5 dl god oksebouillon (vi brugte Irmas)
  • 1-2 laurbærblade
  • 3-4 kviste frisk timian
  • 6-7 hele peberkorn
  • 1 glas hvidvin
  • 1 skvæt sherry
  • 1 skvæt cidervineddike
  • En god klat smør
  • Hvedeflutes eller brød – det kan sagtens være daggammelt
  • God reven ost – vi brugte en blanding af parmesan og svensk emmentaler

 

Det allermest tidskrævende ved denne ret er at få brunet løgene. Du skal regne med i hvert fald en halv times tid. Så start med retten ca. en god time før du er sulten.

franskloegsuppe

Løgene (+ hvidløgene) brunes i godt med smør for medium varme, så det ikke brænder på. Der skal røres rimelig jævnligt, og så er det ellers bare med tålmodighedshatten på – for nu skal du bare røre rundt indtil løgene bliver bløde og begynder at karamellisere. De er klar når løgene er blevet gyldne og bløde – og svundet ret meget ind! Så er det i med timian, laurbær og peberkorn – hvidvinen og dit skvæt sherryen (portvin kan også du her). Lad alkoholen fordampe og koge ind sammen med løg og krydderurter, giv det hele et godt kværn salt og peber og hæld så oksebouillonen ved. Lad det hele simre ved svag varme i ca. 30 minutter.

Imellemtiden kan du passende tænde din ovn på 180 grader, smide dine skiver daggamle brød ind under varmen og lade dem blive helt knastørre. Og imens det står på – rive din ost.

Når løgsuppen har fået sine godt 30 minutter, du har smagt til en ekstra gang med salt og peber og cidervineddike, hældes suppen på portionsskåle, der kan tåle at gå i ovnen. På toppen af suppen ligges det knastørre brød og der drysses godt med ost over. Som det sidste touch smides de ostebrøds-toppede skåle med suppe i den varme ovn, der nu er blevet sat på grill – og steger videre her til osten er blevet god, sprød og boblende.

Og så er du klar til servering – men et godt tip er at have lidt tålmodig tilbage – suppen er nemlig rygende varm – og er man ikke tålmodighed brænder man sig næsten med garanti på kombinationen af den rygende varme suppe, ost og brød 🙂

franskloegsuppe2 franskloegsuppe3

11 kommentarer

  • Lækkert lækkert lækkert! Det er så dejlig vintermad – og ostebrød, boblende og sprød ovenpå er altid godt.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kunne jeg virkelig godt spise lige nu:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh det ser lækkert ud! Jeg elsker løgsuppe og har også gået og tænkt at jeg snart skulle have lavet det, tak for påmindelsen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har bare så længe prøvet at tage mig sammen til at lave løgsuppe, men frygter det lidt, af en uvis årsag… Må hellere tage mig sammen en af de nærmeste dage!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Det må du gøre Rikke – det meste af tiden passe det næsten sig selv og kræver ikke særlig mange mærkelige ingredienser eller teknikker:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamila

    Klasse! Tak for opskriften – hvor er den lækker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Velbekommen – må sende de fleste af roserne videre til Price – men god er den i hvert fald 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums, den ser skøn ud… Den vil jeg afprøve her i efteråret! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJEMMEGRAVAD LAKS - LETTERE END DU TROR