TIP: ØL (NÆSTEN) UDEN ALKOHOL

PINSERE – TOP-PIZZA (ELLER PINSA) I ROM

 photo pinsere09_zps4ef1c1b8.jpg

 photo pinsere05_zps790536f2.jpg

Den klassiske romerske pizza er med helt tynd bund – og romerne spiser den gerne forholdsvis simpel efter danske standarder, fx er en margherita min semi-romerske bror og hans fuldblodsromerske kærestes favorit. Og jeg elsker de sprøde tynde bunde, fx fra dette sted (og standarden er generelt høj i Rom, så der er mange gode steder). Når det så er sagt, så er noget af det bedste pizza jeg har fået hernede af en helt anden slags. Nemlig en tykbundet sag med gode mængder fyld. Den kaldes en pinsa og er et ovalt brød bagt med ost, som derefter toppes med diverse, hm ja,  toppings. Dejen er lavet på en blanding af 4 forskellige typer hvedemel og god olivenolie, som får lov at hæve i 2-3 dage. Måske er det her hemmeligheden ligger, for de er altså superlækre og lette i udtrykket. Jeg har i øvrigt været der 3 gange, så jeg har tjekket det grundigt.

Pinsere er et lille frokoststed, hvor man enten kan stå op og spise sin pizza eller tage den med sig. Der er et utal af varianter at vælge i mellem og folkene bag disken fortæller og forklarer gladeligt om fyldet.

 photo pinsere07_zps8eaa7ccd.jpg

 photo pinsere04_zpse4a0c33d.jpg

 photo pinsere11_zpse154002d.jpg

Jeg har prøvet lidt af hver og synes det er sjovest med de lidt anderledes kombinationer her. Bl.a. er radicchio-gorgonzola-valnødder et hit, det samme er squash, squashblomster og saltede ansjoser. 4 oste og svampe er tung, men en herlig mundfuld. Den findes også med valnødder og pære, som jeg forestiller mig letter udtrykket lidt. De tomatbaserede skal man heller ikke kimse ad. Jeg fik en med tomat og bacon/pancetta, som også gjorde lykke, men som jeg ikke fangede med kameraet.

De små buttede pizzaer varmes ved bestilling og skæres i 4 stykker, så det kan klart anbefales at dele, hvis man besøger stedet i flok. De koster i øvrigt ml. 3 og 5 € stykket.

Et lille tip til besøgstidspunkt: Pinsere har åben alle hverdage fra 9-16. Der kommer et kæmpe frokostryk, formentlig ved en 13-14-tiden og jeg kan anbefale at komme inden, da der bakkes op med alle varianter op til dette tidspunkt. På den måde får man det største udvalg og undgår den lange kø. Kommer du efter frokostrykket kan det godt være lidt småt med udvalget. Heldigvis har jeg ikke prøvet nogle hverken dårlige eller kedelige varianter, så hvis det er det besøget falder, så går det nok endda.

 photo pinsere02_zpseb07c05e.jpg

 photo pinsere08_zps815f4506.jpg

 photo pinsere01_zps8813c814.jpg

 photo pinsere03_zpse5cb6c30.jpg

Du finder Pinsere på Via Flavia 98. De kan også hittes på egen hjemmeside og facebook.

3 kommentarer

  • Det ser bare lækkert ud:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jubii, elsker Rom tips. Skal dertil i april, så det er lige i øjet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Der kommer flere, Stine. Det lover jeg. Jeg brygger blandt andet på et om de bedste issteder. Det kommer nok først, når jeg er færdig med at spise is hernede – til april!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIP: ØL (NÆSTEN) UDEN ALKOHOL