SUPERMØR KYLLING OG KIKÆRTECASSOULET

OM AT ÆDE SINE EGNE ORD – OG ANDRE SÆRE SPISEVANER

Sidste år på denne tid var jeg ret så meget single og ret så træt af det – og hvis velmenende mennesker omkring mig kom for skade at sige trøstende ting som “bare vent – lige pludselig står han der”, eller “husk, at der kan ske rigtig meget på et år”, så stod jeg oftest smågnaven og havde i mit stille sind lyst til at give dem en mavepuster.

Men søster-karma har sine uransagelige veje og jeg skulle umiddelbart (og heldigvis) lære at æde mine egne ord. For inden sommerferien sidste år havde jeg mødt ham der den eneste ene kæreste – og inden juleferien kunne jeg da også lige nå at skrive gravid på visitkortet!

koldskaal2

Så jo tak – her et års tid efter – ret så glad og ret så gravid – må jeg konstatere at lige pludselig stod han der – og lige pludselig skete der vildt meget på et år!! Og udover at æde mine egne ord, så er der søreme også sneget sig andre nye og sære spisevaner (graviditetsrelaterede – forstås) ind i mit liv. F.eks. er jeg begyndt på et ret massivt indtag af mælkeprodukter. Er ellers vokset op med, at en liter letmælk kunne holde i køleskabet absolut lige så lang tid som sidste holdbarhedsdato tillod det, men i disse dage bliver der snildt hældt et kæmpe glas ned til morgenmad hver dag, og aftensmaden er også ofte suppleret med et glas af Løgismoses rare koldskål – eller som for nylig – den virkelig rare ABC tykmælk, som vi var så heldige at få smagsprøver på fra Naturmælk (den kan virkelig anbefales! – og kan vist købes hos SuperBest).

Ellers er min anden store craving – sjovt nok også i flydende form – gået hen og blevet juice, saft og generelt alt drikkeligt, der er sødt og syrligt og læskende. Det har f.eks. medført akutte pitstop i 7-11 efter ellers fine restaurantbesøg og konsumering af godt 3 liter æblemost på tre-fire dage her over weekenden. Ligesom sidste add-on til indkøbskurven hos Aarstiderne da også var seks flasker af deres formidable æblejuice med brus (så er jeg forhåbentlig dækket ind en uges tid:)).

Nå, men jeg er jo helt sikkert ikke den eneste, der er begyndt at spise/drikke sære eller nye ting af en graviditet, så hvis du sidder derude og kan trøste mig lidt med tilsvarende anekdoter om sære graviditets-cravings, så tag lige og del dem ikk’ 🙂

gravid
Undertegnede fanget uden juice! Men dog med mave og en kop te med mælk:)

 

10 kommentarer

  • Majken H

    Stort tillykke med spiren i maven

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Du er ikke den eneste med craving for juice! Æblejuice er lige pludselig den mest fantastiske drik!
    Og hvidløg og salt er også en kæmpe craving her 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Åhh, det er godt at høre. Det er heldigvis heller ikke den værste eller mest usunde ting at have en craving for. Og hvidløg og salt lyder bare som lidt godt ekstra spice til hverdagen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    GAL jeg er glad for at læse dette indlæg lige netop nu. Jeg er er ligesom du var ved at gå amokkos over alle “bare vent”-kommentarerne… Så nu kan jeg her gå og vente og tænke tjøøø, måske sker det faktisk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Jamen for filans, hvor synes jeg også de var trælse – selvom man godt ved, at de er sagt med aaal mulig kærlighed! Men ja – herfra kan jeg kun melde, at lige pludselig kan han rent faktisk godt dukke op ud af det blå – og da det først skete, så skete der alt muligt ret hurtigt 🙂 Men skulle også liiige have lov til at vente en rigtig go’ rum tid først 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • vinni

    jo, jo – det er også fint nok alt sammen og ingen tvivl om, at ABC fra Naturmælk er outstanding, men hvad med Tel Aviv??? Jeg har sådan gået rundt og glædet mig til en tekst og billede reportages fra “Forårsbakken”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Vinni – vi kom hjem fra en dejlig tur til Tel Aviv i søndags og jeg har de første tre indlæg om TA og Jaffa i støbeskeen, så stay tuned, så skal de nok komme ;). Jeg satser på, at det første kommer her i løbet af weekenden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Godt man ikke er den eneste, der er blevet lidt skør i løbet af de sidste 31 uger 🙂 Her står den på Ginger Ale – især fordi det smager lidt af drinks. Og så banan i alle afskygninger… (ok, ok, især hvis bananen er i en muffin sammen med chokolade)

    Kh Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Mmmm – ginger ale – det kunne jeg også godt drikke lige nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUPERMØR KYLLING OG KIKÆRTECASSOULET