PASTA GALORE PÅ NATIONALMUSEET I ROM

Efter knap to måneder i skønne Rom, har jeg efterhånden fået spist min andel af pastaretter. Jeg har altid elsket pasta og min ultimative yndlingsret, når det kommer til comfort food er og bliver altså spaghetti med kødsovs (jaja, vi kan også være raffinerede og sige en pasta bolognese – I ved hvad jeg mener).

I Danmark er det i 99% af tilfældene ikke værd at spise pasta ude, hvis du spørger mig (det samme gælder i øvrigt lasagne), men her i Rom er sagen selvfølgelig en anden. Et af de bedste steder jeg har spist pasta hernede, er på nationalmuseet for moderne kunst (Galleria Nazionale d’Arte Moderna), som ligger meget tæt på, hvor vi bor. Det var bestemt ikke et sted, jeg selv ville have opsøgt, hvis det ikke var for min søde romerske svigerinde, der tippede mig om stedet. Hele fire besøg er det blevet til – den ene gang med hele den pukkelryggede, da mine forældre var i byen. Jeg kan derfor garantere for en vis stabilitet i kvaliteten.

Pastaen er hjemmelavet og kogt til perfektion – saucerne er herlige og i tilpasse mængder. Der er faktisk ikke en finger at sætte på de pastaretter! Hermed min varmeste anbefaling og en god gedigen omgang billedspam fra mine besøg!

Min absolutte yndlingspastaret: Fettucini med hvid ragú og romanesco (nogle gange er det vist broccoli, det tager de ikke så tungt). Fan-tas-tisk!

Dejligt stort og lyst rum! Faktisk er det caféen man kigger ind i og bag den ligger restauranten. Restaurantlokalet er dog vældigt småt og man kan derfor få “dispensation” til at spise restaurantmad i caféen.

Et andet stort plus ved stedet er ovenstående gårdhave. Der er virkeligt skønt at sidde, når vejret er til det!

Min svigerindes ret: “Præstekvælere” (strozzapreti) med rejer og squash. Bemærk farveforskellen på disse og fettuchinien – disse er uden æg, fettuchinien er med. I øvrigt var disse pastaer, som altså kaldes præstekvælere superlækre: Helt tykke ruller (uden hul i midten). De kan virkelig anbefales, hvis I falder over dem.

Min nieces “pasta bianchi” – pasta uden noget. Hun er 6 år og sådan foretrækker hun den altså!

Min bror hoppede på en risotto med græskar – også fortrinlig! (Jeg fik heldigvis lov til at prøve alles retter – i researchøjemed forstås!)

Der var også godt fyldt op af romere i baren, der lige skulle have en kop kaffe på farten (indlæg om romersk kaffekultur coming up i øvrigt!).

Desserterne blev også testet af min niece, min mor og jeg (nogen skal jo gøre det!). De var ikke noget særligt, men gjorde heller ingen fortræd. Min kusine fik chokoladeis med flødeskum og jeg og min mor genoplivede min families halvfemser-købe-hofdessert: tartufo, som er en kugle chokoladeis med en slags likøris i midten og dækket i kakao..

Og så lige et billede, Clausen snappede af mig, da jeg spiste dessert/fotograferede. Multitasking er lige mig!

Jeg har også testet stedets udgave af cacio e pepe samt et par af forretterne, som alle også var anbefalelsesværdige.

Du finder Nationalmuseets restaurant på adressen Viale delle Belle Arti 131. Der er indgang direkte til restaurant og cafe i museets venstre gavl.