MOLI – FISKERESTAURANT I ROM

Jeg mangler stadig at fortælle om et par steder i Rom, og dette er et af dem. Moli er en lille undseelig restaurant med diskret facade, der sammen med den lidt hengemte placering gør, at det ikke lige er et sted man falder over.

Heldigvis havde min romerske svigerinde tippet os om stedet og vi bestilte derfor bord til frokost og drog til den lille restaurant. En romersk storfamilie havde valgt at afholde ugens søndagsfrokost på stedet og det var så hyggeligt at sidde og følge med i alles ankomst, småsludren og den lille hær af retter, der marcherede fra køkkenet mod deres langbord.

Udover storfamilien og vores lille ditto var der et 2-3 andre par, der spiste frokost og stemningen på stedet var afslappet, samtidig med at man følte man var på en fin lille restaurant, hvor der blev gjort lidt ekstra ud af detaljen.

Fx var det tydeligt at al brød, inkl. grissinierne, var hjemmebagte. På mange restauranter kommer grissinierne ellers i små plastindpakninger, men her var det hele lavet fra bunden.

 

Vi delte tre antipasti, som ses ovenfor. Først rå jomfruhummer og ceviche på havbars med frisk passionsfrugt. Superdelikat og lidt frækt med passionsfrugten som det syrlige/frugtige element i stedet for noget mere klassisk a la citron.

Antipasta nummer 2 var grillet blæksprutte og artiskok – endnu en velfungerende og lidt utippet kombination. Dog blev vi enige om at det ville klæde kokken at skrue lidt ned for gulerodsstrimlerne på i hvert fald en af forretterne.

Den sidste lille sag var en slags muffin af pære og gorgonzola. Den var våd, svampet og lidt gæret i smagen og til trods for sit tunge udtryk (som måske ikke passede helt til de andre antipasti), så var der noget superlækket over den. Det er lige før den også ville have fungeret som dessert, da den havde en god sødme fra både pære og balsamicoen.

 

Til hovedret fik jeg gnocchi med hjertemuslinger (vongole) og safran. Gnocchierne var lidt for luftige/porøse til min smag, men kombinationen med muslinger og safran var virkeligt delikat!

Clausen fik sig en pastaret med en slags store tortellini med fars af oksekød i og tomatsauce. Særligt kødet i pastaen fik roser med på vejen. På menukortet stod også at det var af racen Chianina, som blev brugt som offerkvæg i det gamle Rom – altså en særligt finntype kød. Jeg fik lov at smage og var helt enig.

Alt i alt en virkeligt dejlig frokost på et sted, der ikke er overrendt af turister og som byder på nye og anderledes smagskombinationer end mange af de ufatteligt mange restauranter man finder i Rom. Ofte er det de samme gode gamle klassikere, der serveres, men her tænkes der nyt, uden at retterne bliver outrerede eller mærkelige. Og så kan jeg se på restaurantens hjemmeside, at menuen er skiftet siden vi var der. Altid positivt, når en restaurant følger sæsonens udbud!

Restaurant Moli finder du i Testaccio-området på Via Rubattino 22/24, Rom.