RIMMET LAKS MED SPIDSKÅLSSALAT

lakssoja
Det gik lige op for mig her til morges, at jeg vist aldrig har fået delt den her opskrift med jer – og det er egentlig lidt en skam, for det var en dejlig forretsagtig sag, der ikke er synderlig sæsonbestemt. Den blev til i forbindelse med en konkurrence vi deltog i for Kikkoman, men kom så tilsyneladende bare aldrig videre til bloggen. Sådan kan det jo gå, men når nu rastløsheden her i barselsland har nået nye højder (havde termin i går, og baby ser bare på ingen måde ud til at være på vej sådan lige rundt om hjørnet:)), så er det oplagt at rode rundt igennem arkiverne og fikse nemme blogindlæg frem.

Så here goes – læks rimmet laks med et asiatisk pift:

Ingredienser (3-4 portioner):

Laksen

  • 2 stk fersk laksesider
  • 2 spsk flagesalt
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 tsk five spice (jeg brugte en fantastisk én fra ASA trading)
  • 2 spsk Kikkoman soja-sauce til sushi og sashimi (eller almindelig soja, hvis det er det du har i skabet)

 

Salaten

  • ¼ hoved snittet spidskål
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • Et skævt hvidvins eller citron-eddike
  • Et lille drys salt og peber
  • 1 forårsløg (til topping)

 

Dressingen

  • 2 spsk alm. soja
  • 3 spsk rørsukker/brun farin
  • 3 spsk vand
  • 1 spsk risvinseddike

 

Fremgangsmåde
Start med den rimmede laks en dag i forvejen. Salt, sukker, five spice og soja blandes og fordeles over alle laksens ”kødsider”. Herefter pakkes fisken godt ind i husholdningsfilm og ligges på køl i ca. 24 timer (vend et par gange undervejs). PS – hvis du ikke har 24 timer, så kan mindre også gøre det. F.eks. kan du gøre laksen klar om morgenen og bruge den til gæstemiddagen om aftenen.

Dagen efter starter du med soja-dressingen. Sukker og vand sættes over for medium varme i en gryde , så det begynder at simre. Eddiken og sojaen tilsættes og det hele får lov at koge sammen i en lille halv times tid for svag varme, hvorefter det skal have tid til at trække lidt og køle af. Spidskålen snittes og blandes med olivenolie og citronsaft og fordeles på tallerkenerne. Ovenpå kålen anrettes tynde skiver af den rimmede laks, som du forvejen har hivet ud af køleskabet og duppet af for ”marinaden”.

Til allersidst ’drizzles’ soja-dressingen over anretningen i en fin tynd stråle og der pyntes med finthakket forårsløg.

lakssoja2 lakssoja3

PARIS, MON AMOURRR #1 – MÅLTIDERNE

Bonjouurrrrr! I starten af juli drog Clausen, Benny og jeg med min mor og papfar til byernes by. 5 dage havde vi – og vi udnyttede dem til fulde og lykkedes med at spise ude hver aften, hvor Benny enten sad med til bords eller blev puttet/gået i søvn i klapvogn af os alle på skift. Totalt succes. Når det er sagt, så er en storbysferie måske ikke det absolut optimale for en unge på 10 mdr. Benny blev i hvert fald lidt træt af sin klapvogn til sidst 🙂

Jeg havde lige investeret i et nyt objektiv til mit kamera, da vi tog afsted, og det resulterer nu i, at jeg bliver nødt til at lave et regulært billedspam til jer. Nyt fotolegetøj og fotogen storby er altså en herlig kombi!

Vi starter med de anbefalelsesværdige måltider. Herefter vil jeg gå igang med #2 af guiden, som kommer til at bære titlen Snacks og Sights!

 photo paris02_zps929eaf9d.jpg

 photo paris04_zpsf54c5404.jpg

 photo paris03_zps75dff8fc.jpg

 photo paris01_zps67070382.jpg

LA PALETTE
Herligt ærkeparisisk sted, med masser af udendørs borde og rimeligt no-nonsense mad – bl.a. en del omeletter på øko-æg, som jeg kastede mig over. Det var ikke nogen sindsoprivende madoplevelse, men der var hyggeligt, herlig venlig-arrogant betjening og så gik jeg forbi en aften, hvor Benny skulle trilles i søvn og blev mødt af en summen uden lige fra La Palette. Alle udendørs borde var fyldt og der var virkelig en skøn stemning. Pariserne (?) forstår virkelig at gå UD uanset om det er tirsdag, torsdag eller lørdag.

 photo paris19_zpsa5b4ca73.jpg

 photo paris20_zpsdc996a51.jpg

 photo paris21_zps0449d7bb.jpg

 photo paris22_zps4154323b.jpg

 photo paris23_zps13f42471.jpg

CREPERIE BROCELIANDE
En dag vi travede til Montmartre og tilbage igen, spiste vi frokost på en lille knejpe, der har specialiseret sig i galettes – en boghvedepandekage med fyld. Vi kom tæt på lukketid og kunne derfor kun vælge deres faste menu, som bestod af en kop cider eller juice, en galette efter eget valg og en dessertpandekage eller en kugle is. Drik, galette og dessert gik for en samlet pris af ca. 10 € og efterlod os mætte og glade. Jeg valgte en galette complete – med ost, skinke, æg og friske tomater, som smagte fortrinligt. Og herefter en skøn, blød pandekage med citronsaft og sukker. Normalt ville jeg måske ikke vælge to gange pandekage til samme måltid, men skønt var det nu.

Creperie Broceliande, Rue des 3 Frères 15. 

Ovenstående er noget mere rustikt og nok også billigere end Breizh Café, som altså også er virkeligt anbefalelsesværdigt!

 photo paris29_zps94c0edb8.jpg

 photo paris30_zps21427da9.jpg

 photo paris31_zpse1617c6c.jpg

 photo paris32_zps628fc5f2.jpg

 photo paris33_zps552f3679.jpg

 photo paris34_zps651ba05d.jpg

 photo paris35_zps7876214a.jpg

SEMILLA
Turens måske bedste måltid indtog vi på Semilla på Rue de Seine. Stedet fandt vi frem til ved lidt af et tilfælde, da vi egentlig ville besøge fiskerestaurant, Fish La Boissonnerie, på Rue de Seine (nr 69). De havde ikke plads, men oplyste os om, at de også stod bag restauranten på den anden side af gaden. Her kunne vi få bord dagen efter (HUSK at bestille bord i Paris, hvis der er noget, du ved, du vil!), så vi slog til. Klogt gjort! Stedet er rimeligt stort, moderne indrettet og med åbent lækkert køkken, så man kan kigge med. Betjeningen var virkeligt god og de tog alle vores krumspring (klapvogn i restauranten, spis-selv-barn, der forlystede sig med (og tabte) maden, gemme og genvarme hovedret til Clausen, der gik med Benny, min stædige fotografering af alt, der blev sat på bordet osv. osv.) ikke bare med et smil, men med sød og serviceminded indleven.

Vi besluttede os for at dele nogle forskellige forretter, jeg tog en lille hovedret (en del retter fås i halv portion) og mine forældre delte et stykke lammebov, som også Clausen fik del i og blev mæt af. Alt vi smagte var veltænkt og vellavet! Uden undtagelse. Forretterne vi kastede os over var “tomatvand” med bønner, courgetter og mozarella, kalvetatar med estragon og grønt, ceviche af dorade med noget citrus i, røget laks med vagtelæg, peberrodsskum og radiser samt sardiner med ærter. Lækre og spændende smagssamensætninger – og smukke var retterne også.

Til hovedret hapsede jeg en tallerken med to tilberedninger af kanin, en cremet polenta (to die for!), bagt løg og hvidløg. Det. smagte. fantastisk! Mine forældres lammebov var fuldkomment perfekt tilberedt og rundede lige bordet, før den blev skåret op. I panden havde den fået selskab af hele, ristede kartofler, bagte løg og laber sauce.

Til dessert fik jeg en chokoladetærte med is. Da den blev serveret var jeg selv ude og vandre med et styks sovende barn, så billederne af den er ikke værd at vise. God var den nu: Sprød, næsten karamelliseret kiksebund, supercremet chokoladelag og en dejlig blød vanilleis. Resten af bordet hoppede på hhv. osten og en tiramisulignende dessert med kaffe, whisky og amarettooverhældte kiks. Begge dele modtog stor ros.

Lige ved siden af Semilla ligger sandwichbaren Cosi, som også er ejet af de samme folk (de ejer således 3 restauranter i samme gade(!)) – vi fik ikke prøvet stedet selv, men at dømme ud fra køen foran, så er det helt klart værd at besøge.

 photo paris36_zps981f24ce.jpg

Her er Boisonnerie, som vi altså ikke nåede, set udefra – er det ikke bare en fin facade?!

Semilla. Rue de Seine, 54.

 photo paris50_zpsc50a4458.jpg

 photo paris46_zps3c33bffe.jpg

 photo paris48_zps6b58d108.jpg

 photo paris47_zpsea9f5dc9.jpg

 photo paris49_zpsaca40d93.jpg

LE PETIT VATEL
Superhyggeligt lille fransk bistrot, som vi passerede og noterede os ved et tilfælde, og som Clausen senere samme dag opdagede fik ret så fine anmeldelser på tripadvisor. Så da det gik op for os, at feberramt baby rimer dårligt på restaurant med storskærmsvisning af Frankrig-Tyskland-kampen, daffede Clausen, Benny og jeg ned og sikrede os et bord til efter kampen. Perfekt.

Maden er virkeligt simpel med med masser af smag og charme. Et dejligt no-nonsense sted fri for pynt og fancy serveringer – og nogle gange kan det simpelthen være så befriende. Maden var lige i øjet, betjeningen var sympatisk, venlig og smilende, til trods for at der kun var en tjener og der var trangt overalt! Der er plads til ca 16 indenfor og i takt med at besøgsfrekvensen steg, satte den søde tjener flere borde op udendørs, så der i alt var omkring 8-10 pladser på gaden.

Vi delte igen 4 forretter, en makrelpate, en tamara (som så vidt jeg kan google mig frem til er en torskerognssalat), stegte røde pebre og en salat bestående af reven gulerod, koriander, sesamfrø og citronsaft. Ved første øjekast var det nogle små portioner, men det passede ualmindeligt glimrende til vores sult denne aften.

Til hovedret delte vi en hovedret to og to. Clausen og jeg fik kylling med couscous, syltet citron og løgkompot, mens mine forældre fik farseret kalv med diverse grøntsager. Særligt kalven brillerede med masser af smag og smørmørhed. Bønnerne til var tilberedt fuldkomment perfekt. Vores kylling (et helt lår) var lige i øjet og citronen tilførte en superparfumeret smag til retten. Delte hovedretter efterlod plads til både at smage de to oste, kortet bød på og til at smage på et par desserter – en chokoladefondant, en cheesecake på ricotta og en kirsebærclafoutis. Her var det helt klart cheesecaken (som vel var det mindst franske indslag) der løb med sejren som bedste dessert!

Le Petit Vatel. Rue Lobineau 5.

 photo paris42_zps3a527740.jpg

Favoritten: Kalvekød, kapersbær, oliven, hvidløg og parmesan. 

 photo paris41_zps09a49696.jpg

 photo paris40_zps51a475bd.jpg

LE COMPTOIR
Meget tæt på vores hotel spottede min mor og jeg en restaurant, der udmærkede sig ved at have kø ved stort set alle måltider. I Paris er det et ret godt tegn på, at der foregår noget godt. Vi besluttede os derfor for at bruge lidt tid på at få et bord til aftensmad en af dagene. Er man bare to tager det ikke særligt lang tid, men er man 4 og ønsker man et lidt afsides bord, så bebsen kan sove i fred, så kan det tage lidt længere tid. Efter lidt sprogvanskeligheder og en anelse fransk arrogance fra overtjenerens side, blødte han op og sørgede for at vi fik det bord, vi ønskede os. At Benny så ikke havde fået memo’et om at han skulle sove fredfyldt var hvad det var. Han endte med at være med til bords under hele middagen!
Maden på Le Comptoir er bistrot brasserie på den raffinerede facon. Nogle af serveringerne var fantastiske – andre var måske en anelse sære. Men alle retter var veltillavede og interessante.
Vi delte lidt af det hele og fik bl.a. lækker laks i noritang med peberrod, tuntatar med hindbær, foie gras og min favorit: Kold salat med kalvekød, kapersbær, rå(syltede) hvidløg, oliven og parmesan. Mhhhh! Den kunne jeg godt tænke mig at genskabe på dansk grund!

Le Comptoir. Carrefour de l’odeon 9.

EN 90’ER KLASSIKER: FERSKEN-REJE-SUPPE

rejesuppe2
Det kan godt være, at I ikke er helt klar til de hersens lunende efterårsopskrifter endnu – det er vi sådan set heller ikke her på bloggen, men vejret er jo ved at være til det – og derfor får I i dagens anledning en opskrift på en ganske nem, varm og rar fersken-karry-reje suppe, der ofte kom på bordet i midt barndomshjem i sen-90’erne.

Opskrift – til ca. 4 personer:

  • 1 hakket løg
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • 1 rød peber skåret i små tern
  • 1 dåse hakkede flåede tomater
  • ca. 1 liter god bouillon – fx grøntsagsbouillon
  • 2 dl piskefløde
  • 200 gram gode rejer (drænet vægt)
  • 1 lille dåse ferskner
  • Olie, salt og groftkværnet peber

 

Fremgangsmåde:
Svits løg, hvidløg og karry i olie. Tilsæt peberfrugten og svits lidt videre. Herefter er det i med tomaterne, bouillonen og saften fra ferskenerne. Lad det hurtigt koge op og tilsæt så piskefløden. Lad det hele småsimre i ca. 15 minutter. Smid herefter ferskenerne i, smag til med salt og peber og lige inden servering tilsættes rejerne. De skal kun lige få lov til at koge hurtigt op sammen med resten af suppen, ellers bliver de nemt virkelig chewy og kedelige.

Serveres med godt brød til.

PS – er du ikke så meget til rejer, kan du erstatte dem med kyllingbryst skåret i mindre tern. I så fald skal du tilsætte kyllingen fra starten af og svitse det med sammen med løg og karry.

rejesuppe

SUBLIM BROMBÆRTÆRTE

brombaertaerte
Her den anden dag var vi ude og kigge på kolonihavehuse i samme område, som Julie og hendes kæreste har deres dejlige kolo-hjem. Vi er blevet ret hooked på ideen og går nu bare og håber på, at det rette lille hus dukker op, så vi er klar til kolonihave-livet næste sommer. På vejen hjem rendte vi ind i Julies kæreste, der netop havde været på brombærrov i kvarteret sammen med en ven. Det kunne vi alligevel ikke helt lade være med at efterligne – og da det er brombærsæson NETOP nu, kan jeg kun opfordre jer læsere til at gøre det samme! Tjek f.eks.på den fikse app Byhøst eller www.byhoest.dk, hvor der er brombær i nærheden af dig.

Vi kom afsted fra vores rov med en god lille skålfuld brombær og så var det bare at hitte på, hvad vi skulle gøre med de dejlige bær. Efter en hurtig googling og et pitstop i Irma faldt vi over en nem opskrift på fransk nøddetærte = frangipane, proppet med brombær fra Mad & Bolig/Marie Melchior.

Opskriften kan findes på deres hjemmeside – og jeg ændrede faktisk ikke rigtig på noget andet end at vi bagte kagen i en stor springform og så brugte vi kun mandelmel. Jeg havde nemlig en rest mandelmel fra Urtekram, der blev mikset med en blendet håndfuld hele mandler, så det passede med de 200 gram i alt.

Den hele tærte fik ca. 25-30 minutter i ovnen istedet for de 10-15 minutter, der er angivet for de små tærter, men det bedste tip er bare at holde godt øje med din ovn undervejs og tage tærten ud, når den er flot og gylden på overfladen.

I opskriften står der, at man skal bruge en teske mørk rom i dejen, og hvis det ikke var fordi at vi tilfældigvis havde det i “barskabet”, så er jeg sådan en, der ofte bare ville have udeladt det. Det gav dog en helt fantastisk smag til kagen – og jeg blev så inspireret, at der til serveringen også lige røg et lille skvæt rom i en omgang flødeskum, der også havde fået følgeskab af lidt vaniljepulver. Det var bestemt heller ikke skidt – og alt i alt er det en tærte, jeg helt klart skal bage igen – og som man snildt kan eksperimentere med at proppe andre små bær i 🙂

brombaertaerte4 brombaertaerte3brombaertaerte2

MIN BARNDOMS LIVRET: KALVEFRIKASSE

frikasse2

Som en noget utraditionel livret stod kalvefrikasse ret højt på min barndoms hitliste over yndlingsmad sammen med andre mere traditionelle børnelivretter, som boller i karry, lasagne og pizza. Hvor den craving lige stammede fra, ved jeg ikke rigtigt, men selvom det er uhyre sjældent, at jeg får kalvefrikasse i dag, så er det stadig et hit i min bog.

Og da det tilmed er lidt som om, at denne hersens graviditet jeg går og holder mig, har genoplivet min lyst til klassiske danske retter (måske fordi al stærk mad forvandler mig til et bøvsende monster efter 10 minutter;)), så kom der altså frikasse på bordet den anden aften, da vi havde min far på besøg. Det skulle endnu engang ikke skuffe mig – og er en oplagt weekend-ret at bikse sammen, da den tager minimum et par timer at tilberede.

Fremgangsmåde:

Kød/kogning:

  • 1 kg kalvebov
  • 2 gulerødder
  • 1/2 løg
  • Den grønne top af en porre
  • 1 fed hvidløg
  • 4 enebær
  • 2 laurbærblade
  • ca. 10 peberkorn
  • Et lille skvæt kalvebouillon
  • Vand, så det dækker

 

Sauce:

  • 25 gram smør
  • 4 spsk hvedemel
  • Kogelage (ca. 1-2 liter)
  • 1 1/2 dl piskefløde
  • Salt og peber
  • Lidt cidereddike eller hvidvinseddike

 

Grøntsager:

  • 5 små nye gulerødder/gulerødder med top
  • 1 porre
  • ca. 1/2 hoved blomkål (evt. lidt mindre)
  • Ærter – gerne friskbælgede – ellers en halv pose fine ærter fra frost
  • (Hjertens gerne grønne asparges, hvis det kan fremdrives)
  • 1 flot bundt dild

 

Serveres oplagt med små kogte kartofler.

Fremgangsmåde:

Start med kødet i god tid – minimum ca. 2 timer før maden skal på bordet. Gulerødderne skæres i mindre stykker og det samme gør løg, porrer og hvidløg. Alle grøntsagerne, inkl. kalveboven og krydderierne (enebær, peberkorn und so weiter) smides i en stor gryde og det hele dækkes med vand. Lad vandet koge op – og skum løbende for urenheder, der samler sig i kanten. Når vandet har været kogt op, smides det lille skvæt kalvebouillon ved. Skru ned for varmen og lad boven koge videre i lagen i ca. 1 1/2 time – gerne lidt mere, hvis du har tiden til det. Tag herefter kødet op og læg det på et skærebræt overdækket med sølvpapir. Si kogelagen over i en ny gryde, så du får alle krydderier og grøntsager siet fra. Tilsæt en god spsk salt til kogelagen og lad den simre videre, mens du fikser grøntsager.

Gulerødderne renses og skæres i mindre stykker, porren skæres i mindre ringe og blomkålen brydes i små buketter. Ærterne kan du bare lade være på frost, hvis du bruger sådan en omgang. Er de friske skal de bare bælges. Grøntsagerne stilles til side, til ca. 10 minutter før servering, hvor de smides i en omgang kogende vand (minus ærterne) og koger i ca. 1 minut, hvorefter kogevandet hældes fra – og grøntsagerne kommer i den opbagte sauce sammen med kødet. Efter grøntsagerne har fået sin tur, er det tid til kalvekødet. Rens boven for diverse sener/fedtsnask og del/skær det i mindre tern. Det skulle gerne være så mørt, så du nærmest kan trevle det med hænderne, men en kniv er også fin at bruge til formålet. Stil det ligeledes til side (igen overdækket med lidt folie).

Og så et spring til saucen. Når grøntsagerne er hakket, kan du passende gå i gang med saucen. Smør og mel bages sammen til en melbolle. Den må gerne få lidt tid i gryden over medium varme (uden at branke), så varmen får gjort bugt med den melede smag. Herefter tilsættes kogelagen lidt efter lidt som til en regulær opbagt sauce. Jeg vil mene, at jeg brugte ca. 1 1/2 liter af kogelagen (resten brugte jeg faktisk til at hælde over kødet, så det ikke blev tørt i ventetiden). Tilsæt piskefløden og smag til med salt, godt med friskkværnet peber og eddike. Lad det stå og småsimre/koge lidt ind en 10 minutters tid, så du har en relativt tyktflydende sauce.

Til allersidst er det bare at smide kød og grøntsager i saucen (inkl. ærterne) og koge det hele godt igennem i et par minutter, så hele herligheden er god og varm. Til servering drysses godt med dild over retten – og der suppleres med en omgang kartøfler til frikassen. Haps – meget mere old school bliver det vist ikke 😉

frikassefrikasse4frikasse3