PARIS, MON AMOURRR #1 - MÅLTIDERNE

RIMMET LAKS MED SPIDSKÅLSSALAT

lakssoja
Det gik lige op for mig her til morges, at jeg vist aldrig har fået delt den her opskrift med jer – og det er egentlig lidt en skam, for det var en dejlig forretsagtig sag, der ikke er synderlig sæsonbestemt. Den blev til i forbindelse med en konkurrence vi deltog i for Kikkoman, men kom så tilsyneladende bare aldrig videre til bloggen. Sådan kan det jo gå, men når nu rastløsheden her i barselsland har nået nye højder (havde termin i går, og baby ser bare på ingen måde ud til at være på vej sådan lige rundt om hjørnet:)), så er det oplagt at rode rundt igennem arkiverne og fikse nemme blogindlæg frem.

Så here goes – læks rimmet laks med et asiatisk pift:

Ingredienser (3-4 portioner):

Laksen

  • 2 stk fersk laksesider
  • 2 spsk flagesalt
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 tsk five spice (jeg brugte en fantastisk én fra ASA trading)
  • 2 spsk Kikkoman soja-sauce til sushi og sashimi (eller almindelig soja, hvis det er det du har i skabet)

 

Salaten

  • ¼ hoved snittet spidskål
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • Et skævt hvidvins eller citron-eddike
  • Et lille drys salt og peber
  • 1 forårsløg (til topping)

 

Dressingen

  • 2 spsk alm. soja
  • 3 spsk rørsukker/brun farin
  • 3 spsk vand
  • 1 spsk risvinseddike

 

Fremgangsmåde
Start med den rimmede laks en dag i forvejen. Salt, sukker, five spice og soja blandes og fordeles over alle laksens ”kødsider”. Herefter pakkes fisken godt ind i husholdningsfilm og ligges på køl i ca. 24 timer (vend et par gange undervejs). PS – hvis du ikke har 24 timer, så kan mindre også gøre det. F.eks. kan du gøre laksen klar om morgenen og bruge den til gæstemiddagen om aftenen.

Dagen efter starter du med soja-dressingen. Sukker og vand sættes over for medium varme i en gryde , så det begynder at simre. Eddiken og sojaen tilsættes og det hele får lov at koge sammen i en lille halv times tid for svag varme, hvorefter det skal have tid til at trække lidt og køle af. Spidskålen snittes og blandes med olivenolie og citronsaft og fordeles på tallerkenerne. Ovenpå kålen anrettes tynde skiver af den rimmede laks, som du forvejen har hivet ud af køleskabet og duppet af for ”marinaden”.

Til allersidst ’drizzles’ soja-dressingen over anretningen i en fin tynd stråle og der pyntes med finthakket forårsløg.

lakssoja2 lakssoja3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PARIS, MON AMOURRR #1 - MÅLTIDERNE