MIN BARNDOMS LIVRET: KALVEFRIKASSE

SUBLIM BROMBÆRTÆRTE

brombaertaerte
Her den anden dag var vi ude og kigge på kolonihavehuse i samme område, som Julie og hendes kæreste har deres dejlige kolo-hjem. Vi er blevet ret hooked på ideen og går nu bare og håber på, at det rette lille hus dukker op, så vi er klar til kolonihave-livet næste sommer. På vejen hjem rendte vi ind i Julies kæreste, der netop havde været på brombærrov i kvarteret sammen med en ven. Det kunne vi alligevel ikke helt lade være med at efterligne – og da det er brombærsæson NETOP nu, kan jeg kun opfordre jer læsere til at gøre det samme! Tjek f.eks.på den fikse app Byhøst eller www.byhoest.dk, hvor der er brombær i nærheden af dig.

Vi kom afsted fra vores rov med en god lille skålfuld brombær og så var det bare at hitte på, hvad vi skulle gøre med de dejlige bær. Efter en hurtig googling og et pitstop i Irma faldt vi over en nem opskrift på fransk nøddetærte = frangipane, proppet med brombær fra Mad & Bolig/Marie Melchior.

Opskriften kan findes på deres hjemmeside – og jeg ændrede faktisk ikke rigtig på noget andet end at vi bagte kagen i en stor springform og så brugte vi kun mandelmel. Jeg havde nemlig en rest mandelmel fra Urtekram, der blev mikset med en blendet håndfuld hele mandler, så det passede med de 200 gram i alt.

Den hele tærte fik ca. 25-30 minutter i ovnen istedet for de 10-15 minutter, der er angivet for de små tærter, men det bedste tip er bare at holde godt øje med din ovn undervejs og tage tærten ud, når den er flot og gylden på overfladen.

I opskriften står der, at man skal bruge en teske mørk rom i dejen, og hvis det ikke var fordi at vi tilfældigvis havde det i “barskabet”, så er jeg sådan en, der ofte bare ville have udeladt det. Det gav dog en helt fantastisk smag til kagen – og jeg blev så inspireret, at der til serveringen også lige røg et lille skvæt rom i en omgang flødeskum, der også havde fået følgeskab af lidt vaniljepulver. Det var bestemt heller ikke skidt – og alt i alt er det en tærte, jeg helt klart skal bage igen – og som man snildt kan eksperimentere med at proppe andre små bær i 🙂

brombaertaerte4 brombaertaerte3brombaertaerte2

2 kommentarer

  • Den ser ærlig talt sublim ud, og kan næsten duftes <3 Elsker lune kager med bær, især med cremefraiche on the side.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      uhmm ja – creme fraiche og bærtærter er totalt meget et match made in heaven 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN BARNDOMS LIVRET: KALVEFRIKASSE