ER DU BRØDFLOV?

broedflov2
Hvis ikke, så kan vi stærkt anbefale at du bliver det – snart! Brødflov er nemlig Frederiksbergs og i al fald Falkoner Allé’s bedste bager og nu også konditori/café. Vi har længe nydt særdeles godt af deres fantastiske rugbrød (som jeg også har flaget lidt for her) – og kruskakerne-brød, for ikke at tale om deres luskede kanelmonstre, der bare ligger der i vinduet og glor olmt på én, så man bliver nød til at hapse en eller flere med på vejen.

Og nu har de brødflove fætre så åbnet en café/bager. Vi testede Brødflovs brunch denne solskins-søndag-morgen med barnevognen på slæb (og det var altså ikke et problem at få lov at tage den med ind i biksen, hvilket er fedt med en halvsovende baby (der så nærmest vågnede med det samme vores mad kom;)). Brunchen minder lidt om den man får hos Nordisk Brødhus. Her bare uden brødhusets lettere kaos og lange ventetider.

Brunch-brættet var godt toppet op med blødkogt æg, skyr og sublim lemon curd, wienerbrød (jeg valgte min yndlings – en tebirkes) og bolle efter eget valg. God gouda, super skagenskinke, gedigen gedeost og sød-sur stikkelsbærmarmelade som tilbehør. Og vi blev faktisk så mætte af det herlige traktement, at vi måtte få vores wienersnask som takeaway.

Brunchen ligger på fair 100 kroner per næse – og som sagt bliver man rigeligt mæt – og undgår tarvelige industrielle pandekager og røræg væltet i ahornsirup, der smager af røget laks fra en pakke.

Brødflov ligger på Falkoner Allé 34

broedflov1

NYTÅRSTORSK I FORRETSFORKLÆDNING

nytaarstorsk2
Nytåret i år blev fejret med kæresten, vores lille søde datter (a ka søvnterroristen) og gode gymnasievenner, hvor en del var i samme baby-båd som os. Det blev på alle måder en ny måde at fejre nytåret – og meget voksent med de dersens små poder på slæb. Nu er vi i al fald officielt nået til et stadie, hvor vi ikke kan mønstre et fuldt bord en hel middag uden nogen skal tilse et barn eller to 😉

Nå, men tilbage til maden, så havde vi for at gøre det så let for værterne som muligt fordelt middagen imellem os. Det blev til en virkelig dejlig og overraskende sammenhængende middag til trods for meget lidt koordination “retterne” imellem. Vi stod for forretten – og for at holde os til nytårs-torske temaet, så stod den på torsk til forret. Vores udgave var en saltet omgang (faktisk som ville man grave en laks), toppet med en dejlig asiatisk sur-sød lime, ingefær og honningsdressing og toppet med koriander. Og den var helt genial. Alt på nær anretningen kunne laves på forhånd. Så der var absolut ingen stress eller røg og damp i køkkenet selvom der skulle serveres til 12 voksne! Vi fulgte denne her opskrift fra Femina.

Hovedretten (en virkelig lækker langtidssimret okse-ingefærs-gryderet igen med asiatiske flavours, nudler og edamamesalat som tilbehør) – og desserten, en skyr-panna cotta med topping af hindbær, hvid chokolade  og lakrids inspireret af denne og denne opskrift, var forresten lige så stressfri, så alt i alt en meget anbefalelsesværdig middag, hvis man er mange og man ikke gider stå i køkkenet under festilighederne!

nytaarstorsk3 nytaarstorsk

A.H.R.(RRM)-SANDWICH

avocadohummus2

Nå – kender du ikke sådan en fætter? Det er sådan set også en rimelig selvopfunden titel – men ikke desto mindre rimelig klassisk i den vegetariske ende af sandwich-skalaen og rimelig godt. Og står naturligvis for en AVOKADO – HUMMUS OG RUGBRØDS-sandwich (hvad ellers:)).

Jeg fik min søde veninde K til barselsfrokost her den anden dag – og en A.H.R.-sandwich kom på bordet. De to sandwich til os blev til af:

  • 4 skiver godt rugbrød. Mit var fra Vores Brød på Toftegårds Plads, som andre kloge bloggere havde anbefalet
  • 1 moden avokado i skiver
  • 1/2 bæger Meyers hummus (den var MEGA god! Og alle de 35 kroner værd!)
  • Lidt citronsaft, citronolie og smør
  • Lidt purløg
  • Salt og friskkværnet peber

 

Rugbrødet blev ristet, smurt med en lillebitte smule smør, en lidt større mængde hummus, pyntet med avokadoskiverne. Drysset med salt, peber citronsaft og citronolie – og til allesidst toppet med lidt purløg inden det øverste rugbrødslåg blev presset på sin plads.

Ikke dårligt siger jeg bare. Ikke dårligt.

avocadohummus2 avocadohummus

CHOKOLADETÆRTE

 photo chokotaeligrte08_zpsa8f72aad.jpg

 photo chokotaeligrte07_zps0870f2f3.jpg

For nylig var det endelig tid til at se mine søde folkeskoleveninder. Jeg elsker at være sammen med dem og har ærligt talt ret meget optur over, at der er nogen der har kendt mig så længe, og som stadig gider at hænge ud med mig.

De kom her, da det egentlig syntes at være det nemmeste for mig med Benny, der helst vil have sin mor om aftenen og samtidig går så tidligt i seng at jeg ikke ville kunne have ham med ud. Heldigvis var damerne med på at komme her, så for en gangs skyld måtte jeg bag kødgryderne. Må indrømme at det godt kan være lidt svært for tiden og at det tit er Magnus der står for aftensmaden. Jeg synes slet ikke jeg når at tænke over, hvad vi skal have at spise før at maden skal stå på bordet. Håber altså virkeligt at det bliver lidt bedre på den front, ellers er det sguda op ad bakke med en madblog 🙂

Aaanyhoodles. Jeg tyede til en god gammel klassiker, nemlig en standard lasagne, som jeg forberedte kødsaucen til dagen før. Så var det nemlig bare at lægge sagerne sammen om eftermiddagen og stoppe herligheden i ovnen.

Hvad der derimod ikke skulle i ovnen var den no-bake chokoladetærte, jeg havde besluttet mig for at forkæle mine veninder med. Den poppede op i mit facebook-feed nogle dage før, vi skulle ses. Og det tog jeg altså som et tegn på, at den måtte på bordet.

Årsagen til at den dukkede op på fb er, at jeg føler Honest Cooking – og jeg må sige, at de altså virkeligt tit byder på opskrifter, der vækker min nysgerrighed, og som også tit bliver gemt i min lille opskriftsmappe i min browser.

 photo chokotaeligrte06_zps613d145e.jpg

 photo chokotaeligrte01_zps11f9a087.jpg

 photo chokotaeligrte05_zps0a84f56a.jpg

 photo chokotaeligrte03_zpsb4e32bea.jpg

 photo chokotaeligrte04_zps7eb42f3a.jpg

Du kan se originalopskrift her – jeg ændrede lidt hist og her, så du får den også med mine egne noter her:

Du skal bruge:
250 g kiks – jeg brugte digestive, men ingefærsmåkager eller andet lækkert, kunne helt sikkert også være godt.
100 g smør
250 g chokolade, jeg blandede 65% og 80%
250 g fløde pisket til skum
lidt ekstra chokolade til pynt

Sådan gør du:
Kiksene knuses – jeg brugte min minihakker og tog det i mindre portioner
Smørret smeltes og kiksekrummerne røres i
Blandingen presses i en 24 cm form med udtagelig bund og sæt den på køl i 30 minutters tid
Jeg syntes at bunden var blevet lidt for tyk, så da den havde sat sig, tog jeg en teske og skrabede en del af den ud. Kald det madfrådseri, men jeg tror altså det var nemmere at gøre sådan end at lave en mindre portion og forsøge at fordele den i formen.
Fløden piskes til skum og chokoladen smeltes over vandbad
Lad chokoladen køle lidt af og tilsæt så en skefuld flødeskum, som straks røres godt ud i chokoladen. Min chokolade klumpede lidt her, men jeg kunne fint røre det ud. Tilsæt flødeskummen lidt ad gangen, så massen ikke skiller. Folk flødeskummet i med en dejskraber
Fordel chokolademassen i formen oven på bunden og glat den ud med dejskraberen
Lav chokoladestrimler af den ekstra chokolade – jeg lavede det med en kniv, som jeg skrabede henover overfladen af chokoladen – og fordel det over kagen.
Sæt på køl indtil servering.

Jeg serverede kagen med rysteribs – en hindbærcoulis eller andet kunne bestemt også være godt!

 

 

 

THE-TID

 photo thetid01_zps6eb2f338.jpg

 photo thetid03_zps313d45da.jpg

Her i vinterhalvåret er der altså noget helt særligt over en dampende varm kop the. Jeg drikker næsten hver aften en kop the eller to, og det giver ro og varme, synes jeg. Hvad er det egentlig for noget med varme drikke? Både the og kaffe kan have sådan en selvforkølelse-moment of zen-ting over sig.

Jeg har nogle forskellige favorit-theer jeg skifter lidt mellem alt efter humør og lagerbeholdning. For nylig blev lageret fyldt godt og grundigt op, da jeg fik tilsendt prøver af mærket Shoti Maa, som laver urtethe ud fra ayurvediske principper.

 photo thetid05_zpsff79cef1.jpg

 photo thetid02_zps88736e17.jpg

Jeg er langt fra kommet igennem dem alle sammen, for jeg er kommet til at stoppe lidt op ved den her med citron og ingefær. Den har den perfekte balance mellem citron og ingefær for mig, hvor jeg kan smage begge dele, men theen stadig er mild og god. Thumbs up her fra og klart en anbefaling værd, hvis I er til den slags the.

Med det nye år er den store nedtælling til flytning skudt i gang hos mig. Vi skal være ude af vores lejlighed om sølle 14 dage og den nye mangler altså lidt – for at sige det mildt. Meget mildt. De fleste vægge står hvor de skal, nogle af dem er malet, der er intet køkken og gulvene skal også slibes og lakeres/vokses/et eller andet. Og så skal der selvfølgelig pakkes ned i den gamle lejlighed. Pyha. Kombineret med sød og sjov og krævende 15 måneders barn, der har besluttet sig for at få 4-5 tænder samtidig, så er det sgu lidt overvældende. Forsøger at tvinge overskuds-ja-hatten ned over krydderen og må forsøge at fokusere på, at inden længe kan jeg drikke mig en kop varm the i min nye fine lejlighed!

Er du også glad for the, så tjek disse gode the-tips ud og bliv endnu bedre til at brygge the. Du finder flere af vores the-anbefalinger her og her.

    Newer posts