BLW - NOGET OM AT DROPPE BABYMOS

EN LILLEBROR MED PONDUS

pondus2
I forrige weekend – næsten præcis et år siden denne tur – tog min kæreste og jeg atter en smuttur til Smilets by – eller rettere – til Aarhus (Danish for progress), som sloganpolitiet vist har omdøbt den. Denne gang dog med en baby udenfor maven i stedet for indeni. Det gjorde ikke turen desto mindre hyggelig, men krævede bare lidt anderledes strategi for dagens måltider.

Vi valgte således at tage dagens mest spændende restaurantmåltid midt på dagen i stedet for om aftenen, hvor den lille bandit har det med at skulle sove for natten og bare være mere pjevset i det hele taget. Målet for frokosten blev Restaurant Pondus, der er lillebror til Substans, der for en måneds tid siden fik sig en af de flotte Michelinstjerner. I samme ombæring fik Pondus selv en Bib Gourmand. Heldigvis og tilfældigvis havde jeg booket vores frokost før stjernerne blev drysset over byen, så det var ikke svært at få bord.

Det endte tilmed på mirakuløs vis med at vi tøffede med færgen ind i Aarhus kl. 12.13. Tjekkede ind på hotellet kl. 12.25. Spiste barnet af med mos på værelset kl. 12.35, smed hende i en klapvogn kl. 12.50, gik fra Østergade mod Åboulevarden 51 kl. 12.55 og havde et snorksovende barn stående udenfor i sin vogn kl. 13.00, da vi satte os ned på Pondus til hvidvin i glassene og hvide stofservietter på tallerkenerne. PERFEKT TIMING!

Til frokost serverede Pondus den dag en tre retters menu for 250 kroner. Den hoppede jeg på – og så tog min kæreste to retter a la carte, så vi kunne dele desserten.

pondus

Vi endte begge på en virkelig herlig forretsanretning af rimmet laks, agurk, mayo, friske urter, urtefløde, noget brændt rugbrødscrunch og en sublim lille overraskelse i form af lemoncurd til at give laksen sit vanlige citron-shot, blot i en sød variant. Simpelthen en af de bedste forretter jeg længe har fået (selvom den ikke helt slår stenbiderrognen herfra ;)), men det var en fantastisk dekonstrueret version af den klassiske “røget laks med citron og et drys dild”, som sikkert stadig finder vej til mange danske middags/påske/julefrokost-borde.

pondus3

Som hovedret (i menuen) fik jeg en meget lækker servering af Onglet (eller Bavette – bliver lidt i tvivl), hårdt stegt spidskål, syltede svampe og en herlig glace. Min kæreste hoppede på torsk med kartoffel og skum. Og selvom jeg bevidst havde taget “mandehovedretten”, da jeg havde spottet den på nabobordet og den SÅ virkelig lækker ud, så var jeg godt nok også ret misundelig på torsken. Altså begge serveringer var særdeles rare!

pondus4

Desserten – en lille kugle is med karamelsauce, crumble og bærcoulis var også et fint bekendtskab, men da jeg både her var ret mæt og egentlig ikke er det store dessertmenneske, så var det klart de to første retter, der shinede i min bog.

Regningen for hele herligheden, der bød på to retter til os hver + desserten til deling, lækker vand fra Møn og to glas hvidvin endte på ca. 650 kroner. Totalt i orden for al den virkelig gode mad, den rare nordiske og afslappede stemning, de søde og vidende tjenere og ikke mindst halvanden times break fra babysnak og bleskift:)

Er man stadig en lille smule umættet på den søde tand efter en tur på Pondus kan man med fordel krydse “Åen”, og skråt overfor på Wasim Hallals F Høj pakke et par kager eller superlækre flødeboller med sig hjem. Vi gjorde det sidste og smovsede i dem på hotelværelset om aftenen. Ikke dårligt! Og var det ikke fordi, at F Høj havde lukket om søndagen så havde vi nok forsøgt os med en omgang smørrebrødsfrokost der. Well, det må blive næste gang turen går til Aarhus.

4 kommentarer

  • Pondus er simpelthen så lækkert! Har været derinde en enkelt gang og jeg drømmer om at tage derhen igen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh, vi har aldrig haft muligheden for at prøve Pondus, men det bliver helt klart dem vi aflægger et besøg hos næste gang vi skal ud at spise 🙂 det ser virkelig lækkert ud. Det er godt nok også lidt vildt med alle de michelin stjerner der er blevet drysset med i Aarhus denne gang, gastronomien rykker virkelig her i byen. Tror at vi efter Pondus forsøger os med at få et bord på Substans, vi må simpelthen nyde goderne nu når man bor her 🙂

    kram foxfaces

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej!
    Her kommer måske en lidt mærkværdig kommentar, men here goes….
    Jeg browsede brød på jeres fine blog og faldt over indlægget “Going girly a la gossip girl”. På et af billederne er en Mumikop som er rød, blå og gul med alle fra mulifamilien på. Jeg er en mumi-freak og har længe ledt efter præcis denne kop til min samling, så jeg vil selvfølgelig høre om I (eller Emilie?) vil sælge den?
    Kontakt mig meget gerne på mail 🙂
    Forhåbningsfuld hilsen fra Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLW - NOGET OM AT DROPPE BABYMOS