SKABS-APPETIZERS

 photo snackappetizers_zpsuqnjuc17.jpg

Nogle gange er man så heldig at ens skabe (hhv. køle- og køkken-) gemmer på x antal råvarer, som sammen kan blive til noget ret labert uden den store planlægning eller indsats.

Det var lige præcis hvad jeg var ude for for ikke så lang tid siden, da jeg skulle have mine folkeskolepiger på besøg (de fik i øvrigt serveret disse til slut i måltidet). Skabsheldet kom der disse rare fiskehappere ud af.

Jeg brugte:

  • Kerneknækbrød fra bageren. Du kan sagtens bage noget lækkert selv. Se her eller her. 
  • Røget laks
  • Dild
  • 1 del græsk yoghurt
  • 1 del mayo
  • Lidt fennikelfrø, salt og peber
  • Lidt citronsaft

Sådan gør du:

  • Knæk knækbrøddet i mindre stykker og fordel på et fad eller tallerken.
  • Giv hver stykke brød et passede stykke fisk på.
  • Rør en dressing af 50/50 mayo og yoghurt, kvas fennikelfrøene i håndfladen eller i morteren og rør dem, salt, peber, citronsaft og en håndfuld hakket dild i dressingen.
  • Giv hver hapser en klat dressing og smid en pyntedild på toppen.
  • Ét voila!

Da konceptet her jo netop går ud på at bruge, hvad der er i skabene, så tænk ud af boksen. Brug den krydderurt du nu har, måske har du en ret af noget andet fisk, lidt lækker skinke osv. osv.

 

 

GRÆSK GENSYN

kouzina
I de otte måneder jeg har haft den ærefulde titel “at være nogens mor”, har jeg skruet gevaldigt ned for rejseriet. De sidste par år før min datter kom til, har ellers stået på virkelig mange rare småferier rundt omkring i verden for at holde hverdagen i ave og få et skud ny energi fra sol, varme eller bare nye indtryk (og ikke mindst ny mad!)

Bevares, vi har da været et par småture over sundet til det svenske og en enkelt afstikker til henholdsvis Århus og Midtsjælland;), men længere ferier har der ikke været på programmet. For et par uger siden stod den dog på et gensyn med dejlige (og konkursramte) Grækenland – nærmere bestemt Kreta, der virkelig kan anbefales her i forsommeren, hvor det hele ikke er afsvedet og 40 grader i skyggen endnu.

Jeg har både som barn og voksen været RET så mange mange i Grækenland og min seneste tur bød derfor på en masse gensyn med det bedste fra det græske køkken. Det bød også på et gensyn med græske apoteker – ikke fordi nogen var syge (7-9-13) – næ nej, fordi det er mit klart bedste shoppingtip til det græske! Køb dig fattig i de lokale økologiske mærker, Korres og Apivita. De koster det samme som “supermarkeds-kosmetik” herhjemme, men er naturligvis klasser bedre. Fx tømte jeg vist det lokale apoteks lager af solprodukter. Seriøst. Det er meget bedre for dig og din krop end Niveaus ditto, der sælges i alle de lokale turist mini markets og er nærmest billigere!

Nå, hvad skal man så spise i Grækenland?

GYROS SELVFØLGELIG!

Du kan finde dem på alle gadehjørner – og de er for det meste alle ret hæderlige. Ligesom på kebab-barerne herhjemme, skal du bare holde øje med om deres roterende kød-spyd ser rimelig frisk ud. Ingen gider at spise daggammelt kød, der har stået og stegt i en varmelampe i flere dage.

Den øverste gyros herunder er fra sådan en standard-gyros-pusher i Agia Marina, hvor vi boede.

Nr. 2 er fra en lidt mere fancy udgave i Chania. Den ser måske kedeligere ud, men kødet kom fra lækre små grillspyd, der havde fået en tur på grillen – og smagte altså som en gyros i superligaen! Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad stedet hed, men det lå på gaden Chatzimichali Giannari på strækningen mellem Goody’s Fastfood og det store public market. Gaden virker som en slags hovedgade inden man kommer ned i den gamle bydel i Chania. Der ligger en to-tre steder på stribe, der alle så rigtigt gode ud!

gyrosgyros2

Gyros'en efter et par bidder

Gyros’en efter et par bidder

ET CHANIA-MUST: KOUZINA E.P.E

Et andet sted, der bare MÅ besøges, hvis man er i Chania er den lille lokale frokostrestaurant Kouzina E.P.E. Jeg har skrevet meget mere om det her, og må bage igen sige, at det er virkelig lækker græsk mad til gode penge. Det er tilmed sådan lidt cool indrettet, hvilket ellers hører til sjældenhederne i det græske!

Vi sad på fortovet, hvilket ikke var helt så idylisk – eller praktisk med et lille barn på slæb, men kommer man på et bedre tidspunkt, kan man garantrisse få en god plads i den hyggelige gårdhave. Deres stegte grøntsager med haloumi (nederste billede), er fantastiske!!

kouzina2 kouzina3 kouzina5kouzina

MANOLIS TAVERNA

Der er desværre rimelig langt mellem snapsene, hvis man er ude efter god mad i turistbyerne Agia Marina og Platanias. Udover en enkelt restaurant, RAETI, langs “hovedgaden” i Agia Marina, hvor vi boede, er de lokales tip, at man skal gå “op” i landet til de gamle bydele for lidt bedre kvalitet. “Op” er ikke mere end en 10-15 minutters vandring og der står masser af skilte mod tavernaerne.

Vi nåede kun at prøve en enkelt af ‘bjergrestauranterne’ i Agia Marina – men jeg tror helt alvorligt også, at det var den bedste. Den hedder Manolis Taverna, og udover alle de rare friterede sager herunder, en dejlig græsk salat (der dog stort set er et sikkert hit alle steder), fik vi også supermør Stifado med kalv og langtidssimret lam. Begge retter med fantastiske ovnbagte/grillede kartofler. Helt alvorligt, jeg kunne leve af sådan en omgang friterede auberginer og de små fyldte pirogger med spinat, feta og mynte var altså også ret vanedannende!


manolis2 manolis

 

KOM TIL FAFA’S

FAFA’S ER DESVÆRRE LUKKET!

fafas
Efter min tur til Tel Aviv og Jaffa sidste forår har det været rimelig meget op ad bakke at finde falafel her på de hjemlige breddegrader, der bare nogenlunde matcher den ægte mellemøstlige vare. I meget lang tid har jeg sværget til Ahaaa, som bl.a. berettet her.

Nu er der dog heldigvis kommet endnu en hæderlig falafel-pusher i byen. Nærmere bestemt Fafa’s i St. Kongensgade, der vist nok stammer fra Finland. Hvordan kombinationen af god falafel og Finland lige hænger sammen, skal jeg ikke kunne sige, men falaflerne var gode, chilidressingen stærk og godt krydret og pitaen varm. Både min kæreste og jeg kørte en klassisk falafel og hummus pita kombi, men eftersigende skulle versionen med stegte auberginer eller halloumi også være rigtig god.

Min 8 måneder gamle datter fik sig en omgang falafler og hummus ‘on the side’, hvor især hummussen var et hit (sandsynligvis bare fordi det var blødt og cremet).

Et lille men er dog prisen. Én – som i en rimelig standard falafel i pita – koster 65 kroner (og det var endda den billigste!). Jeg ved godt, at det er indre by og alt det der, men jeg kan altså få to ret så tilsvarende pitaer på alle andre falafel/shawarma-joints i byen. Anyways – det er virkelig tæt på at være de bedste falafler, jeg har fået herhjemme, hvis man lige ser bort fra Ahaaa på en god dag – og det skal man så tilsyneladende betale for.

TOMATRISOTTO

 photo tomatrisotto04_zps2xy8otvq.jpg

 photo tomatrisotto01_zpsh20anrnv.jpg

 photo tomatrisotto03_zpsipjtabjb.jpg

Her kommer en ret så herlig – og for mig lidt anderledes – opskrift på risotto. For mig er risotto som regel helt tomatfri og indeholder i stedet svampe, asparges, kylling eller lignende. Men en dag havde jeg vildt meget lyst til noget tomatet, som ikke var en pastasauce og så gik jeg på jagt i kogebøgerne.

Denne opskrift fandt jeg i en af mine yndlings-grønne kogebøger, nemlig Veg everyday fra River Cottage.

Tomaterne giver både sødme og syre til den ellers til tider lidt fede og fade risotto. Her får du min version af opskriften – og et par tips i enden!

Til to personer:

250 g tomater. Jeg brugte små datterino-tomater fra Irma

1 lille fed hvidløg

Evt. et par friske kviste timian

125-150 g risottoris

1 mellemstørrelse løg

4-5 dl grøntsagsfond eller hønsefond

1/2 kugle mozarella

En halv pakke ruccola

1 skvis hvidvin eller andet booze. Vi havde kun grappa, så det brugte jeg.

Olivenolie

Parmesan

Sådan gør du: 

Først laves tomatsovsen i ovnen. Ovnen indstilles på 180 grader varmluft og alle tomaterne skæres over på midten og lægges med skærefladen opad i et fad. Hvidløg hakkes og fordeles udover tomaterne. Hæld lidt olivenolie over og smid fadet i ovnen. Tjek til tomaterne efter en halv times tid. De skal være småkrøllede i kanten og faldet godt sammen. Mine var her begyndt at blive lidt brankede i toppen, så jeg skruede ned på 50 grader og gav dem 10 minutter mere.

Sæt tomaterne til at køle af.

Hak løg og varm en sautépande op med lidt olivenolie eller smør, sautér løget i 8-10 minutters tid ved svag varme, indtil det er klart. Smid risottorisene i gryden og rist dem godt i gennem – 3-4 minutters tid, til de begynder at se lidt klare ud. Smid sprut eller vin på og lad det simre næsten helt væk. Gør din fond klar og lun den igennem (jeg blandede fond med kogt vand). Hæld fonden på lidt af gangen og rør jævnligt. Tilsæt mere fond, når risene har suget fonden i gryden til sig.

Mens du vander risottoen regelmæssigt, gør du tomatsaucen klar. Put tomaterne i en si og gnid al saft og kraft igennem den og ned i en skål til du stort set kun har skallerne tilbage. Det kræver lidt knofedt, men det betaler sig i sidste ende. Hvis tomatsnasket i bunden af dit fad ikke er helt branket (snasket på billedet ovenfor er for branket – det var det ikke første gang jeg lavede den, så der gjorde jeg som følger), så smid evt. lidt af fonden ned i fadet og skrab godterne fri – og fodr så din risotto med den tomatiserede fond.

Når risene er nnnæsten færdige, men lige med en mikrosmule bid i inde i midten, røres tomatsaucen i og varmes godt igennem et par minutter. Smag til med salt og peber, tag gryden af varmen og smid derefter mozarellaen i tern i gryden og dæk med låg – jeg gav den i øvrigt også lige en bette klump smør. Det skader aldrig.  Lad gryden stå et minut og rør herefter den nu smeltede mozarella lidt ud i risottoen. Der må gerne være små stykker ost her og der, så du behøver ikke at give den fuld slæde med omrøringerne.

Servér risottoen med rucola, lidt olivenolie og gerne også parmesan.

 photo tomatrisotto02_zps6bqvgaag.jpg

 

Et par tips:
Brug gerne små datterinotomater eller lignende. Har lavet retten med både de små tomater og nogle “almindelige” tomater – og der var langt mere smag i de små.

Sørg for at risottoen er supervarm, når du putter mozarellaen i – og så på med låget med det samme. Min blev lige til den tørre side, fordi mozarellaen ikke smeltede ordentligt og jeg derfor lige gave den endnu et skud varme.

Synes du at retten mangler “zing”, så prøv med et par (få!) dråber eddike. Peber og rucola er helt essentielt for at det hele går op i den højeste enhed!

365 SUN LOLLYS TIL…

 photo sunlollyvinder_zpshszd1zkd.jpg

Sponsoreret indlæg

Neeeeejjj hvor var det bare hyggeligt at læse alle jeres gode idéer til sommergøremål! Tak!
I er – ligesom vi – vilde med strandture, jordbærplukning, grill, bare tær i græsset, lune sommeraftener og meget mere godt. Det er virkeligt sansefuld læsning, der kun tænder længslen efter bedre vejr og dansk sommer endnu mere. Sol, stram op!

Vi har trukket lod om et års forbrug af Sun Lollys og vinderen blev Anja, der skriver således:

At sætte mig ud på bænken foran min dør om morgnen og nyde solens stråler, fuglene der pipper sammen med min morgenmad og en kop kaffe, selvom jeg bor lige midt i byen! Det giver så rar en start på dagen :)”

Det lyder i særdeleshed som en rar start på dagen, og vi krydser fingre for at selvsamme bænk også kan udgøre base for en masse isspisere, når du skal sætte dine 365 Sun Lollys til livs. Du får en mail i din indbakke fra os inden længe! 🙂

Indlægget er sponsoreret af Sun Lolly, men holdning og tekst er som altid helt vores egen 🙂

Older posts