KOM TIL FAFA'S

GRÆSK GENSYN

kouzina
I de otte måneder jeg har haft den ærefulde titel “at være nogens mor”, har jeg skruet gevaldigt ned for rejseriet. De sidste par år før min datter kom til, har ellers stået på virkelig mange rare småferier rundt omkring i verden for at holde hverdagen i ave og få et skud ny energi fra sol, varme eller bare nye indtryk (og ikke mindst ny mad!)

Bevares, vi har da været et par småture over sundet til det svenske og en enkelt afstikker til henholdsvis Århus og Midtsjælland;), men længere ferier har der ikke været på programmet. For et par uger siden stod den dog på et gensyn med dejlige (og konkursramte) Grækenland – nærmere bestemt Kreta, der virkelig kan anbefales her i forsommeren, hvor det hele ikke er afsvedet og 40 grader i skyggen endnu.

Jeg har både som barn og voksen været RET så mange mange i Grækenland og min seneste tur bød derfor på en masse gensyn med det bedste fra det græske køkken. Det bød også på et gensyn med græske apoteker – ikke fordi nogen var syge (7-9-13) – næ nej, fordi det er mit klart bedste shoppingtip til det græske! Køb dig fattig i de lokale økologiske mærker, Korres og Apivita. De koster det samme som “supermarkeds-kosmetik” herhjemme, men er naturligvis klasser bedre. Fx tømte jeg vist det lokale apoteks lager af solprodukter. Seriøst. Det er meget bedre for dig og din krop end Niveaus ditto, der sælges i alle de lokale turist mini markets og er nærmest billigere!

Nå, hvad skal man så spise i Grækenland?

GYROS SELVFØLGELIG!

Du kan finde dem på alle gadehjørner – og de er for det meste alle ret hæderlige. Ligesom på kebab-barerne herhjemme, skal du bare holde øje med om deres roterende kød-spyd ser rimelig frisk ud. Ingen gider at spise daggammelt kød, der har stået og stegt i en varmelampe i flere dage.

Den øverste gyros herunder er fra sådan en standard-gyros-pusher i Agia Marina, hvor vi boede.

Nr. 2 er fra en lidt mere fancy udgave i Chania. Den ser måske kedeligere ud, men kødet kom fra lækre små grillspyd, der havde fået en tur på grillen – og smagte altså som en gyros i superligaen! Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad stedet hed, men det lå på gaden Chatzimichali Giannari på strækningen mellem Goody’s Fastfood og det store public market. Gaden virker som en slags hovedgade inden man kommer ned i den gamle bydel i Chania. Der ligger en to-tre steder på stribe, der alle så rigtigt gode ud!

gyrosgyros2

Gyros'en efter et par bidder

Gyros’en efter et par bidder

ET CHANIA-MUST: KOUZINA E.P.E

Et andet sted, der bare MÅ besøges, hvis man er i Chania er den lille lokale frokostrestaurant Kouzina E.P.E. Jeg har skrevet meget mere om det her, og må bage igen sige, at det er virkelig lækker græsk mad til gode penge. Det er tilmed sådan lidt cool indrettet, hvilket ellers hører til sjældenhederne i det græske!

Vi sad på fortovet, hvilket ikke var helt så idylisk – eller praktisk med et lille barn på slæb, men kommer man på et bedre tidspunkt, kan man garantrisse få en god plads i den hyggelige gårdhave. Deres stegte grøntsager med haloumi (nederste billede), er fantastiske!!

kouzina2 kouzina3 kouzina5kouzina

MANOLIS TAVERNA

Der er desværre rimelig langt mellem snapsene, hvis man er ude efter god mad i turistbyerne Agia Marina og Platanias. Udover en enkelt restaurant, RAETI, langs “hovedgaden” i Agia Marina, hvor vi boede, er de lokales tip, at man skal gå “op” i landet til de gamle bydele for lidt bedre kvalitet. “Op” er ikke mere end en 10-15 minutters vandring og der står masser af skilte mod tavernaerne.

Vi nåede kun at prøve en enkelt af ‘bjergrestauranterne’ i Agia Marina – men jeg tror helt alvorligt også, at det var den bedste. Den hedder Manolis Taverna, og udover alle de rare friterede sager herunder, en dejlig græsk salat (der dog stort set er et sikkert hit alle steder), fik vi også supermør Stifado med kalv og langtidssimret lam. Begge retter med fantastiske ovnbagte/grillede kartofler. Helt alvorligt, jeg kunne leve af sådan en omgang friterede auberginer og de små fyldte pirogger med spinat, feta og mynte var altså også ret vanedannende!


manolis2 manolis

 

4 kommentarer

  • Ditte

    Er helt enig med dig om at der er langt mellem snaps’ene i Agia Marina og Platanias – det meste er super tarvelige turistfælder. Vi fandt dog frem til restaurant Cosmos “op af bakken” i det gamle Platanias – udsigten er fantastisk og de laver virkelig god moussakas. Kan også anbefale Kouroupis i Agia Marina, et lille stykke udenfor alfarvej. Virkelig hyggelig have man kan sidde og spise i og lidt mere moderne græsk mad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Fedt Ditte – tusind tak for at supplere med andre gode tips til området 😀 Kh Emilie G&G

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åhh ja, en tur til Kreta ville ikke være dårligt lige nu med det her kedelige, næsten efterårsagtige, vejr, vi har herhjemme. Og så er det altid dejligt at have et par gode anbefalinger af restauranter med i baghånden, så tak for det 🙂
    Min anbefaling, hvis I kommer til Platanias igen, er at tage et smut forbi Restaurant Drosia. Den ligger lidt væk fra hovedvejen og de mange turistfælder, der desværre er – og de laver rigtig god mad! Ejeren er en rigtig hyggelig og rar mand, der har det store overblik over restauranten, men samtidig har han tid til at hyggesnakke lidt med de gæster, der har lyst til det. Hans kone og vist også datter/svigerdatter står i køkkenet og laver al maden, og man får virkelig store portioner. De gange vi har været der, deler vi ofte både forretter og hovedretter, fordi der er så meget mad. Der er stort set altid travlt på restauranten, og man kan se, at der er mange gengangere blandt gæsterne – de lokale kommer også og spiser der. Men ja, Drosia kan virkelig anbefales, hvis man vil have god græsk mad og en hyggelig stemning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Fantastisk – SÅ dejligt med flere gode tips til Kreta 😀 Kh Emilie G&G

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KOM TIL FAFA'S