TIP: FIN SMØRBOKS TIL EN BILLIG PENGE

smoertip03

smoertip02

Efter jeg er gået over til (eller tilbage til, hvis vi tæller 90’erne med) RIGTIGT smør (kontra blandingsprodukt), har jeg opdaget vigtigheden af en smørboks. Der er bare grænser for hvor længe det er sjovt og lækkert med smør i papirsindpakningen, som den fødes med. Det bliver snasket og gnasket, kan ikke lukke til og der er meget i vejen.

Til gengæld er der for mit vedkommende også grænser for hvor mange penge jeg gider at smide efter en smørboks. Og samtidig skal den altså være lidt pæn. Jeg skrev om mine genvordigheder her for snart længe siden, og jeg er stadig overraskende glad for min Eva Trio sag. Det ser til gengæld også ud som om den faktisk er udgået som varslet. I hvert fald er den ikke på lager, nogle af de steder Google viser mig hen, når jeg søger.

MEN så faldt jeg altså over denne fine sag i Søstrene Grene. Søstrene har oppet sig på det sidste, synes jeg, og er blevet flittige til at lure trends af og så diske op med fine bud på de eftertragtede items (som det jo hedder, når det er flotte ting. Ikke ting!). Og i stil med søstrenes sædvanlige strategi er også denne smørboks yderst prisvenlig. Ca. 39 kr. oder so stod skønheden mig i – jeg har set lignende porcelæn-træ.kombi til over 400 bobs! Den er lavet i porcelæn og bambus, og som det ses på billedet findes der flere nysselige sager i samme kombination. Jeg påtænker at bruge mine til hhv. salt og hvidløg/ingefær.

smoertip01

Om en smørboks med bambuslåg er det allermest praktiske i verden, tør jeg ikke spå om, men for knap 40 kr er jeg villig til at tage chancen og har derfor sendt et stks smørboks mod kolonihaven, hvor der selvfølgelig også skal nydes rå mængder smør, når vejret tager og opper sig lidt. Jeg fandt min i Frederiksberg Centret, hvor der stod en god portion i lørdags.

EN-TO-TRÆSTAMMER

 

traestammer04

traestammer03

Yes! Hjemmelavede træstammer er kommet for at blive. Så er det sagt. Det er dødsensnemt, ret så hyggeligt og så smager det altså fortrinligt!

Derudover er det et rigtigt fint og velsmagende stop-spild-af-mad-initiativ. I dette tilfælde havde min søde mor bagt en marcipankage af nogle vældigt dejlige ingredienser – men desværre havde kagen fået for meget varme/for lang tid i ovnen, så selv ikke alskens gode råvarer kunne redde kagen for at blive hvad den var: tør og ret kedelig. Jeg fik en halv kage og startede med at forsøge at søbe den ind i creme fraiche og bær. Det var sådan set ok, men det føles alligevel lidt dumt at sidde og insistere på at fortære en kage, som faktisk ikke helt svinger.

Heldigvis kom jeg i tanke om, at jeg netop lige havde set kage-Tobias (fra DR’s Den Store Bagedyst) lave træstammer i et eller andet børneprogram (Don’t ask. Det var helt sikkert Benny der ville se det.. måske). Og da jeg var færdig med at ærgre mig over at jeg alligevel havde klemt så meget af kagen ned, gjorde jeg det eneste der var at gøre: Smed marcipan og hindbærsyltetøj i kurven under dagens indkøb og gik i sving derhjemme:

Jeg har ikke en detaljeret opskrift med eksakte mål, men det går altså fint på slump. Du går bare efter den konsistens og smag, du godt kan lide.

 

traestammer02

traestammer05Du skal bruge:

En god kagerest (gem evt. flere rester i fryseren og lav så træstammer, når du har nok) – jeg havde 1/3 af en almindelig springformskage
Hindbærsyltetøj
Kakaopulver (usødet)
Marcipan
Mørk chokolade

Sådan gør du:

Start med at smuldre kagen ned i en skål

Rør derefter hindbærsyltetøj og kakaopulver i lidt ad gangen. Man skal bruge ret meget kakaopulver (i hvert fald hvis det ikke er en chokoladekage), men smag dig frem.

Hindbærsyltetøjet giver sødme, men får først og fremmest det hele til at hænge sammen. Pas på ikke at overgøre det.

Når massen er i orden, former du den til træstammer i den ønskede størrelse.

Herefter er det tid til at få marcipanen ud. Jeg rullede min ud i portionsstørrelse, det virkede til at være nemmere end at rulle ét stort stykke marcipan ud. Tag en lille håndfuld marcipan og rul den ud mellem to stykker plastikpose (dem til mad) eller ditto bagepapir. Jeg synes i bagklogskabens klare lys at min marcipan var lidt for tynd i det, så jeg vil anbefale at du lader marcipanen være rimeligt tyk i det – så man ikke kan se den mørke træstammemasse igennem i hvert fald!

Placer træstammen på marcipanen og skær marcipanen til, så den passer i bredden. Marcipanen må godt være lidt bredere end træstammen, så enderne lige kan lukkes.
Rul marcipanen om træstammen og skær evt. overskydende marcipan af, så marcipanen ikke overlapper for meget. Luk enderne til.

Når alle træstammer har fået marcipanovertræk, smeltes lidt mørk chokolade over vandbad.

Herefter dyppes træstammernes ender i chokoladen og de lægges til at tørre på en plade med bagepapir.

Tadaaa!

Jeg syntes det var synd at lade det sidste smeltede chokolade gå til spilde, så jeg lavede lidt små figurer i frihånd, som jeg pyntede med tørret havtorn. Slet ikke en skidt måde at mindske madspildet.

 photo traeligstammer05_zpskedqqb4h.jpg

KONKURRENCE: 1 ÅRS FORBRUG AF IS!

sunlolly05

 

Sponsoreret indlæg

Som vi teasede om den anden dag, sætter vi altså nu en ret rar og sommerlig præmie på højkant i samarbejde med Sun Lolly, nemlig et års forbrug af is. Sun Lolly tolker et års forbrug som én is om dagen – så du har altså mulighed for at vinde ikke mindre en 365 is. Not to shabby, hva’!

Isene er et mix af Sun Lollys forskellige varianter, herunder de nye Sun Lolly Creamy, en frys-selv-mælkeis, der kommer i tre varianter: Jordbær, Vanille og Chokolade – ren regnbueis! Vi har skrevet lidt mere om dem her!

Alt du skal gøre for at deltage er, at dele dit yndlingssommer-gøremål med os i kommentarfeltet nedenfor. Vi er nemlig vildt sommerkåde og vil derfor glæde os til at læse alle jeres kommentar om hyggelige ting at foretage sig i dansk sommervejr!

Konkurrencen løber til d. 13. maj, hvor vi trækker lod og finder en vinder. Pøj pøj!

Indlægget er sponsoreret af Sun Lolly, men tekst og holdninger er som altid vores egne 🙂 

KOM SOL, KOM IS!

sunlolly01

sunlolly05

sunlolly03

Sponsoreret indlæg

Aaaaaahrhrhg hele min krop kribler og krabler efter at mærke mere sol, mere forår, mere varm brise, flere blomster, mere bar hud og – selvfølgelig – flere is!

Under sidste års varme sommer fik jeg som nyslået kolonihaveejer kørt en pæn (for ikke at sige voldsom) mængde Sun Lollys indenbords. Hvis vores fryser var tom, havde jeg heldigvis back up hos gode venner nede af vejen, som også havde gang i et Sun Lolly-misbrug. Hold nu op, hvor er det altså hyggeligt lige at kunne mødes i en af haverne til en is og lidt skygge midt i heden. Kan I huske hvordan det der “intens varme, kold is” føles? Det er næsten som om kroppen har glemt det efter sådan en lang dansk grå vinterperiode.

Jeg plejer at være stokkonservativ, når det kommer til Sun Lollys: Vindrue (som vist tidligere hed champagne eller er det bare mig?) er min klare favorit og det ender altid med at det er den, der kommer med hjem!

MEN nu har Sun Lolly altså kastet sig ud i en helt ny variant, nemlig Creamy. De nye is indeholder mælk og er et alternativ til mælkeisene på frys, som nogle gange kan være en anelse upraktiske at transportere hjem sådan en hed sommerdag, hvis du spørger mig. Det er stadig den gode gamle trekantsform, men i stedet for sodavandsisen er disse mælkede, ja faktisk cremede som navnet jo også antyder.

sunlolly

Først var jeg – for at sige det mildt – en anelse skeptisk. Hvorfor rode ved noget, der fungerer? Men i læserservicens navn (I aim to please, I ved) har jeg selvfølgelig testet alle tre varianter, nemlig jordbær, vanille og kakao og blev positivt overrasket. Der flytter helt sikkert en pakke eller to ud i kolonihavefryseren, og jeg forudser at jeg kommer til at bruge en del af sommeren på at beslutte mig for om det nu er vanille eller kakao jeg bedst kan lide.

I øvrigt kan en af jer øve jer i samme disciplin – vi barsler nemlig med en bette konkurrence med en rigtigt god præmie: Nemlig et års forbrug af Sun Lollys – Sun Lolly lover at det bliver en pose med godt og blandet, dvs. alle slags Sun Lollys. Hurra. Så stay tuned! I mellemtiden kan du evt. besøge Sun Lolly på facebook. Jeg fandt en ret sød video derinde med to meget unge smagstestere, der fortæller om de nye is 🙂

Indlægget er sponsoreret af Sun Lolly, men tekst og holdninger er som altid vores egne.

RUG-APPELSINCOOKIES OG KANTINEMAD

 

rugcookies01

rugcookies03

Knasende sprøde småkager med masser af appelsinsmag. Nøj det er godt!

Forleden blev vi spurgt om vi havde lyst til at kigge nærmere på Trine Hahnemanns nye bog “Brød og Kager”. Jeg var meget hurtig til at sige ja. Fru Hahnemann driver nemlig den kantine, som jeg spiser min frokost i 5 ud af ugens 7 dage. Og det gør hun godt. For at sige det mildt!

Ved siden af bloggen har jeg et helt normalt og dødeligt 37 timers job, hvor jeg arbejder med kommunikation i staten. Og lad mig sige, at mine arbejdsdage har fået et gevaldigt nøk op ad  efter at Hahnemann og co. har overtaget kantinen. Jeg går måske også lidt mere op i min frokost end gennemsnittet – i hvert fald griner mine kolleger ofte af mig, når jeg uhm’er mig igennem en frikadelle eller glædes over et eller andet touch i salaten. MEN de er enige med mig i, at den her kantine altså er noget af det bedste, der er hændt længe. Man skal bare ikke undervurdere hvad en god frokost betyder for arbejdsdagen, for energien, for samtalen – og for sundheden for den sags skyld. Jeg holder mig bestemt ikke tilbage for hverken fedtkant, pasta eller kage, men til gengæld glæder jeg mig usigeligt over, at jeg hver dag får serveret velsnittede, velkomponerede og varierede salater.

NÅH, men det var da faktisk ikke kun min skattede kantinemad, det skulle handle om. Det var også disse urimeligt rare rugcookies med smæk på appelsinsmagen. Jeg fandt dem, da jeg ledte efter noget nemt at lave, der kunne agere aftenens søde punktum til middagen mine søde folkeskoleveninder. Jeg magtede ikke noget avanceret eller med opdelt tidsforbrug. Når man har en morsyg dreng på 1,5 år, så er det aldrig til at vide, om man faktisk kommer videre med projektet, hvis man først slipper det.

Jeg fandt faktisk opskriften i juleafsnittet, hvor der stod at det var sådan en opskrift man kunne sætte børnene til. Det måtte være tilpas nemt tænkte jeg og vurderede hurtigt, at de ikke ville smage malplaceret i en forårsmåned heller. Appelsinerne er ved at være for kedelige til mig nu, men skallens smag fejler intet! Kagerne er virkelig nemme at gå til og smagen er herlig og minder ikke om så mange andre småkagers (som jeg kender).

Du skal bruge:

50 g smør
125 g rugflager
250 g sukker (jeg brugte et miks af hvad jeg havde: 50 g brun farin, 130 g hvidt sukker og 70 g rørsukker)
2 æg
2 spsk hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk fintrevet økologisk appelsinskal (ca. 1 appelsin, måske mindre)
1 knsp salt

Portionen giver 30-35 stk.

Sådan gør du:

Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft. Smelt smørret i en kasserolle og bland det og rugflagerne sammen i en skål. Tilsæt æg og sukker og rør godt. Riv appelsinskallen og bland den med resten af  de tørre ingredienser i en anden skål, hvorefter blandingen røres i den våde dej.

Sæt små toppe med to teskeer på en bageplade beklædt med bagepapir. Husk at der skal blive ca. 35 stk og at kagerne flyder ret meget ud, så små portioner og god afstand mellem kagerne er vejen frem. Jeg havde 12 på hver plade og bagte af tre omgange.

Bag kagerne i 10 minutter, tag dem ud og lad dem stå lidt før du sætter dem på en bagerist. Når kagerne er helt kolde lægges de i en kagedåse med tætsluttende låg.

rugcookies02

Kagerne er supersprøde, ret så søde og meget aromatiske. Vi gjorde et fint indhug efter pigemiddagen, jeg gav et par stykker til min svigermor og svigerinde og brugte så dagen på at overveje om ikke sådan to cookies ville gøre sig godt med en god skive vanilleis i mellem sig. Det måtte dog blive ved overvejelserne, for da jeg kom hjem måtte jeg sande at mine to køkkensmølfer (som skulle sætte bordplader på køkkenskabene) havde gjort alvor af min opfordring til at spise sig nogle småkager. Dåsen var gabende tom, så eksperimentet må vente til næste gang kagedåsen bliver fyldt op! 🙂

    Newer posts