RADISER OG PERLEBYG I SKØN FORENING

RUG-APPELSINCOOKIES OG KANTINEMAD

 photo rugcookies02_zpsqqts7g28.jpg

 photo rugcookies03_zpszigwydva.jpg

Knasende sprøde småkager med masser af appelsinsmag. Nøj det er godt!

Forleden blev vi spurgt om vi havde lyst til at kigge nærmere på Trine Hahnemanns nye bog “Brød og Kager”. Jeg var meget hurtig til at sige ja. Fru Hahnemann driver nemlig den kantine, som jeg spiser min frokost i 5 ud af ugens 7 dage. Og det gør hun godt. For at sige det mildt!

Ved siden af bloggen har jeg et helt normalt og dødeligt 37 timers job, hvor jeg arbejder med kommunikation i staten. Og lad mig sige, at mine arbejdsdage har fået et gevaldigt nøk op ad  efter at Hahnemann og co. har overtaget kantinen. Mit engagement Jeg går måske også lidt mere op i min frokost end gennemsnittet – i hvert fald griner mine kolleger ofte af mig, når jeg uhm’er mig igennem en frikadelle eller glædes over et eller andet touch i salaten. MEN de er enige med mig i, at den her kantine altså er noget af det bedste, der er hændt længe. Man skal bare ikke undervurdere hvad en god frokost betyder for arbejdsdagen, for energien, for samtalen – og for sundheden for den sags skyld. Jeg holder mig bestemt ikke tilbage for hverken fedtkant, pasta eller kage, men til gengæld glæder jeg mig usigeligt over, at jeg hver dag får serveret velsnittede, velkomponerede og varierede salater.

NÅH, men det var da faktisk ikke kun min skattede kantinemad det skulle handle om. Det var også disse urimeligt rare rugcookies med smæk på appelsinsmagen. Jeg fandt dem, da jeg ledte efter noget nemt at lave, der kunne agere aftenens søde punktum til middagen mine søde folkeskoleveninder. Jeg magtede ikke noget avanceret eller med opdelt tidsforbrug. Når man har en morsyg dreng på 1,5 år, så er det aldrig til at vide om man faktisk kommer videre med projektet, hvis man først slipper det.

Jeg fandt faktisk opskriften i juleafsnittet, hvor der stod at det var sådan en opskrift man kunne sætte børnene til. Det måtte være tilpas nemt tænkte jeg og vurderede hurtigt, at de ikke ville smage malplaceret i en forårsmåned heller. Appelsinerne er ved at være for kedelige til mig nu, men skallens smag fejler intet! Kagerne er virkelig nemme at gå til og smagen er herlig og minder ikke om så mange andre småkagers (som jeg kender).

Du skal bruge:

50 g smør
125 g rugflager
250 g sukker (jeg brugte et miks af hvad jeg havde: 50 g brun farin, 130 g hvidt sukker og 70 g rørsukker)
2 æg
2 spsk hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk fintrevet økologisk appelsinskal (ca. 1 appelsin, måske mindre)
1 knsp salt

Portionen giver 30-35 stk.

Sådan gør du:

Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft. Smelt smørret i en kasserolle og bland det og rugflagerne sammen i en skål. Tilsæt æg og sukker og rør godt. Riv appelsinskallen og bland den med resten af  de tørre ingredienser i en anden skål, hvorefter blandingen røres i den våde dej.

Sæt små toppe med to teskeer på en bageplade beklædt med bagepapir. Husk at der skal blive ca. 35 stk og at kagerne flyder ret meget ud, så små portioner og god afstand mellem kagerne er vejen frem. Jeg havde 12 på hver plade og bagte af tre omgange.

Bag kagerne i 10 minutter, tag dem ud og lad dem stå lidt før du sætter dem på en bagerist. Når kagerne er helt kolde lægges de i en kagedåse med tætsluttende låg.

 photo rugcookies01_zpsedsp96ye.jpg

Kagerne er supersprøde, ret så søde og meget aromatiske. Vi gjorde et fint indhug efter pigemiddagen, jeg gav et par stykker til min svigermor og svigerinde og brugte så dagen på at overveje om ikke sådan to cookies ville gøre sig godt med en god skive vanilleis i mellem sig. Det måtte dog blive ved overvejelserne, for da jeg kom hjem måtte jeg sande at mine to køkkensmølfer (som skulle sætte bordplader på køkkenskabene) havde gjort alvor af min opfordring til at spise sig nogle småkager. Dåsen var gabende tom, så eksperimentet må vente til næste gang kagedåsen bliver fyldt op! 🙂

2 kommentarer

  • Laura W E

    Hej! 🙂

    Jeg bager nogle, der minder en hel del om hver jul, blot med havregryn fremfor ruggrynd (jeg mener, jeg engang fandt dem på nettet under navnet ‘Agnetes havregrynskager’). De er blevet en fast del af julesmåkagerepetoiret, med godt med stødt nellike, kanel og kardemomme i, og evt. hakket mørk chokolade. De er SÅ gode og kan klart anbefales i den udgave også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Laura, tusind tak for tippet! Tænkte faktisk selv at mørk chokolade ville gøre sig godt, så jeg må da helt sikkert forsøge mig med din udvidede version! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RADISER OG PERLEBYG I SKØN FORENING