I'M GOING TO...PARIS LUXEMBOURG AMSTERDAM!

SOMMERDESSERTCREME

dessertcremedessertcreme04

Vores kolonihave er særdeles gavmild hvad bær angår i år – og det er fantastisk. Skovjordbærrene vokser sig store og søde og nye kommer hele tiden til. Ribs, solbær, stikkelsbær, solbær og hindbær er også klar og kirsebærrene varmer op til at være spiseklare.

Derudover køber jeg en del jordbær pt. Det er bare med at spise så mange som muligt, mens man kan – de er sikkert snart væk! Til alle disse bær – rå som i kompot – (samt rabarber) fungerer denne dessertcreme helt formidabelt.

Der er ikke den store hokuspokus over den. Den er bare mild og cremet med en dejlig vanillesmag. Crunch af en art kan tilføjes, hvis man er til den slags. Eller måske hakket/revet chokolade.

 

Du skal bruge: 

  • 1 del græsk yoghurt (jeg bruger 10 %)
  • 1 del flødeskum
  • Vanillekorn eller vanillepulver
  • Lidt sukker/flormelis/xylitol

 

Sådan gør du: 

  • Rør den græske yoghurt med dit sødemiddel og vanille. Hvis du bruger sukker eller xylitol, så lad det stå lidt på køl, så det kan opløse sig ordentligt. Cremen skal ikke knase!
  • Pisk fløden til skum og vend det i yoghurten.
  • Tilsæt dine bedste sommerbær og nyd, nyd, nyd!

 

dessertcreme02dessertcreme03

Jeg har forsøgt at lave den med skyr i stedet for græsk yoghurt. Jeg synes klart yoghurten er bedst, men jeg er også lidt af en fedtmås, så hvis du generelt elsker skyr, så brug trygt det i stedet.

 

 

4 kommentarer

  • Ser super lækkert ud! 🙂 Og ja, flødeskum og en eller anden yoghurt, smager bare så godt sammen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vinni

    Less is more! Mums – den ryger på bordet senere på dagen! Hvad er det grønne drys? Og nååååå… – sikke nogle nuttet små finger der målbevidst styre skeen kurs sikkert i herlighederne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Vinnie. Der kom lidt mynte på. Citronmelisse eller citronverbena ville også have været herligt. Ja de små fingre og deres ejermand er heeelt vild med den her dessert (som også er så forholdsvis “sund”, at den er godkendt til hverdagsdessert), at han råber “juhuuuu”, når han får at vide, at det er på menuen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I'M GOING TO...PARIS LUXEMBOURG AMSTERDAM!