MAD, MINDER OG TIPS TIL EN KLASSIKER

 photo pastaminder01_zps2dr88ab5.jpg

Jeg tror stort set ikke, at der går en uge, uden at jeg får pasta med kødsauce. Der har været nogle år, hvor det ikke har været sådan, men efter at have givet liv til en vaskeægte pasta-aficionado på nu snart to år, så er jeg tilbage i pasta-bolo-ræset. Og når jeg skriver tilbage, så er det fordi, at jeg i min barndom har nydt generøse mængder af pasta med kødsauce. Dels hos min mor og papfar, hvor vi hveranden weekend var fire unger, der skulle fodres af. Dels hos min far, som troligt lavede spaghetti med kødsauce HVER gang jeg var hos ham og min papmor, fordi det jo var min yndlingsret. Denne tradition fortsatte stort set indtil hans død uanfægtet, at jeg i mellemtiden var blevet noget der minder om voksen og altså havde udvidet min smagspalette en del siden de faste weekender hos ham.

Min far har aldrig været den store kok. Jeg husker stadig en gang han lavede frikadeller, hvor han glemte at tage papiret af det hakkede kød. I stedet kørte han det i smadder med håndmixeren, så der var bitte bitte små stykker papir alle steder i frikadellerne. Det grinte vi meget af – efterfølgende. Lige den dag var det vist ikke heeelt så sjovt. Selvom han ikke var den store kok, så elskede han at spise mad og nyyde den. Og skabe små fine ritualer omkring maden. Når jeg kom besøg startede vi lige med en knækbrød med ost og en kop the. Aftenkaffen blev altid præsenteret som noget ala “knaldsort columbiansk bjergmokka”. Vinens farve og fylde blev studeret og kommenteret mens glasset blev holdt op mod lyset (hvilket jeg var ved at dø af pinlighed over som teenager) osv osv.

Og så lavede han altså også en hæderlig spaghetti med kødsauce. Som jeg blev ældre, hans helbred dårligere og mine madlavningsskills større overtog jeg mere og mere af den næsten rituelle forberedelse af måltidet. Hver gang kunne der være små variationer. Var der champignon eller ej? Squash (det ville i så fald være vildt!)? Hvornår kom krydderierne i? En eller to dåser tomat?

Min far døde alt for tidligt. Og jeg har savnet ham – og savner ham – meget. Nogle gange har den bedste kur bare været, at lave en omgang pasta med kødsauce. Mindemad. Comfortfood. En lille hyldest til mig og min far. Og servere den med friskrevet ost (i min fars ånd gerne skæreosten, det behøver slet ikke være parmesan), en klat smør og “vasilikos”, som han ville have sagt. Tørret basilikum ville vi andre nok sige.

Udover de gode minder, så er pasta med kødsauce også en favorit hos mig fordi det egentlig er en ret bred betegnelse, der dækker og en række forskellige typer af kødsauce. Kan stadig huske, da jeg legede med nabopigen i mine papbedsteforældres sommerhus og fik lov at spise med hos hende. De fik BRUN kødsauce. Med majs! Det var det vildeste! Det har nok været mit første møde med noget der ligner en ganske almindelig omgang millionbøf, men for mig var det mindblowing at prøve en anden slags kødsauce.

Mine gryder har siden lagt bund til mange forskellige faser af kødsauce. På et tidspunkt var det bacon, revet gulerod og squash der var et hit, andre perioder har svampe været en uundgåelig del af mixet osv. osv.

I dag er det meget ud fra dagsformen og ikke mindst køleskabets indhold, at jeg laver min kødsauce. Den på billederne er lavet ud af oksekød fra en Aarstiderne-kasse, en rest ratatouille og en rest rødvin, der ikke længere kunne drikkes. Og så løg, hvidløg og to dåser flået tomat. Først spiste jeg, Benny og min mor og papfar den sådan – og et par dage efter strakte vi den med en rest italiensk pølse, halvanden rød peberfrugt, en gulerod fra kolo’en og lidt ny gammel rødvin, da Clausen spiste med. På trods af kun 200 g kød så mættede og tilfredsstillede kødsaucen altså 5xvoksen og 2xbarn. Det er det jeg siger, den kan tricks sådan en kødsauce!

 photo pastaminder03_zpsisfifkqx.jpg

 photo pastaminder02_zpsgscak55b.jpg

Da en af beauty’erne ved kødsaucen netop er dens XXXXX, vil jeg ikke komme med en egentlig opskrift. I stedet vil jeg komme med lidt fifs og tips, jeg efterhånden har opbygget i min pasta-kødsaucen-karriere. Leder du efter en vaskeægte opskrift på vaskeægte bolognese, så tjek denne her ud.

Hvor meget pasta?
Dette er faktisk et tip jeg har taget med mig fra min far. Først plejede jeg bare at lave pasta på øjemål, men det kan altså godt være lidt svært. Nu gør jeg som min far og måler 125 g af pr. voksen, hvis det er hovedret, 90 g pr. voksen, hvis det er en del af en større menu. Her snakker jeg tørret pasta. Jeg er stadig ikke blevet klog på, hvor meget jeg skal lave til Benny. Hans appetit svinger helt vildt. Men måske halvdelen af en voksenportion.

Småsure rødvinsrester? Hurra!
Rødvin giver dejlig fylde og dybde til kødsaucen. Men det skal selvfølgelig ikke smage af vin eller alkohol. Står du med rester af rødvin, men ingen kødsauce eller sauce i det hele taget i sigte, så kog rødvinen ind til halvdelen og gem den på flaske.Så er alkoholen kogt ud, men smagen og kraften bevaret – og mixturen kan hældes direkte i fremtidige saucer. Hælder du vinen direkte i kødsaucen, så sørg for at gør det før anden væde er tilsat og hæld ikke andet i før vinen er kogt ind og alkoholen ud.

Tid gør godt
Tiden læger alle sår, siger man, og tid gør også noget godt for din kødsauce! Start gerne kødsaucen op så tidligt som muligt. Evt. aftenen før. Det kræver jo som regel ikke det store, at sætte sådan en fætter i gang og så kan den stå og hyggeprutte på komfuret. Det samler smag og konsistens og gør kun kødsaucen noget godt!

Tøm grøntsagsskuffen
Gulerødder, squash, aubergine, svampe, bladselleri, pastinak og meget mere kan med fordel rives på rivejernet og tilføjes, når kødet er stegt af. Det giver smag, fylder godt (så man evt. kan skære ned på kødet) og giver plusser på grøntsagskontoen.

Eksperimentér og variér
I hvert fald en gang i mellem. Det er jo fantastisk at have en go-to-version, som bare fungerer og som man stort set kan lave i søvne. Men snyd ikke dig selv for variationerne og benyt evt. samtidig chancen for at få ryddet lidt op i køleskabet og brugt trætte råvarer

Tomatpuré på tube
Jeg har skrevet om det før og jeg er ikke færdig med at have en fest over det. Tomatpuré er ikke kun godt til kødsauce, men jeg er SÅ færdig med de små dumme dåser, der alligevel er for store til de portioner, jeg begiver mig ud i. Tuben er din ven!

Pastavand er guld
Pastavandet skal ikke nødvendigvis smides direkte ud i vasken. I hvert fald ikke det hele. Pastavandet er nemlig fyldt med stivelse og er supergodt til at jævne din sauce. Så smid evt. et par skefulde i til sidst.

Ingen olie i vandet, tak
Husk at salt dit vand godt! Du kan ikke rette op på undersaltet pasta, når den først er kogt. Smag evt. på vandet – det skal smage godt salt! Jeg bruger ikke olie i vandet. Synes det bliver noget rod og har en gang læst om en eller anden klog kok, der sagde at det var dumt (genial forklaring, kan ikke huske detaljerne, bare at det gav mening). Det bedste du kan gøre for at pastaen ikke klistrer er at bruge en stor gryde med rigeligt vand og at så “passe din pasta” ved at røre i den fra tid til anden, så den ikke får lejlighed til at ligge og klistre sammen. Det bedste trick til ikke at ende med en stor klisterbunke ved bordet (særligt sådan lidt inde i måltidet) er at blande kødsaucen ned i pastaen, gerne ved at slynge den næsten færdigtkogte pasta rundt i gryden med sauce og lidt af pastavandet (se ovenfor).

Le grand finale: Ost, basilikum – og smør!
Ja det er altså sådan jeg spiser min pasta med revet ost, tørret basilikum og smør. Smørret får jeg altid en del kommentarer på, men vil altså lige indskyde at jeg har fået omvendt en del mennesker – eller i hvert fald fået dem til at indrømme, at de godt kan se pointen. Smørret tilføjer en cremethed og noget fedme og salt, som bare går virkeligt godt sammen med tomatsmagen fra kødsaucen. Da blogland på et tidspunkt flød over med opskriften på en tomatsauce bestående af primært tomat og smør, var jeg bestemt ikke overrasket. Er jeg i godt selskab, kan jeg godt finde på at tanke op med smør løbende. There I said it!

 

Det var mine 50 cents om pasta med kødsauce. Har du andre tips og tricks, så del gerne nedenfor. Jeg vil da egentlig også gerne høre, om jeg er den eneste der mindes mine kære med mad 🙂

 

AMSTERDAM MED ET BARN PÅ ARMEN

 photo amsterdam5_zpsbhowbkrm.jpg photo amsterdam4_zpspaeh3llq.jpg

Sommerferien gik til et lille udvalg af europæiske storbyer for undertegnede og den lille familie. Vi tabte særligt vores hjerter til Amsterdam, der i høj solskin og med smukke kanaler, pilskæve huse og det perfekte mix af gammelt og nyt, gjorde at vi næsten var parate til at pakke sydfrugterne og finde en god undskyldning for at flytte til byen for et års tid!

Modsat Paris og Luxembourg, som turens første destinationer, lød på, så var Amsterdam tilmed også meget mere børnevenlig og lig København krydret med Bugaboo-vogne og børn i Yepp-cykelsæder alle vegne. Særligt var det altså rart, at Amsterdam ikke leger sydeuropæisk siesta på cafeer og restauranter indtil kl. 19.00, så det rent faktisk var muligt for os at spise ude inden vores barn var ved at dejse om af træthed. Som en bonus virker Amsterdam også betragteligt billigere at spise i end fx Paris. Det er ikke helt Berliner-standard, men det er altså tæt på.

Med fare for at smide en meget ustruktureret strøm af anbefalinger efter jer, så kommer jer vores højdepunkter fra 3 dage i Amsterdam.

SPISE

ROTISSERIE:
Et af de første steder, vi spiste, var et supercool lille sted, ikke langt fra den AirBnb lejlighed, vi havde lejet. Det var ejeren, der smed tippet efter os – og det var godt smidt! Stedet hed Rotisserie og serverede old school grillede kyllinger med helt klassisk tilbehør. Coleslaw, løgringe, ovnbage kartofler, fritter, eller hvad ens samvittighed nu duede til. Med masser af snaskede saucer og andet godt “on the side”. De havde tilmed et ret tjekket gin tonic cocktail-kort, der slog os omkuld lige så hurtigt, som vores barn var faldet i søvn:)

 photo amsterdam15_zpsxomaduin.jpg photo amsterdam14_zps8pntewjz.jpg

De Clercqstraat 81

LOT SIXTY ONE COFFEE ROASTERS:
Et par steder i byen rendte vi også ind i et supertjekket lille kaffested, der bryggede en virkelig god kaffe med masser af friskhed og syrlighed. Det ene sted var nær Amsterdams svar på torvehallerne (Food Hallen) – og var en egentlig café. Den anden var en lille shop in shop i en større Urban Outfitters i det ellers ret så turistkedelige centrum.

 photo amsterdam6_zpsohoe75c6.jpg

Kinkerstraat 112

FOODHALLEN:
Det førnævnte food hallen lå faktisk også rimelig tæt på vores lejlighed og minder virkelig til forveksling om vores egne Torvehaller. Vi kom aaaal for tidligt, da vi tilsyneladende ikke kunne læse Google rigtigt. Det betød at vi nåede at udforske området rundt omkring inden – og nærmest også spise os halvmætte, før vi landede. I selve hallerne fik vi et par virkelig lækre yakitorispyd og et fancy, men heldigvis velsmagende kræmmerhus af sushi!

 photo amsterdam7_zps9br8qm7p.jpg

Bellamyplein 51

TEN KATE MARKT:
For at fordrive tiden inden Food hallen åbnede, kastede vi os over et par af boderne på det meget nærliggende Ten Kate Markt. Det betød at vi smovsede i croissanter og fantastiske flamske fritter nærmest før klokken blev ti. Men de der fritter, dem kan man altså godt gå lidt langt efter. De var gode!

 photo amsterdam8_zpsqfjytwta.jpg

Ten Katestraat 97-99

THE BREAKFAST CLUB:
Akkurat lige overfor Food hallen lå også en superfin lille morgenmadsagtig café, der hedder The breakfast club. Da vi allerede havde spist al for meget andet, var det kun deres friskpressede appelsinjuice, det blev til. Men det hele så hyggeligt og godt ud.

 photo amsterdam10_zpskufth7d4.jpg photo amsterdam11_zpsasowxu47.jpg

Bellamystraat 2

MORGAN & MEES:
Fra vores lejlighed havde vi udsigt over en kanal og gårdhaven til et nyt tjekket hotel. Inden vi skulle hjemad var de så flinke at lade vores bagage stå i deres reception, og så kunne vi jo ligeså godt kvittere med at spise en omgang frokost i den hyggelige gårdhave, vi havde nedstirret de sidste par dage. Maden var klassisk hotel intercontinental cool. Vi delte en croque og en spicy vandmelonsalat, men var ikke vanvittigt oppe at ringe. Ikke at det var dårligt. Det var bare meget plain til prisen. Vil dog stadig mene, at det er et besøg værd for den hyggelige stemning. Og er man mere hotel end airbnb-typen, bør det bestemt tjekkes som en overnatningsmulighed!

 photo amsterdam2_zpsepwt9pka.jpg photo amsterdam_zpsd13ullsr.jpg

Tweede Hugo de Grootstraat 2

MARQT:
Amsterdam er lidt ligesom Berlin også ret så meget mere økotjekkede end vi er i København. Fx kan man finde det økologiske supermarked MARQT et par steder i byen. Bl.a. på de ni gader, som vi også boede i behagelig gåafstand fra. MARQT bød på alskens lækre økosager, og ikke desto mindst, nemme sager. Bl.a. kunne vi for ca. 4 € gafle en god lille børneportion øko-spaghetti kødsauce med til en hurtig frokost til barnet – varme det på stedets egen mikroovn og forsøge at skovle det i selvsamme barn ved den nærliggende kanal. Meget convenient må man sige!

 photo amsterdam3_zpswqfthcpw.jpg

Wolvenstraat 32 og flere andre adresser – tjek Google

SHOPPE

Selvom det ER begrænset, hvad man nå af shopping med at barn på slæv, hvis rutiner der skal plejes og passes, så er jeg heldigvis en effektiv shopper. Og lidt blev det så altså til.

BIG EN BELG OG BIG EN BELG DUH:
Blandt andet førte vores vej os til den virkelig fine koncept-børnetøjsbutik BigenBelg. Jeg havde fulgt dem på Instagram af uransagelige årsager i lidt tid inden afrejse, og da vi på en café mødte en lille pige med et par virkelig cool sutsko, og jeg efter en mindre popquiz af barnets far, fandt frem til at skoene var købt i selvsamme butik, jamen så var der ingen vej udenom. De havde godt nok mange sjove, fine og søde sager, og Ella blev beriget med et par af førnævnte futter (af det franske mærke Collegién) og et par supercool små bukser fra Emilie et Ida. Det hjalp måske også på festlighederne, at vi ramte Amsterdam på et særdeles godt tidspunkt ifht. udsalg, og så hænger visakortet jo altid lidt løsere i lommen.

Ferdinand Bolstraat 16 eller Jan Pieter Heijestraat 83

 photo amsterdam12_zps0vqi1jnn.jpg

COMMES DES GARCON PLAY:
Et af mine erklærede mål på hele vores ferie var at få en Commes des garcon play t-shirt med hjem. Da jeg faktisk troede, at Paris skulle være min redning på den front, endte jeg med at slæbe hele familien byen rundt for at finde en åben butik. Det lykkedes rent faktisk ikke – og i egen selvmedlidenhed endte jeg med at give mig selv lov til at udsalgsshoppe en fin stribet pariser-sag hos Maison Kitsuné istedet. Men det skulle til mit held, gå hverken værre eller bedre, at vi i bogstavelig forstand, snublede over en Commes butik i Amsterdam med et fint udvalg, og endnu en shopping retfærdiggørelse fra min side, der betød, er der nu hænger en fin prikket trøje i mit klædeskab:)

Prinsenstraat 28

APIVITA:
Jeg kan simpelthen ikke huske om jeg nævnte det i mit græker-indslag, men under vores Kreta-tur udviklede jeg en stor kærlighed til det græske øko-mærke Apivita. Særligt blev jeg glad for en serum, jeg havde fået en lille sample på dernede, men desværre først afprøvet efter min hjemkomst. Derfor var det også med udelt glæde, at jeg fandt en Apivita spa i Amsterdam, og kunne erfare, at det faktisk var den nordligst beliggende outpost af brandet i Europa. Da min kuffert allerede var alt for proppet, blev det kun til førnævnte serum, men er man til øko-hudpleje der ikke koster en formue, så kan det altså afprøves at se om ikke Apivita gør noget godt for ens hud!

Roelof Hartstraat 58

MIFFY STORE:
Det er jo rent faktisk en hollænder, der har opfundet den lille fine Miffy-kanin, og derfor kan man selvfølgelig også finde en hel Miffy-brand store i Amsterdam. Den lå lidt fra alfarvej, men vi hoppede på en sporvogn, og så tog det ikke lang tid at komme derhen. Vi forsøgte ikke at gå al for meget amok – jf. de fyldte kufferter – men et par små Miffy postkort, der nu pynter i et par rammer herhjemme – og et par små Miffybøger på originalsproget blev det da til. Miffy hedder faktisk Nintje på Hollandsk, og Nintje er blevet et ret så stort hit herhjemme.

Scheldestraat 61

BØRN

Der er som nævnt generelt ret børnevenligt i Amsterdam – og vil man leje cykler, kan man også snildt få et barnesæde med i pakken, så hele familien kan være sikkert kørende. Vi havde for det meste paraplyklapvognen på slæb, og det gik også fint, men med alle de brosten, som Amsterdam holder sig, kan man godt forstå at de har opfundet den ultralette Bugaboo barnevogn til at komme rundt med de små poder i!

Udover børnetøj/legetøjsbutikkerne nævnt ovenfor, og Marqt, der er god til shopping af ordentlig og nem mad til de mindste, så var Amsterdam også et hit pga. de mange parker og pladser. Især den enorme Vondelpark kunne jeg forestille mig var et hit med lidt større børn. Nær det store kunstmuseum, Stedjelik, var der også en stor grøn græsplæne, hvor man godt kunne stæse lidt rundt efter et barn eller to, hvis man lige ville have et break fra storbyshoppingen.

 photo amsterdam9_zpsztydmpjw.jpg

Det største hit på vores hurtige tur med en 10 måneders baby, var en lille soppe-pøl, der lå ret tæt på Food hallen. Tror pladsen hed Bellamyplein eller noget i den dur (den lå i al fald liiige overfor madmarkedet, der har den adresse). Det var simpelthen bare et stor meget lavvandet springvand, som børnene glade kunne bakse rundt i. Vi anede af gode grunde ikke at den eksisterede, men faldt bare over den på vejen, så Ella røg i baljen med sin ble og blev tørret i en stofble. Det virkede hun nu pænt ligeglad med, og havde bare en fest over det kolde vand, der kølede på den varme sommerdag. Men hermed tippet givet videre, så man kan forberede sig med et par badebukser og et håndklæde, hvis man finder vej forbi!

AFTENSMAD TIL SMÅ (OG STORE) MAVER

 photo aftensmad4_zpsbisdmism.jpg photo aftensmad3_zpskj2b0kv4.jpgDet er godt nok laaang tid siden, at jeg har kigget forbi med noget, der mindede om et hjemmelavet måltid, men NU skal det være. Feriestemningen er nemlig ved at være forbi og hverdagen så småt ved at indfinde sig.

Og jeg har lavet aftensmad. Yay! Og så var det endda sådan rimelig sundt (+ ganske lidt kød). Og meget stop spild af mad agtigt. Og så var det tilmed ganske børnevenligt. Og sagde jeg, at det også var lidt comfort food agtigt. Nedenstående rakte fint til to voksne og et lille barn (med stor appetit).

 photo aftensmad6_zpsd2rac9bo.jpg

Svensk pølseret

  • 3 kyllinge wienerpølser fra Hanegal
  • 6-8 nye kartofler
  • 1 løg
  • 6 san marzano tomater (eller lignende cocktailstørrelse tomater)
  • 2 spsk tomatpuré
  • 1 spsk ketchup
  • 2 dl vand
  • Et skvæt mælk, en spiseske creme cheese eller lignende (kan udelades)
  • Salt, peber, evt tørret oregano eller andre kryderurter
  • Hakket purløg

 

Til den svenske pølseret startede jeg med at skære de nye kartofler i grove tern og koge dem “al dente”. Mens de kogte, hakkede jeg løget, skar tomaterne ud i tern og skar pølserne i stykker af ca 2 cm. Løg og pølser blev svitset på panden i lidt olivenolie, til løgene blev bløde og pølserne fik lidt stegeskorpe. Herefter var det i med tomaterne og det hele blev krydret med salt og peber und so weiter. Da kartoflerne var kogt færdig fik de en tur med på panden og hele herligheden overdænget med tomatpuré, ketchup, vand og lidt mælk (eller hvad du nu vælger at bruge). Der blev rørt godt – og simret et par minutter. Som det grønne touch på toppen kom et fint drys purløg.

 photo aftensmad_zpsjxccxs9n.jpg

Ovnbagte gulerødder

  • Ca. 6 gulerødder, renset og skåret i kvarte på langs
  • Mariager Sydesalt’s tomatsalt (eller blot flagesalt og hvad du har af herbes de provence kategorien) + friskkværnet peber
  • Lidt olie og en klump smør

 

Et sikkert hit på grøntsagsfronten, der får selv mig til at glemme, at det er sundt er smør-ovnbagte gulerødder. De bliver simpelthen så gode og smovsede og karamelliserede, at man ikke skulle tro, det var en banal gulerod, man spiste. Nye gulerødder er klart de bedste til sagen. De skylles, skrubbes, skæres på langs og vendes i et ildfast fad med lidt smør, olivenolie og krydderier, og bages så i ca. 25 minutter ved 200 grader, eller til de begynder at karamellisere og brænde lidt på i bunden af fadet.

 

 photo aftensmad5_zpsf2s4yung.jpg

Pandestegt spidskål

  • Et halvt spidskål
  • Smør

 

En ny stærk konkurrent til gulerødderne, der om muligt er endnu lettere at lave, er sådan en omgang stegt spidskål her. Det var vist Julie og co., der tippede mig om, at det var en god måde at få brugt både spidskål og hvidkål, hvis man var ved at brænde inde. Og det kan jeg lige love for at det er. Du tager simpelthen bare dit spidskål, renser det – skær det i kvarte og steger det i smør ved medium varme på en pande til det begynder at brune (mit fik vist liiiige en gang for længe her) og blive lidt glasklart i det. Ingen krydderier er nødvendige. Kålens smag trænger meget fint frem af smørret og “grilleriet”!

Haps! En superherlig sommermiddag af, hvad skabe og skuffer gemte.

#40TIMERIBERLIN

 photo 40timerberlin10_zps29aredkp.jpg

 photo 40timerberlin01_zpsos7yld8u.jpg

 photo 40timerberlin07_zpszmdtkeau.jpg

Som jeg teasede om her, brugte Emilie og jeg 40 timer af vores sommerferie i Berlin på lynvisit sammen med vores best pal A. De 40 timer var et forsøg på at få så meget tid i Berlin som muligt med blot en enkelt overnatning – på den måde blev det realistisk og rart for Emilie og jeg – og vores poder.

Det var svært lige at vide på forhånd om halvandet døgn ville føles som alt for kort tid eller hur, men når det kun tager en time at flyve, så virkede det faktisk helt i orden. Tip hermed videregivet til alle der gerne vil lidt væk, men ikke har så meget tid at gøre godt med. Vi flød afsted en mandag morgen kl. 7 – og blev enige om, at næste gang så tager vi et fly kl. 8 (tidligst), hvis man lige skal nå ud i lufthavnen osv, så skal man altså lige rigeligt tidligt op.

 photo 40timerberlin02_zpsxlrdmyj6.jpg

Melbourne Canteen
Turens erklærede formål var at spise og shoppe og hænge ud med hinanden. Således var første måltid allerede planlagt og vi tog derfor mere eller mindre direkte til “vores sted”, den australske “diner” Melbourne Canteen. Stedet har vi skrevet om adskillige gange, bl.a. her og her, og også denne gang kastede vi os ud i favoritterne og delte på livet løs. De kan altså et eller andet magisk med deres avocado on toast!

Melbourne Canteen, Pannierstraße 57

 photo 40timerberlin03_zpsoqkzirfr.jpg

District Mot
Vi blev sultne op ad dagen og besluttede os for at gå efter et “gult sted”, Emilie havde luret på sidst hun var i byen med hendes mand (blev lige nødt til at skrive det, fordi jeg ikke helt har vænnet mig til det efter det her skete :-)). Det gule sted viste sig at være District Mot, som vi havde læst om hos bl.a. hende her. Det endte dog med at være en noget blandet fornøjelse. Vi bestilte friske forårsruller, nogle sticky, marinerede drumsticks og forårsruller med nudler og krydderurter. Sidstnævnte var dog forhandlet til nogle kyllingespyd da de ankom til bordet, og tjenerne insisterede på, at det var det vi havde bestilt. Vi insisterede på det modsatte og de blev vist en kende trætte af os, men gav til sidst efter og kom med nogle forårsruller. Allerede her var den gode stemning en anelse ødelagt, da tjenerne vist havde været fraværende under “tal bare nogenlunde pænt til kunderne”-kurset. Dog valgte de lige at toppe oplevelsen op med en yderst pinlig seance, da vi skulle betale regningen, hvor tjeneren to gange læste højrøstet op fra regningen, at “tips is not included”, hvorefter han blev stående og nidstirrede os, indtil vi havde lagt nogle drikkepenge til ham. Yikes en pinlig affære! Maden var dog udmærket, men vi kommer næppe igen efter den oplevelse.

District Mot, Rosenthaler Str. 62

 photo 40timerberlin04_zpsqw48be3u.jpg

The Barn
Et fint kaffested, der tilmed brillerede ved at have hjemmelavede kanelgifler som en del af kageudvalget. Nogle gange er sådan en lille fætter egentlig alt hvad man har brug for.

The Barn, Auguststraße 58

 photo 40timerberlin05_zpsujppr1ul.jpg

Transit
Aftenens kulinariske oplevelse stod Transit for. Da vi ankom var der en lidt uoverskuelig kø, meen det viste sig, at der var ret god fart på udskiftningen og der gik ikke mere end 10-15 minutter før vi havde et bord i sigte. Konceptet var helt perfekt for os tre deledamer: Der var et utal af små retter, alle til 3€, som vi bestilte et ton af og delte. A og E drak en øl til, mens jeg kastede mig over en mango milkshake.

Vi havde egentlig planer om at drikke os en Aperol Spritz (efter vi havde droppet at skulle ud og clubbe), men pludselig stod vi trætte og mætte foran vores hotel og så virkede vores senge og en plade chokolade altså som den bedste vej frem.

Transit, Rosenthaler Str. 68

 photo 40timerberlin06_zpsmjnnndrx.jpg

Chipps
På insta havde jeg spottet, at hende her havde besøgt Chipps for nyligt og da Melbourne Canteen alligevel lå lige lovligt langt væk, besluttede vi at det måtte være et godt bud. Turen derhen førte os igennem, hvad Emilie til sin egen morskab først havde tænkt som det keeedelige område (aka uden shopping), men som egentlig var rigtigt fint at få med, nemlig museumsinsel og en masse storslået byggeri rundtom. Chipps var hyggeligt og udmærket. Særligt de scrambled eggs var gode. Dog var der et kiks i serveringerne hvor vi fik Eggs Benedict i stedet for Florentine, men vi opdagede det dog først, da vi havde spist, så det gik jo nok. Avocadomadderne var dog en skuffelse. Avocadoen var bare ikke af den kvalitet den skulle være, og så er sådan en mad altså ikke meget værd. Det er ikke et sted man skal rejse gennem byen for at spise på, men bor du i nærheden kan det godt bruges 🙂

Chipps, Jägerstraße 35

 photo 40timerberlin08_zpsnvmzmmyb.jpg

Kaffee Mitte
Som sagt blev der shoppet igennem og det foregik primært i Mitte. Her genfandt vi et sted, jeg parkerede mit gravide korpus sidst vi var i byen sammen, og besluttede os for at erstatte frokosten med kaffe og kage, da planen var at spise tidlig aftensmad før turen gik til lufthavnen. Stedet ligger supercentralt og kunne derfor godt være en gastronomisk katastrofe (bliver altid nervøs over sådan nogle steder, der ligger lidt for godt. De kan i princippet servere hvad som helst og stadig have en god strøm af kunder hver dag ene og alene pga placeringen), men kaffen var udmærket og kagerne var faktisk ret gode. Som dedikerede delere valgte vi selvfølgelig at købe to stykker kage til tre mennesker. Hvorfor gøre det simpelt og købe et stykke til hver, når man nu synes at et helt stykke er lige vel meget og man stadig gerne vil smage lidt forskelligt 🙂 Både hindbærkagen og chocolate cheesecake gled ned med stor fornøjelse.

Kaffee Mitte, Weinmeisterstraße 9A

 photo 40timerberlin09_zpsaoii2sga.jpg

Mädchenitaliener
Vores sidste måltid var omgærdet af lidt ubeslutsomhed. Egentlig havde vi planer om at nå at spise burgere her, men burgerlysten var lidt klein. Gårsdagens asiatiske fokus udelukkede denne herre, og så var det at vi endte på Mädchenitaliener, som jeg har spist tapas på en gang for 100 år og en madpakke siden. Efter lidt forvirring om hvad vi egentlig kunne bestille (vi havde alle tre forelsket os i noget, der åbenbart var et frokosttilbud) og lidt biks med likviderne (de tager ikke visa) lykkedes det os at få nogle ret så dejlige pastaretter serveret. Og en stor fadøl ikke mindst. E og As pastaret var lige e my bedre end min men fælles for dem begge var at de var veltillavede, fint smagsafstemt og en god størrelse, så får du pastacravings i Berlin, eller bliver du træt af at vente hos Monsieur Vuong, der ligger skråt over for, kan du med fordel besøge dette sted!

Mädchenitaliener, Alte Schönhauser Str. 12

Morgenen efter vi kom hjem mindede FB mig om, at det var præcis to år siden, at jeg sad højgravid med Benny i maven hos Melbourne Canteen sammen med netop Emilie og Anna. Vi har nu aftalt at det må være en tradition at tage til Berlin (minimum) hver andet år, så hvis du har gode spisesteder at dele med os til næste tur, så smid dem endelig i kommentarfeltet!!

EN BANAN-HOTDOG MED DET HELE!


Ha! Den her lille video for Telmore Play er faktisk ret så fin. Den indeholder i al hele tre gode ting i én pakke (næsten som et kinderæg hva’)

  • John fra Johns hotdog-deli (og jungledyret Hugo!)
  • En nærmest Jørgen Clevinsk guide til DIY desserthotdogs
  • Et godt tilbud

 

Jeg er i særdeleshed vild med at Telmore har bundlet fri adgang til fx Gastro og Politikens onlinemagasiner for ikke at tale om adgang til HBO Nordic og TV2 Play i deres mobilabonnement. For selvom jeg har 120 kogebøger stående hjemme i reolen og jeg i mange år trofast fik Politiken som papiravis, så er virkeligheden bare, at jeg altid står og fedter med min iPad ude på køkkenbordet, når jeg liiige skal finde en god opskrift på bearnaisesauce, og at papiravisen nu er erstattet af et onlineabonnement. Ligesom at TV2 Play gang på gang redder mig, så jeg kan stene alskens mad- og boligprogrammer, når barnet ER lagt i seng og det passer mig!

Men tjek  lige videoen selv – om ikke andet for inspiration til hotdogs, der helt sikkert vil være et hit til den næste børnefødselsdag 😉

Dette indlæg er sponsoreret, men som altid 100% udtryk for vores egne holdninger.

Older posts