SUNDE SØDE SNACKS

1 ÅRS FØDSELSDAG

ella1a%cc%8ar4Ja, vi har haft etårs fødselsdag her i hytten og det blev fejret behørigt. Jeg synes egentlig slet ikke det er vigtigt med store og mange gaver til mit barn – eller farvekoordinerede tallerkner og flagrænker, som Julie også har filosoferet over i dette indlæg, men jeg synes det er vigtigt at grundlægge gode traditioner, og give min datter gode minder at se tilbage på, når hun bliver et lidt større lille barn. Om ikke andet, så i både analoge og digitale fotoalbums. De gamle analoge fotominder i form af det klassiske familiealbum har jeg nemlig selv haft stor glæde af hele min barndom (og voksenliv for den sags skyld). Det betyder altså noget, at ens fødselsdag betyder noget!


ella1a%cc%8ar16ella1a%cc%8ar ella1a%cc%8ar7

På gavekontoen (fra bedsteforældrene) blev det derfor til fine Kay Bojesen sager som den tapre fødselsdagssoldat, der skal stå på Ellas fødselsdagbord mange mange år fremefter og den klassiske gyngehest, som jeg håber, at min datter og efter hende, hendes børn, vil få glæde af. Vi gav hende selv det klassiske fødselsdagstog med den første vogn fra billedleg.dk. Der skal troligt fyldes på med vogne år efter år!

Vi har faktisk også bestilt en fin træskammel, hvor der skal indgraveres navn og hele molevitten. Endnu en gave, der forhåbentlig holder for livet – og kan blive ret handy, når nu hun er født ind i en familie af lavstammede folk 😉

Det lyder måske som mange og store gaver (og det er det jo også), men til gengæld er det gode holdbare sager (som både dækker over manglende dåb/navngivningsfest samt årets julegaver), og som i al rigelighed kan holde til mere end et barn og én barndom.

ella1a%cc%8ar20 ella1a%cc%8ar23

På madkontoen fik vi hjemmebagte fødselsdagsboller med flag i på selve dagen (det har jeg altid også selv fået, og der er behørigt blevet taget billeder af det hvert år, selv til min store irritation i de sene teenageår, så samme tradition skal mit barn naturligvis udsættes for;)). Og da vi fejrede det flotte første år med mormor og morfar stod den på jordbærkage med lys og gode langtidshævede boller som jeg plejer at lave dem (man kan helt selv vælge om det skal være med sigtemel eller almindelig hvedemel).

ella1a%cc%8ar6 ella1a%cc%8ar8

Jordbærkagen var fra Rein van Hauen og havde lige vundet Yelp’s test for byens bedste, men vi var ikke helt imponeret – måske den havde stået siden dagen før. Det var i al fald en lidt tør, søndagsversion vi kom hjem med.

Til gengæld kan jeg stærkt anbefale den virkelig gode emmentaler fra Lynhjem Ost, som vi havde købt gennem Nemlig.com og som duede virkelig godt med smør og hjemmebagte boller under.

8 kommentarer

  • Laura

    Det er virkelig, virkelig skønt at læse, at der stadig er nogen, der sætter pris på traditioner og søger at give gode gaver, der kan holde længe (og så gør det mig helt vildt glad, at der vist overhovedet ikke er et eneste stykke plastic på billederne).
    Nåmen, det jeg bare ville sige var: tillykke med Ella og thumbs up for gode gaver og endnu bedre traditioner!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med fødselsdagen til den lille 🙂 Det er dejligt med faste traditioner og de der specielle gaver, som hun kan glæde sig over mange år fremover. Det er noget særligt, når det er noget, der har fulgt en, siden man var barn, så det er jeg sikker på, at hun vil blive glad for, når hun bliver ældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine B

    Iiiih hvor hyggeligt ! Er selv en sucker for traditioner. Og synes det er så fint med gode ting der kan gå i arv ! Men der er jo også andet end Boyesen der holder og kan gå i arv 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Louise

    Tillykke med Ella Jeg er vild med gavevalget! Vi står selv med en 1 års fødselsdag lige om hjørnet og har allerede købt Kay Bojesens fanebærer. Dog synes jeg, traditionen med toget er så sød, at jeg bliver nødt til, at ‘adoptere’ den også ☺️ Skal dog lige høre; er det den

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Louise

    Tillykke med Ella Jeg er vild med gavevalget! Vi står selv med en 1 års fødselsdag lige om hjørnet og har allerede købt Kay Bojesens fanebærer. Dog synes jeg, traditionen med toget er så sød, at jeg bliver nødt til, at ‘adoptere’ den også ☺️ Skal dog lige høre; er vognens farve den lyse turkise? Den er rigtig fin nemlig. På forhånd tak for svar. Mvh. Anne-Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Anne-Louise – tusind tak skal du have:) Jeg endte faktisk selv med at cykle ind til Billedleg-butikken på Strædet, da jeg ikke helt kunne lure farverne på nettet – men jeg er dog ret sikker på, at det er den farve, der hedder ‘lys turkis’ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne-Louise

      Tusind tak 🙂 Jeg har desværre lidt langt til butikken (bor på Sydsjælland). God weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pila

    Hej
    Jeg tænkt på hvor har i købt jeres træstammel og hvor får i indgraveret navn? Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUNDE SØDE SNACKS