SUNDE OG FESTLIGE TREATS

Jaja, Emilie skal jo ikke være den eneste til at give idéer til hvad man kan sende sit afkom afsted med til vennerne i vuggeren. Benny og Ella har nemlig fødselsdag ret tæt på hinanden, så jeg fulgte godt med, da Emilie skrev om, hvad Ella havde valgt at byde på, da hun fejrede sin første fødselsdag. Dog måtte jeg erkende at jeg ikke helt kunne gøre tricket efter, da sukkerpolitikken er noget strammere i vores vuggestue. Der er hverken plads til chokolade (heller ikke mørk!) eller – oh gru – krymmel! Ej, jeg synes nu det er fint nok, men man skal nogle gange lige vride hjernen en ekstra gang, når man gerne vil lave noget, der ser superfestligt ud, men som samtidig ikke må være vildere end en figenstang.

En af Bennys pædagoger sagde, at frugt, de ikke plejede at få, kunne være en idé – og den tog jeg til mig. Benny elsker (i perioder, de er sgu uforudsigelige, de små!) bær og melon, så det var det jeg endte på.

Jeg ville gerne have, at det var lidt festligt, men samtidig nemt at fordele og håndtere for de små hænder. Derfor gjorde jeg som følger:

Melonen blev stukket ud med små forme, jeg købte til overpris i Panduro (men cute er de. Må finde på nogle flere formål til dem, så de ikke virker til at have været så dyre ;-)). Vandmelon i stjerner og honningmelon i cirkler. Begge typer melon blev toppet med et bær, hhv. blåbær og hindbær og så fik de et lille flag igennem sig, så man også kunne mærke, at det var fødselsdag 🙂

Vandmelonen, som jeg lagde ud med, voldte mig lidt problemer, da dens tekstur skiftede mellem blød og sprød i hver enkelt skive og jeg var lige ved at opgive projektet. Det lykkedes dog og honningmelonen viste sig så meget nemmere at arbejde med. Den røde farve i vandmelonen er jo bare noget så fin, så måske man bare skal være bedre til at vælge dem ud end jeg.

Vær også lidt opmærksom på hvor tykt du skærer skiverne. Jeg kom til at skære nogle af mine lige vel tynde. Med honningmelonen var det dog nemt at sætte to tynde skiver sammen til én.

Jeg var lidt spændt på om de ville vække glæde, og jeg har ikke bedt om fuld rapport fra vuggestuen, men at dømme efter Bennys reaktion, så har de været et hit. Han blev fuldkommen vild, da han så dem på køkkenbordet om morgenen, og prøvede at stille sig så meget på tæer og gøre sig så lang som mulig for at få grabberne i dem.

For at der også var lidt at blive mæt af, havde jeg bagt disse kiks. De har en dejlig mild smag og jeg skruede lidt op for kanelen, som fungerede rigtigt godt. Dog synes jeg, at de er svære at bage ensartet af. Jeg tror, jeg vil prøve at give dem lidt mindre varme i lidt længere tid, næste gang. Lige pludselig går det nemlig hurtigt. En pakke smør og resten af blåbærrene røg også med i kurven, og så var der afgang til vuggeren.

Farmor hentede Benny den dag og de havde guflet stort set alle de tiloversblevne kiks på hjemvejen. Benny havde spist mindst fem, mente hun, så de er i hvert fald også godkendt til børnebrug 🙂

PS. Hvis du ikke lige står og skal give et barn fødselsdagsguf med i vuggeren, så vil jeg da egentlig mene, at de små frugthapsere vil gøre sig godt i voksent selskab også. Måske i en højere, vildere version, fx som en del af et brunchbord eller en buffet.