NYTÅRSGODT: SALTKARAMELLER MED HAVTORN

 photo karamel05_zpsgyln1n34.jpg

 photo karamel01_zpslq3uv18r.jpg

SÅ er det snart nytår! Og jeg er for første gang nærmest nogensinde lykkedes med at lave karameller der hverken er for bløde eller for hårde. Karameller har vist sig at være en af mine madlavningsakilleshæle – sådan en ting, der bare ikke rigtigt vil lykkes. Kender I det? På trods af at man er nogenlunde ferm og vant i et køkken, så er der bare nogle ting, man ikke svinger med. Min gode mor er rædselslagen hver gang hun skal lave risengrød og bage brød. Det er hendes akilleshæle. Én af mine er altså karameller.

Efter at have lavet en stenhård portion på trods af intens målen med sukkertermometeret klagede jeg min nød til Frk. Dronningemad på et billede af nogle labre saltkarameller på hendes instagram-konto (hvis du er til flødeboller og andre søde sager, kan det godt anbefales at følge med). Straks smed hun sin opskrift i hovedet på mig og jeg kastede mig ud i den. Dog med et par tilføjelser, som kommer med her i opskriften.

Karamellerne er tiltænkt nytårsaften, hvor jeg udover lidt godter er blevet udpeget til kransekageansvarlig. Kransekage har jeg aldrig lavet før, men jeg planlægger at bruge denne opskrift og satser på at jeg kan krejle mig igennem på den.

 photo karamel04_zpszeuyqt6o.jpg

 photo karamel03_zpsav5t7mmm.jpg

Nu til karamellerne!

Du skal bruge: 

  • 250 g rørsukker
  • 50 g honning – jeg brugte havtornhonning fra Helt
  • 2,5 dl piskefløde
  • 30 g smør
  • 2-2,5 tsk flagesalt
  • 1-2 spsk tørret havtorn (mit er fra mærket Høstet, men en hurtig googlesøgning viser at der er mange andre muligheder)

 

Sådan gør du:

Mål rørsukker, honning, fløde og smør af og kom det i en mellemstor gryde. Varm langsomt op under omrøring og lad massen koge i 10-15 minutter til den begynder at tykne.

Det er her det springende punkt kommer: At få taget gryden af varmen på det rigtige tidspunkt. Der er flere måder du kan finde ud af om du er ved at være der:

  • Hvis du bruger sukkertermometer, skal du op på omkring 125 grader.
  • Du kan også teste karamellens konsistens ved at tage lidt op på en teske og smide den i køleren et øjeblik. Karamellen vil blive hårdere i helt afkølet tilstand, men du kan meget hurtigt mærke når forandringen er ved at ske og karamellen samler sig.
  • Dronningemad beskriver det som, at massen skal have en grødagtig konsistens og det var også tydeligt for mig, at massen ændrede sig og blev mere sammenhængende, da den var ved at være der.

Jeg holdt øje på alle parametre, og det lykkedes mig at få lavet noget fudgy dejlig småblød karamel, som klistrer en anelse fast på tallerkenen, når det ikke længere er køleskabskoldt 🙂

Når karamellen er færdig, tages den af blusset og hældes i en form (jeg brugte en glasbeholder på 20 X 10 cm) foret med bagepapir. Straks efter drysses de tørrede havtorneflager og flagesaltet ud over karamellen. Sørg for at kom godt ud i hjørnerne!

Jeg smed min på køl natten over og tog den ud lidt før jeg skulle skære den i tern. Du kan selvfølgelig pakke dem ind enkeltvis, men jeg kan meget godt lide ikke at skulle mase den fine havtornetop for meget, så de er røget tilbage i beholderen og bliver serveret på et fad nytårsaften.

Tanker om kræsenhed – og tips til mad for nybegyndere

 photo bennyspis03_zps3qastqo5.jpg

 photo bennyspis02_zpsyp25anyp.jpg

Det blev ikke til mange julemadsindlæg for vores vedkommende i år. Men vi håber, at I har fået skøn julemad, hvadenten i er til and, gås eller flæskesteg! I stedet tager vi lige et helt andet emne op, og krydrer det med sensommerbilleder 🙂 Det er måske et af de længste indlæg længe, så hæng i, hvis du kan! 😉 Here goes:

For nylig læste jeg denne artikel om børns kræsenhed. I korte træk refererer artiklen nogle nye danske undersøgelser, som peger på, at kræsenhed ikke handler om genetik (og dermed er forbestemt). I stedet viser forskningen at velsmag i høj grad hænger sammen med genkendelighed. Det vil altså sige, at jo flere gange barnet har smagt en madvare, jo bedre kan de lide den. Jeg synes det er noget så interessant det med vores forhold til mad og de præferencer vi har. Ikke mindst hos børn – og efter jeg har produceret mit eget eksemplar bliver det jo kun mere relevant.

Jeg fik derfor lyst til at give mit bud på, hvad der kan få dit barn til at smage på flere ting. Mit datamateriale er ret småt, da det jo bare er egne erfaringer ud fra hvad jeg har oplevet virker ift. Benny, men det kan jo være at I er nogle der kan bruge det til noget alligevel. Og så kan jeg jo se, at omstændighederne hele tiden ændrer sig. Der er stor forskel på før Benny fik et sprog og efter. Eller det er nok ikke evnen til sproget der gør forskellen, men snarere det at han nu kan huske madvarer og har en idé om hvad de er for nogle.

Og her kan jeg netop se at genkendeligheden, som beskrives i artiklen, spiller en stor rolle: Benny vil meget gerne vide hvad det er for noget han putter i munden. Kan det relateres til noget han kender, er der langt større chance for at han har lyst til at smage på det. For eksempel fik vi fisk for noget tid siden, hvor Benny endnu ikke vidste hvad det var (han kendte måske 10-15 madvarer på det tidspunkt). Han putter det ikke umiddelbart i munden, men søger det han kender. Da jeg siger til ham, at det er fisk og at det er lidt ligesom kød (der har været et stort hit hos ham alle dage), smager han straks på fisken. Og spiser herefter løs. Den anden dag skulle vi have markel i tomat, som jeg valgte at kalde ketchupfisk. To ting, som Benny virkeligt godt kan lide. Straks røg det indenbords og blev godkendt.

Uden at kunne føre bevis for det, føler jeg mig ret overbevist om, at det er vigtigt at have en overordnet hands-off tilgang til ens barns indtag af mad. Ikke forstået på den måde at de kan få havregrød morgen, middag, aften, hvis de gerne vil det (Benny har haft en periode, hvor han højlydt og insisterende efterspurgte pasta/havregrød/peanutbutter hver aften, men han accepterede egentlig hurtigt, at det var noget andet der blev sat på bordet. Jeg tolkede det som at han var sulten, og egentlig bare gerne ville have noget velkendt).

Som forælder har man selvfølgelig ansvaret for, at ens pode får muligheden for at spise varieret og sundt. Det er med andre ord dig der bestemmer, hvad der skal på bordet. Men jeg er ikke så vild med den der tilgang, hvor man som forælder styrer, hvad barnet skal spise: En kartoffel mere, ikke mere kød, du skal spise dine ærter før du må få xxx. Altså nu er min dreng jo ikke særligt gammel, så det kan da snildt være at jeg bliver klogere/ændrer mening senere, men jeg tænker umiddelbart, at for stor indblanding i barnets madvaner det kridter banen op for en kamp om mad. Og det gider jeg ikke.

En artikel der berører to meget forskellige tilgange til mad (måske i en lidt karikeret version?) kan læses her, men også Lola Jensen har været ude med lignende budskaber om at lade børn være lidt i fred under måltiderne, bl.a. her (jeg ved nu ikke om jeg er tilhænger af  den “køkkenet er lukket”-praksis hun anbefaler, men særligt de sidste par tips handler om at afdramatisere børns eventuelle afvisning af maden) og her beskrives til sidst i den i øvrigt ret fine artikel lidt om mad som konfliktstof.

 photo bennyspis04_zpsceullfq0.jpg

 photo bennyspis01_zpsvhz6abao.jpg

Vi har praktiseret BLW med Benny (læs mere her, her og her) og det ligger jo ret godt i tråd med hands-off-tilgangen. Jeg er derfor nok også ret obs på ikke at forsøge at overbevise ham om at spise mere/spise XX først osv. osv. Jeg opfordrer ham til at smage på ting og her kan jeg godt “blande mig” for at motivere ham til at prøve at smage noget, men derudover forsøger jeg at lade ham styre løjerne selv. Motivationen kan være ift. at fortælle/snakke om maden, lade maden snakke til ham osv. Forleden var de bløde løg bleve til små orme ligesom dem, vi har kigget på i kolonihaven. Det var tilpas spændende til at Benny godt turde smage på dem.

Læs i øvrigt de rigtigt gode råd til hvordan du hjælper dit barn af med kræsenheden, der blev udgivet i forlængelse af den første artikel om kræsenhed (som jeg linker til helt i starten). Nogle af mine råd overlapper lidt, men er selvfølgelig bare baseret på egne erfaringer og tanker.

  • Lad være med at tro at dit barn ikke kan lide peberfrugt, fordi han/hun ikke vil spise peberfrugt 3 gange i træk – Min erfaring er, at det ændrer sig løbende. Tag eventuelt en pause fra den enkelte råvare og introducer den så igen.
  • Eksperimenter med forskellige udskæringer. Benny kan godt lide små stykker rå champignon. Men ikke større stykker, han selv skal bide af. Han kan godt lide æbler hele eller skåret i både. Men ikke groftrevet æble.
  • Og i forlængelse af ovenstående: Konsistens er måske lige så vigtigt som smag. Tænk derfor i konsistens, når du introducerer mad til dit barn. Min erfaring er, at broccoliens kogetid snildt kan have betydning for, om dit barn synes det er rart at spise eller ej.
  • Husk på at barnet skal smage på en given råvare op til 15 gange før de har vænnet sig til den. Derfor er det en god idé, at give barnet tid til at lære maden at kende.
  • Nyd selv maden. Det smitter af på dit barn. Børn imiterer det vi voksne gør. Derfor giver det god mening selv at give sig tid til at smage ordentligt på maden, at nyde den og give udtryk for det.
  • Kommentér ikke på barnets spisevaner. Det ved vi godt selv, hvor irriterende er. Små børns appetit er meget svingende, og det hjælper ikke på indtaget, at du fortæller dem eller andre, at de spiser for lidt/for meget osv.
  • Lad børnene være med til at lave maden (hvis de har lyst) eller vis dem maden, mens den bliver lavet – fx hvad der kommer i. Snak også gerne om, hvor maden kommer fra. Vi har fx fået grøntsager fra vores kolonihave, som Benny har været med til at hive op af jorden, og fået fisk, som far har fanget i havet. Ligesom hos os selv kan det give spiseoplevelsen en ekstra dimension, at vide hvor noget kommer fra, ligesom det kan gøre barnet mere “tryg” ved maden, at vide noget om den (igen en form for genkendelighed).
  • Lad være med at operere med “ikke lide”-begrebet. Ved at konstatere at barnet “ikke kan lide grøntsager/kun vil have kød/ikke vil have kød” italesætter du barnets valg som permanente præferencer. Min erfaring er, at det netop ikke er permanent, men meget omskifteligt over tid, hvad dit barn godt kan lide. Derfor er der ingen grund til at kommentere på, hvad barnet kan lide og ikke kan lide, da det kan låse barnet fast i en position. I stedet kan man blot sige: “Du har ikke lyst til xx i dag.”
  • Tænk over hvad du forstærker af følelser hos dit barn. Fx i forhold til is, slik og søde sager generelt. Uden at tænke over det, kommer vi ofte til at signalere til barnet at NU kommer der noget ganske særligt og ummenummenum hvor er det bare lækkert. Hvis man sætter sig i et lille barns sted, så er det altså ret specielt at se voksne mennesker introducere is/kage/guf på den måde. Det får da i hvert fald ikke børn til at slappe af omkring søde sager, når vi voksne gør så meget ud af det.
  • Snak med barnet om, hvordan maden smager. På den måde bliver dit barn god til at afkode maden og koncentrere sig måske også mere om at smage den. Herhjemme har vi snakket meget om surt og stærkt. Og at det nogle gange er godt og nogle gange ikke så godt. En citron kan godt være sur og god. Stærkt kan godt være for stærkt. Den anden dag serverede jeg glögg for nogle veninder og Benny ville gerne smage min. Han kiggede herefter op på min veninde, og konstaterede: Den er sød og stærk! Og ville derefter ikke have mere (hvilket var ret fint, da det ikke var en børnevenlig version)

 

De sidste par punkter kan måske synes en anelse langhårede og småteoretiserende. Men jeg tror nu på, at det betyder noget hvordan vi agerer og taler om mad. Men alligevel må jeg lige følge op med dette “råd” som et passende modtræk:

 

  • Og til allersidst: Slap lidt af (siger jeg også til mig selv). Det er bare mad. Ikke videnskab. Børn gør ofte det vi gør (ikke altid det vi siger). Så nyd din mad, vær nysgerrig og madmodig og forkæl dig selv og dit barn med det I allerbedst kan lide.

 

SØDKARTOFFEL-SUPPE

soedkartoffelsuppe
Denne her suppe er både spicy og supernem – og derfor gode til vinterens korte kolde aftener, hvor der skal aftensmad på bordet i en ruf (og oplagt til lidt afveksling fra den federe og tunge julemad)!

Hovedingrediensen (eller en af dem) er den søde kartoffel, der så småt er ved at finde sin vej ind i mit hjerte.

  • 3 store søde kartofler
  • 3 gulerødder
  • 1 stort løg
  • 6 dl god grøntsagsbouillon
  • 0,5 – 1 dl piskefløde
  • Salt, peber og cajunkrydderi (eller blanding af fx paprika, chili og spidskommen)
  • Olivenolie eller kokosolie

 

Start med at skræl kartofler og gulerødder, og pil løget. Alle grøntsager hakkes i grove tern og steges i olien i en mellemstor gryde for rimelig høj varme. Supplér med salt, peber og krydderier og rør jævnligt, så grøntsagerne ikke sætter sig fast. Når løgene begynder at blive klare, tilsættes bouillonen og suppen får lov til at simre i en lille halv times tid.

Efter den lille halve time tjekkes det om grøntsagerne er blevet møre. Er de det, er det bare om at smide en stavblender i herligheden og blende til suppen er glat og god. Hæld dit skævt piskefløde i suppen, smag efter og vurdér om der skal lidt mere af det ene eller andet i. Kog hurtigt op – og så er der ellers klar til servering. Bliver denne omgang for vegetarisk for dig, så vil det passe mægtigt godt med lidt god chorizo stegt i tern som topping til suppen!

soedkartoffelsuppe2

Gaffelsplitter – en ny julesmåkage

 photo citronoslashdder02_zpsfvnzm0jg.jpg

 photo citronoslashdder04_zpskpfnbgwj.jpg

 photo citronoslashdder01_zpsnruqqhe2.jpg

Så blev det tid til endnu en gang småkager her på bloggen (vi er gået i seriøst godte-bage-mode her hos G&G!) Disse basser blev til i idéprocessen før vores store bagedag (som disse og disse blev resultatet af) – en herlig bastard med pebernødder og citron-hasselnødder-småkager som forældre.

Jeg har dog været helt lukket ned, når det kom til et navn til småkagerne. Så meget at jeg tænkte at jeg måske slet ikke fik skrevet om dem. Men det er jo virkeligt dumt. Heldigvis fik jeg den idé at spørge jer kloge læsere på vores fb-side og det kom der nogle virkeligt gode bud ud af – I er for seje!). Jeg endte med at kombinere to af forslagene. Nemlig Mariannes “Gaffelkager” og Jyttes “Pebersplitter”. Jeg havde slet ikke selv set det ret så smarte i at jeg havde brugt en gaffel til at dekorere kagerne, når nu vi faktisk kalder vores bette blog for Gane&Gaffel. Så det skulle selvfølgelig med i navnet. Derudover kunne jeg bare ikke stå for “splitter”-betegnelsen. Så sådan blev det. Tusind tak fordi i gad at lege med! 🙂

Nåh, men nu til kagerne, ik. De er jo sådan set det vigtigste. Egentlig havde jeg tænkt mig at stikke kagerne ud, men det egnede dejen sig simpelthen ikke til. Den var lidt for porøs, og jeg måtte droppe projektet efter at 10 udstukne kager havde taget mig en halv time. Mest for ikke at blive åndssvag i processen. Dem jeg fik udstukket bagte nu fint, men jeg kan egentlig godt lide det lidt rustikke look og den gode hapsestørrelse, jeg endte op med.

Kagerne smager dejligt julet, men er ikke for søde i det. Både ingefær og citron giver dem en anelse friskhed (hvis småkager da kan siges at være frisk i det). Hasselnødderne er hakket så fint, at de mest af alt giver splitterne en lidt porøs fornemmelse. Man kan sagtens hakke dem grovere, hvis de skal spille en større rolle, men jeg ville gerne være sikker på at husets mindste beboer ikke kunne kløjes i et stort stykke hasselnød.

Du skal bruge:

  • 100 g hasselnødder
  • 125 g sukker (jeg brugte lyst muscovadosukker)
  • 125 g blødt smør
  • 1 æggeblomme
  • 0,5 dl piskefløde
  • 0,5 tsk fintrevet frisk ingefær
  • 1,5 tsk kanel
  • 0,5 tsk friskkværnet peber
  • 1 tsk vanillepulver
  • Skallen fra en citron, fintrevet
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk natron
  • ca. 280 g mel

 

Sådan gør du: 

Start med at tænde ovnen på 160 grader og tag smørret ud af køleskabet – det skal blive blødt inden du kan gå i gang. Læg hasselnødderne på bagepapir og bag dem v 10 minutter, til skallerne begynder at løsne sig. Pas på du ikke giver dem for meget, så de får en brændt smag.

Hæld de bagte hasselnødder i et rent viskestykke og rul/nulr dem grundigt, så skallerne kommer af. Hak nødderne groft eller fint (fx i en minihakker).

Skru ovnen på 180 grader varmluft.

Pisk det bløde smør og sukkeret godt sammen i en skål. Tilsæt æggeblomme og fløde og rør godt igennem. Tilsæt nu alle smagsgiverne og hasselnødderne og rør det hele godt sammen. Bland natron, bagepulver og ca. 250 g af melet i en anden skål og rør det ned i dejen. Tilsæt mere mel om nødvendigt. Dejen skal kunne hænge nogenlunde sammen og ikke være alt for klistret. Den må godt være lidt porøs.

Tag en god håndfuld dej og rul den ud til en lang pølse. Skær pølsen i små bidder (lidt mindre end de skal være, når de er færdige, de hæver i ovnen!). Læg dem på bagepladen og giv dem et tryk med en gaffel for lidt mønster.

Når pladen er fuld, smides den i ovnen i 8-10 minutters tid til kagerne har fået lidt farve. Du kan evt. tage en ud og lade den køle lidt og se om den er gennembagt. De bliver først hårde i det når de er kølet lidt.

Fortsæt til al dejen er brugt. Lad gaffelsplitterne køle af på en rist og kom dem i en kagedåse eller anden lufttæt beholder, når de er kølet af.

Nyd, nyd, nyd.

 

JULEBAG VOL. 2 – MEYERS BRUNKAGER

brunkager
SPONSORERET INDLÆG

Som Julie har berettet om her stimlede vi på opfordring fra Dansukker sidste søndag sammen til en vaskeægte og virkelig hyggelig julesmåkagebage-dag. Vi var beredte med forproduceret dej og renskurede børn, så der kunne bages julegodter for alle pengene.

I vores køkken havde vi forberedt os med en brunkagedej, som jeg for første gang i år selv har kastet mig ud i. I mange år har jeg haft en rigtig hyggelig småkagetradition med et par veninder, hvor vi hver især har bagt hver sin småkage – og mit speciale udi julebag til det formål har været Anne au chocolats specier. Brunkagerne blev så til gengæld lavet af en af de andre – og altid efter Blomsterbergs opskrift. Inden vi gik hver til sit lavede vi så det store fordelingsshow, så vi fik lidt af hvert med hjem – og på den måde, er jeg tidligere blevet stocket godt op med brunkager uden selv at være brunkage-bagerinde.

Vi forsøgte os denne gang med en variation over Meyer’s brunkager, der bestemt også er anbefalelsesværdige. Og så er de supernemme at skære og bage, når først man går i gang, så man på nul-komma-fem, kan få en kæmpe portion, der kan holde til resten af decembers julehygge (hvis man altså ikke har et småkage-monster i hytten, som jeg har. Og nej – på trods af, hvad nedenstående billede måtte signalere, så er det faktisk barnets far, der er småkage-monsteret herhjemme ;).

 photo brunkager02_zpskucwwrmi.jpg

INGREDIENSER:

  • 50 g. god mørk chokolade
  • 250 g. smør
  • 175 g. Dansukker muscovadosukker
  • 200 g. Dansukker muscovadosirup
  • 5 g. friskrevet ingefær
  • Kornene af 1/2 stang vanilje
  • 100 g. mandler
  • 50 g. valnøddekerner
  • 500 g. hvedemel
  • 2 tsk ASA spice brunkagemix (eller et mix af kanel/nellike/kardemomme)
  • Fintreven skal af 1/2 citron
  • Fintreven skal af 1/2 clementin
  • 1 tsk potaske
  • 3 spsk citronsaft
  • 1 mellemstort æg

 

FREMGANGSMÅDE:
Dag 1
Chokolade smeltes i en gryde sammen med smør, muscovadosukker, sirup, ingefær og vaniljekorn til det hele er flydende og der ikke er hverken stykker af chokolade eller muscovadosukker tilbage. Lad blandingen køle af.

Hak mandler og valnøddekerner og bland det sammen med sigtet hvedemel, krydderierne, citron- og clementinskal. Oplæs potasken i citronsaften.

Hæld den afkølede smørblanding, ægget og potasken i skålen med de tørre ingredienser og bland det hele godt. Vores dej var på nuværende stadie næsten det man ville kalde lind – hvilket virkede en anelse mistænksomt, så vi vendte lidt mere hvedemel i, og så funkede det, men dejen er under alle omstændigheder en anelse blødere end almindelig småkagedej. Den færdige dej presses ned i en firkantet flad form. Fx et lille lasagnefad eller en flad condi-boks. I køleskabet med herligheden og så er det bare at vente til dagen efter.

Dag 2
Ovnen tændes på 175 grader varmluft, og så er det ellers bare om at skære dine brunkager ud og bage dem. Det er som sagt sindssyg nemt. Du skærer simpelthen bare dejen ud i firkantede aflange stænger af ca. 5 cm x 5 cm., og så skærer de enkelte småkager ud i tynde skiver med en skarp kniv. De bages i ovnen i ca. 10 minutter – eller hvad der nu passer til din ovn. Det er klart nemmest bare at holde øje.

Skal du også i gang med julens småkagebageri, så kan du finde juleinspiration til alskens gode julekager og andre julede godter henne hos Dansukker. Jeg har bl.a. spottet nogle virkelig lækre chokoladeovertrukne karameller, som jeg tror, jeg skal bruge resten af min sirup og muscovadosukker til at lave hurtigst muligt 🙂

 photo brunkager_zpsp2k0zfow.jpg photo brunkager03_zpsxtynejzt.jpg photo brunkager04_zpsqwdi38xu.jpg photo brunkager09_zpskgbz3w7i.jpg

Older posts