BUTTEDE BANAN-PANDEKAGER

bananpandekager3

Af en eller anden årsag har vi vanvittigt svært ved at få spist vores bananer for tiden, så de ligger hurtigt og bliver træls brune. For at lave en smule damage control (og hygge med familien en lørdag formiddag) fik jeg tryllet et par af disse brune bananer til rare banan-pandekager – der til forveksling også bare minder om gode amerikanske pandekager med banansmag. Sunde er de i al fald ikke. Det eneste formildende, der er at sige om dem er, at de smager deeejligt og mætter hurtigt.

Opskriften er tilpasset til danske mål fra hjemmesiden Once Upon a Chef.

Ingredienser til ca. 12 små pandekager:

  • 3 dl hvedemel
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1 moden banan
  • 2,4 dl minimælk
  • æg
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 3 spsk smør (smeltet)

Som tilbehør: En banan i skiver, sirup og lidt flormelis

Smelt smørret og lad det køle af. Bland de tørre ingredienser (mel, sukker, salt, bagepulver og vanilje) i en skål. Tag en anden skål og mos en banan. Tilsæt de to æg og mælken til bananmosen og rør godt igennem. Vend nu bananblandingen sammen med melblandingen med en spatel og tilsæt til sidst smørret. Det er vigtigt, at smørret er rimelig lunkent, så varmen fra smørret ikke ødelægger æg og bagepulvers hæveevne. Jeg tilpassede mel/mælke-mængden fra den originale opskrift, da jeg synes dejen var meget flydende, så ta’ målene på gefühl og ha’ øjnene på konsistensen frem for målebægeret:)

Dejen skal være godt tyk, men stadig flydende så justér med enten mel eller mælk, hvis den er for tynd eller tyk. Steg i smør på en pande (ca. 3 af gangen) til de er dejligt gyldne.

Jeg stakkede min portion på bedste Rasmus Klump vis – og dryssede med flormelis, lidt sirup og en banan skåret i små skiver.

bananpandekager2 bananpandekager

GÅ IKKE SUKKERKOLD TIL (JULE)SHOPPINGEN

gasolinegrill3For rigtig mange blev juleshoppingen garanteret for alvor skudt i gang med Black Friday i går. Når man er børnefamilie-ramt, som mig, så er Black Friday og juleshopping i det hele taget dog noget, der godt kan virke lidt angstfremkaldende – og noget, jeg foretrækker at gøre online.

HVIS jeg skulle ud i den rigtige by og shoppe, så ville jeg dog sørge for at indlægge en masse gode pitstops af den spiselige slags, så derfor tænkte jeg det var på plads med et par gode bud på, hvor man kan tanke op, hvis ens vej går til storstaden (= København) for årets juleshopping.

GASOLINE GRILL
Selvom det ikke er særlig julet, så ville jeg helt bestemt tage et smut forbi Gasoline Grill på Landemærket (ved St. Kongensgade) for frokost. Du kan vælge mellem fire forskellige burgere, der også kan bestilles i en “menu” med pomfritter og drikkeligt til 100 kroner. Og føj, hvor er de altså gode og vanedannende de der burgere!! Er sikker på, at der er tilpas med kulhydrater, fedtstoffer og andet godt i de hersens burgere, til at du er tanket op til mange timers shopping.
gasolinegrill2 gasolinegrill4

FORLOREN ESPRESSO
Efter burgeren, eller hvis du blot er på en hurtig shoppingtur i byen, så kan det anbefales at lægge vejen forbi Forloren Espresso – en lille kaffebar på St. Kongensgade, der ikke gør meget væsen af sig, men er rigtig hyggelig og med virkelig kyndig betjening. Jeg er ikke selv den store kaffedrikker, men det er min mand – og han er altid godt tilfreds efter et besøg

NIMB AFTERNOON TEA
Når jeg nu ikke er den store kaffedrikker, så er jeg til gengæld den store te-drikker, og derfor er afternoon tea også et rigtig hyggeligt arrangement i min optik.

Så vil du toppe din juleshopping op med ekstrem old school afslapning i bløde lænestole, med højt til loftet, dejligt varm te og kager i rigelige mængder, er Nimb ved Tivoli et godt bud. De har haft afternoon tea på “menuen” lidt tid, men har for nylig fået den yderst kagekyndige konditor Torben Bang bag kage-gryderne. Og er Torbens afternoon arrangement på Nimb bare halvt så godt og overdådigt, som det var, da han stod for ditto på Kokkedal Slot Copenhagen, så er det alle kalorierne værd (som han sir;)). Julie og jeg har fornøjelsen af at skulle smage herlighederne på mandag – og er allerede ved at træne mavesækken til at kunne klare det!

PS – er du lidt af en te-nørd som jeg, så skal du også glæde dig over at Nimb serverer den fantastiske TWG te. Jeg mener faktisk det er det eneste sted i DK, den kan fåes. Jeg har selv haft købt den med hjem fra Harrod’s i London og Singapore – og har sjældent fået en bedre French Earl Grey te, end derfra!
highteanimb nimb_kager_32 nimb_kager_08
Nimb PR-fotos

CITRONMÅNE-SURPRISE

citronma%cc%8ane4Herhjemme er vi ret vilde med at se Rosa fra Rouladegade på Ramasjang, eller altså Ella er ret vild med ‘sukkerkage’, som hun kalder programmet. Og hun har fanget det meste af programmets budskab – altså, at børnene laver en ‘overraskelses-kage’ til mormor/morfar etc. baseret på deres interesser.

Derfor har vi i lang tid talt om, at vi også skulle lave en overraskelses-sukkerkage til mormor. Ellas mormor er ret vild med citronmåne af den købeklare version, så det var jo oplagt, at det var en citronmåne, der skulle på bordet. Dog ikke i købeversionen, selvom at min mor påstår, at den er meget svær at slå – til dato er det faktisk kun en bagerversion fra et sted i Nordjylland, som hun vil indrømme, kan matche Dan Cakes variant.

Jeg er ikke en haj til sødt bagværk, så efter lidt hurtig googling endte vi med at følge denne opskrift fra Femina slavisk, hvor især touchet med revet marcipan i dejen og tilføjelsen af citronsirup til den færdigbagte kage, lød lokkende. Ella var dog ret sikker i sin sag på, at mormors kage skulle være lyserød. Så det blev den selvfølgelig. Takket være almindelig rød frugtfarve i både dej og glasur. Og så blev vi enige om, at det også var en endnu større overraskelse, at det rent faktisk var en citronmåne, der gemte sig bag al det lyserøde.

Vi spiste kagen mens den stadig var lun sammen med mormor, men dagen efter, efter et døgn i køleskabet var den faktisk endnu bedre, så er der andre, der går og craver citronmåne, men gerne vil opgradere fra Dan Cake versionen, så kan Feminas altså godt anbefales.

citronma%cc%8ane citronma%cc%8ane2 citronma%cc%8ane3 citronma%cc%8ane5 citronma%cc%8ane6