KAFFEBIKSEN - EN FAMILIE-VENLIG CAFÈ

AND PÅ RØDKÅLSSALAT

andesalat2

Kan I klare lidt julestemning her i februar? Det håber jeg. For denne salat er selvfølgelig generelt meget vintervenlig, men den er i særdeleshed oplagt i julemåneden til festlige lejligheder, hvor det godt må lugte lidt af jul, men stadig være rimelig sundt. Der er ikke så meget hokus pokus, og du kan egentlig variere salaten, som du ønsker. Det hyggelige er de små sprøde andesvær, som salaten toppes op med.

Den originale opskrift fandt min mor og jeg i en af de der “Suveræne salater-agtige” kogebøger, men vi kan simpelthen ikke finde den længere, selvom vi har bladret alle vores udgaver af bøgerne igennem.

Vores salat bestod af:

  • Rødkål
  • Appelsiner
  • Valnødder
  • Tranebær
  • Granatæblekerner
  • Æbler
  • Dressing af olie og fx en god æblecidereddike rørt med lidt salt og peber

Og blev så toppet med et godt andebryst fra slagteren.

Rødkålen snittes og appelsinen afskalles og skæres i tynde både langs lamellerne. Æblerne skæres i små tern, og alle ’salat-ingredienserne’ mikses sammen med dressingen.

Imens du snitter det “grønne”, steges andebrystet med lidt salt og peber. Vores blev fint rosa (jeg kan ikke rigtig klare al for rødt andebryst, men det her var perfekt). Stegetiden afhænger af størrelsen på dit bryst. Spørg gerne den kloge slagter. Når du har stegt andebrystet, tages det af panden og hele sværsiden fjernes fra brystet. Skær nu sværen i små skiver, som flæskesvær og steg det færdigt på panden, så det krøller fint op.

Anret salaten på tallerkner med andebryst og svær som topping. Og så er jule serveret, men den varer jo også lige til påske – eller fasten (som i form af fastelavn er i morgen!, så jeg når det liiige) 😉

 

andesalat andesalat3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KAFFEBIKSEN - EN FAMILIE-VENLIG CAFÈ