MUFFINS-BOLLER

Vi har fundet på en ny spise her i hytten. Muffins-boller.

Eller for at være helt ærlig, så er det pigernes mormor, der har fundet på det – og Ella der har navngivet. Det er jo ikke fordi vi på den måde vinder verdensmesterskabet i sundhed, men det må da i al fald være marginalt sundere end at give sine børn ‘the real thing’ (altså kager), og så tænker jeg også, at de er ret oplagte til fødselsdagsfejringer i diverse daginstitutioner, hvor de gerne frabeder sig for store mængder sukker, men godtager lidt glasur hist og her (det gør de i vores vugger).

Anledningen til denne omgang muffins-boller var afslutning på det rytmik-hold, som Ella har gået på, og hun synes selv det var et hit at få lov at drysse de små “Elsa & Anna” hjerter på glasuren. Hvorfor aaalt lyserødt for tiden bliver kaldt noget med Elsa & Anna (fra Frost), vides ikke. Men sådan er det vist bare at være pige-mor 😉

Bolle-dejen blev til efter Umut Sakaryas Arla Essens opskrift. Jeg skruede blot ned for sukkeret i selve dejen (til en spiseske), og har du ikke kefir, kan du veksle den til kærnemælk, selvom kefir altså smager mægtigt. Prøv det siger jeg bare!

PS – husk at lade smør/vandblandingen køle godt af, så det er lillefinger-lunket inden du mikser det med mel, gær og de øvrige ingredienser, ellers dræber du gærens hæveevne. Og så bliver bollerne en kedelig affære.

Jeg lod dejen hæve et par timer i skålen. Formede herefter ca. 16 små boller, som jeg smed ned i smurte papirs-muffinsforme (der i forvejen var proppet ned i sådan en fast muffinsform), og så lod jeg bollerne hæve i formene en lille halv time ekstra, før jeg penslede dem med (et ekstra) æg, og gav dem turen i ovnen.

Bollerne blev pyntet med lyserød glasur og dertilhørende krymmel da de var kølet godt af.

Og lige på nær den brok over min manglende evne til at bage veganske boller, jeg fik fra den veganske far til det barn, jeg ikke vidste var veganer, så blev muffins-bollerne mægtig godt taget imod af både mit eget barn og resten af rytmik-holdet 🙂