CITRONMÅNE-SURPRISE

 photo citronmane3_zpsqkzorb0z.jpgHerhjemme er vi ret vilde med at se Rosa fra Rouladegade på Ramasjang, eller altså Ella er ret vild med ’sukkerkage’, som hun kalder programmet. Og hun har fanget det meste af programmets budskab – altså, at børnene laver en ‘overraskelses-kage’ til mormor/morfar etc. baseret på deres interesser.

Derfor har vi i lang tid talt om, at vi også skulle lave en overraskelses-sukkerkage til mormor. Ellas mormor er ret vild med citronmåne af den købeklare version, så det var jo oplagt, at det var en citronmåne, der skulle på bordet. Dog ikke i købeversionen, selvom at min mor påstår, at den er meget svær at slå – til dato er det faktisk kun en bagerversion fra et sted i Nordjylland, som hun vil indrømme, kan matche Dan Cakes variant.

Jeg er ikke en haj til sødt bagværk, så efter lidt hurtig googling endte vi med at følge denne opskrift fra Femina slavisk, hvor især touchet med revet marcipan i dejen og tilføjelsen af citronsirup til den færdigbagte kage, lød lokkende. Ella var dog ret sikker i sin sag på, at mormors kage skulle være lyserød. Så det blev den selvfølgelig. Takket være almindelig rød frugtfarve i både dej og glasur. Og så blev vi enige om, at det også var en endnu større overraskelse, at det rent faktisk var en citronmåne, der gemte sig bag al det lyserøde.

Vi spiste kagen mens den stadig var lun sammen med mormor, men dagen efter, efter et døgn i køleskabet var den faktisk endnu bedre, så er der andre, der går og craver citronmåne, men gerne vil opgradere fra Dan Cake versionen, så kan Feminas altså godt anbefales.

 photo citronmane_zpszf5pbdit.jpg photo citronmane2_zpslzptxxgr.jpg photo citronmane4_zpsjqibdihl.jpg photo citronmane5_zpsblde86rs.jpg photo citronmane6_zpsuxnrkf5q.jpg

NY-STYLE BAGELS

NYbagels6

Julie skrev for noget tid siden om mad og minder, og jo i særdeleshed, hvordan mad vækker (gode) minder. Jeg kan ikke nå hendes indlæg til sokkeholderne, men jeg kan i hvert fald give hende ualmindelig ret.

En af de “retter”, der vækker minder hos mig er bagels. Mit problem er bare, at jeg ikke synes man har kunne få ordentlige bagels i København eller omegn i flere år, så mine minder har primært rumsteret rundt inde i min knold og ikke i min mund.

Mine bagels-minder handler nemlig om de ægte new yorker versioner af slagsen, og stammer fra min studietid, hvor jeg var på udveksling i Vancouver i 2007. Hvorfor jeg havde fået mig selv sendt til sporty og outdoorsy Vancouver, når nu jeg elsker storbyer, er stadig et mysterium, også for mig selv – og derfor benyttede jeg mig af lejligheden til at besøge New York, når nu jeg var på kontinentet (det var jo “bare” en 5 timers flyvetur væk…). Det passede så også fint med, at jeg i New York kunne besøge nogle venner, der var i praktik der. I NY  tjekkede jeg ind på et hostel i Chelsea. Og det er HER mine bagels-minder starter! For jeg havde hele dagen for mig selv inden drengene havde fri fra arbejde, så om morgenen inden jeg gik ud og shoppede, gik min vej forbi en lille deli, hvor jeg tankede op på morgenmad to-go bestående af friskpresset appelsinjuice og toastede chewy bagels med creme cheese. Det var ikke noget kulinarisk vidunder, men de var gode, og den der fornemmelse af at gå rundt alene med min bagel inden byen vågnede for alvor og med hundelufterne som det eneste selskab, dét husker jeg så tydeligt, som var det i går. Måske er det i virkeligheden særligt min egen selvstændighed jeg husker. Det med at være alene i den gigantiske by. Og at det faktisk slet ikke var så skræmmende, som mine forestillinger om at være “alene på ferie” altid har bildt mig ind.

Siden jeg sidst var i New York (og vi taler nok ca. 2010 her), har der godt nok været langt mellem de gode “bagel-snaps”. For de er altså svære at opdrive andetsteds. Jeg har naturligvis forsøgt at google mig til gode bagelssteder i København og andre storbyer, der har krydset min vej (når nu ikke New York har gjort det), men uden held. Jeg har derfor et par gange forsøgt mig udi hjemmelavede bagels.

Første gang var i vinters, hvor jeg faldt over Peter Reinharts opskrift på forskellige blogs, bl.a. fra The Wednesday Chef

For nylig blev det dog denne opskrift fra Sophisticated Gourmet, jeg kastede mig ud i. Og de var virkelig gode og forholdsvist nemme at bage (tager blot et par timer, og når man bliver vækket af en toårig kl. 6.30 (også i weekenden:/), så er der rigelig tid til at være bagelbager fra morgenstunden).

Ingredienser og mine kommentarer på dansk følger her (for fremgangsmåde klik på linket til Sophisticated Gourmet herover):

Til ca. 8 store bagels:

  • 500 gram hvedemel (evt. lidt mere eller mindre – prøv dig frem)
  • 300 ml lunket vand (evt. lidt mere eller mindre – prøv dig frem)
  • 2 tsk tørgær
  • 1,5 spsk rørsukker
  • 1,5 tsk salt

NYbagels NYbagels2 NYbagels3

Jeg fulgte opskriften ret præcist, bortset fra et par små afvigelser:

Jeg smed fx min dej i vores røremaskine efter jeg havde blandet ingredienserne løst sammen, istedet for at ælte selv. Dejen fik tilsvarende ca. 10 minutter i røremaskinen.

Da jeg skulle koge mine bagels, smed jeg lidt bagepulver (1 tsk) og maltsirup (1 tsk) i vandet. Det gør man i Peter Reinhardt opskriften, og det gav en rigtig fin lidt mørk gylden overflad og en anelse sødlighed. Jeg brugte forrsten en ret stor gryde, hvor der lige akkurat kunne være fire bagels ad gangen.

Jeg valgte at koge mine bagels i de ca. 2 minutter på hver side, som SG anbefaler, hvis man vil have lidt ekstra “chewyness”, og det synes jeg virkelig de fik!

Mine bagels havde fået nok efter 15 minutter ved 220 grader varmluft, så start evt. med det, og se til dine bagels derefter.

Mums! Vi skyndte os at spise de første bagels til morgenmad mens de stadig var lune med henholdsvis smør og creme cheese. Og de var altså ret perfekte!! Så hvis ikke nogle andre snart gør noget ved det, så må jeg vist selv til at åbne en ordentlig bagelshop i København med klassiske N.Y. bagels. Nu mangler jeg det bare endnu mere 😉

NYbagels5 NYbagels7 NYbagels8

 

PIZZZAAAAA(SNEGLE)

pizzasnegl7

Jeg holder mig lige for tiden en snart toårig, der har et ordforråd på godt og vel 20 ord eller noget i den dur. Heldigvis er mor (og far) i blandt dem – men højt på listen er også henholdsvis melon (eller rettere sagt molooon, men hun mener melon) og pizza. Pizza lader helt klart til at være livretten til aftensmad for tiden og melonen bare på alle andre tider af døgnet. Pizza kan dog være mange ting, så længe det er rimelig fladt og rundt, så både tortilla og pitabrød nyder samme positive særstatus, når det kommer på bordet herhjemme.

I anledning af sommerfest i vuggestuen besluttede jeg mig derfor til, at vores medbragte ret (som der åbenbart hører sig til i sådanne anledninger), skulle være pizzasnegle. Og som barnet ikke har prøvet før. De var helt som forventet et kæmpehit, og hun nåede da også at kværne to styks ned (måske med lidt hjælp fra far), inden vi nåede hele vejen hen til vuggestuen med dem.

Pizzasneglene var ganske vegetariske og super gode (også til voksne).

Til ca. 40 styks brugte jeg:

Dejen

  • 7 dl vand
  • 1 spsk god tørgær
  • 2 spsk surdej (fx fra en rugbrødssurdej)
  • 1 spsk salt
  • Manitoba-mel – ca. 800 gram
  • Rugmel – ca. 100/200 gram
  • God olivenolie
  • 1 æg (til pensling)

 

Fyld

  • 1 dåse flåede tomater
  • 2 spsk tomatpure
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • Salt, peber, oregano og basilikum
  • 1 god skefuld rød pesto
  • 1 spsk ketchup
  • Lidt olivenolie og god balsamico
  • ca. 150 gram god feta (jeg brugte Tavernas fra dåse – modtaget som PR-gave)
  • ca. 250 gram alm. revet ost

 

Tilberedning

Start processen aftenen før. Vand røres med tørgær, en skvæt olie og hvedemel til du har en god tung dej, der stadig er klæbrig. Smid herefter surdej og salt i og supplér med rugmel. Melmængderne er retningsanvisende. Det bedste du kan gøre er at se og røre dig frem. Jeg kørte dejen i røremaskinen og har skal den ende med at være god og elastisk, og lidt klæbrig, men ikke længere klistre til fingrene. Når den konsistens er ramt, smides dejen i en skål smurt med lidt olie og dækkes til med et koldt viskestykke. Lad dejen hæve på køkkenbordet natten over. Skal du lave/bruge dejen med det samme den følgende dag, er det bare at arbejde videre med den om morgenen. Det skulle jeg ikke, så jeg smed den på køl, så jeg kunne styre hævningen til om eftermiddagen.

Så er det til tomatsaucen. Her hakkes løg og hvidløg, og begge dele klares i en lille gryde uden at branke ved medium varme. Når løgene er klaret, krydres med krydderierne, tomatpure og flåede tomater smides i – og der smages til med øvrige ingredienser. Lad simre i ca. 15 minutter. Herefter skal saucen, der godt må være rimelig tyk, have en tur med stavblenderen, så den er jævn og nem at fordele i pizzasneglene.

Osten rives og fetaen smuldres.

Tilbage til dejen. Den skal nu have samme behandling, som lavede du kanelsnegle = Den vendes ud på en melet bordplade og deles i to (så er den nemmest at arbejde med) og hver del rulles ud til et kvadrat på ca. 40 x 25 cm med en tykkelse på ca. 1,5 – 2 cm. Tomatsauce fordeles i et jævnt lag og der toppes med ost og feta. Dejen rulles på den lange led, så du får en rimelig lang (de 40 cm) pizzasnegls-pølse, der skæres i skiver af ca. 2 cm. Skiverne fordeles på en bageplade (ca. 9-10 stk på en alm. bageplade), pensles med æg og bages på varmluft ved 225 grader i ca. 15 minutter.  Takket være varmluften kan du have to plader i ovnen ad gangen, og så er faktisk ret overskueligt at færdigproducere 40 pizzasnegle på i alt 30 minutter 😉

pizzasnegl5 pizzasnegl4 pizzasnegl2pizzasnegl3

FAMILIEVENLIGE GRILLERIER

Gane&Gaffel_grillebrød-med-feta2_v2SPONSORERET

Her i den meget tidlige forsommer spurgte Kosan Gas om vi ville være med til at udvikle en række opskrifter på mad over (gas)grill sammen med de dygtige madbloggere Ditte fra The Food Club og Nadia fra FoodFanatic. Og da sommeraftener med mad over grill er et hit hos både Julie og jeg, takkede vi pænt ja. At grilleriet så foregår over gas gør det blot endnu mere praktisk og nemt at gå til – og særligt, når man skal få mættet nogle små børnemunde inden kl. slår 18-nul-dut er det pivpraktisk, at man ikke skal stå og vente halve og hele timer på glødende kul, når der skal grilles. Hjemme på min matrikel har vi fx fået anskaffet os en kæmpe gasgrill ud til vores kolonihave, der bl.a. også var i brug til det store hotdog-grilleri til vores bryllup sidste sommer, og på de varme dage i år har den også allerede været i fuld sving til alt fra pizza på grill, til grillede grøntsager og gode burgere (som jeg må dele en opskrift på, med jer med lejlighed – de blev virkelig gode!!).

Vores bidrag til Kosan Gas’ opskrifter endte sjovt nok i den børne- og familievenlige boldgade og blev testet af en noget råkold marts-eftermiddag over en lille fiks bord-gasgrill i Julies baggård. Vi kastede os ud i en masse gode småretter i form af grillede kyllingelår med spicy ananassalat, grillspyd med kødboller, peberfrugt og laber dyppelse samt grillet brød med grillet feta-tomat dip.

Gane&Gaffel_ananassalat_v2 Gane&Gaffel_kødbolle-spyd_v2 Gane&Gaffel_Grillbrød-med-feta5_v2

Alle opskrifter kan findes lige her på Kosan Gas’ hjemmeside – men som en lille appetizer (i helt bogstavelig forstand) kan I få en forsmag lige her – nemlig i form af vores anretning af brød bagt på grill med  grillet feta-tomat dip. Brød og feta er perfekt som en uformel  og rustik velkomstsnack til grillgæsterne, mens aftenens hovedret(ter) tilberedes.

Snack attack til ca. 4 personer: Grillbrød med grillet feta og tomater

Til brød

  • 6 dl vand
  • 1 ½ tsk tørgær fx fra Doves Farm
  • 9 dl hvedemel
  • 2 dl rugmel
  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk salt
  • Lidt olivenolie

 

Til tilbehør

  • 1 bakke cocktailtomater
  • 1 godt stykke feta
  • Olivenolie
  • Basilikum
  • Evt. ¼ rødløg
  • Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Hæld vandet i en skål og rør tørgær i. Tilsæt salt og mel lidt af gangen, så det optages og bliver til en lind dej. Dejen skal til sidst have konsistens som tyk, sej grød. Lad dejen stå i ca. ti minutter, rør igen og hæld dejen over i en stor bøtte med låg, der er smurt med olivenolie. Lad stå i køleskab natten over – eller ca. 8 – 12 timer.

Skyl tomaterne og skær dem over på langs. Læg dem i et stykke sølvpapir, krydr med salt og peber og saml sølvpapiret om tomaterne og fold kanterne godt ind, så pakken lukkes helt.

Læg fetaen på et stykke sølvpapir, hæld lidt olivenolie ved og lav endnu en sølvpapirspakke.

Dejen hældes i et ildfast, grilldygtigt fad på ca. 15 x 25 cm foret med bagepapir og lidt ekstra olivenolie og bages i grill under låg i ca. 45- 50 minutter ved 200 grader. Husk ikke at åbne låget (i al fald ikke særlig tit, så slipper du den gode luft ud). Juster bagetiden efter din grill, hvis du har en større grill, skal du sandsynligvis give brødet lidt kortere tid. Dette passede til vores bord-gasgrill. Har du en pizzasten, så læg den meget gerne under fadet, så du undgår at bunden af dit brød (eller fad!) brænder på. Tag til allersidst brødet ud af formen og grill det hurtigt på begge sider. Når brødet er ved at være færdigt lægges de to pakker på grillen og gives 10-15 minutter.

Pak fetaen ud og læg den nu varme og smeltende feta over på en tallerken. Åbn tomatpakken og hæld tomaterne udover fetaen. Hæld 1-2 spsk olivenolie over, riv lidt basilikum over og drys evt. med lidt rå rødløg. Afslut med friskkværnet peber og ost, tomat og olie op med det nybagte brød.

Gane&Gaffel_grillebrød-med-feta2_v2 Gane&Gaffel_Grillebrød-med-feta5_v2 Gane&Gaffel_Grillbrød-med-feta5_v2

Billeder af Ditte Ingemann

VELLYKKEDE KANELSNURRER

 photo kanelsnurrer3_zpsxhr5u9eu.jpgKager er ikke rigtig min ting. Altså, jeg elsker at spise dem, men det er sjældent mig, der melder mig frivilligt til at stå for dessert, kage og des lige. Brød og boller på den anden side, er min ting. Det har jeg har styr på.

Og så er der sådan noget som kanelsnegle og kanelsnurrer, der placerer sig som blommen i ægget lige midt i det hele. Det plejer at gå sådan OK, når jeg kaster mig ud i den disciplin, men nok heller ikke meget mere end OK. Særligt bliver de der snoninger altid lidt for skøre. Derfor har jeg også oftere købt mig til Meyers gode af slagsen, eller nydt dem hos min moaar, der har helt styr på de der snurrer, end jeg har bagt dem selv.

Synes dog ikke helt det kunne passe, at jeg ikke kunne få neglet de der snegle, så i weekenden gjorde jeg forsøget igen. Jeg tænkte det var bedst ikke at freestyle, så fandt denne opskrift henne hos Loui & Bernaisen, som jeg fulgte rimelig slavisk.

Lige bortset fra remoncen. Jeg ææælsker nemlig kardemomme og vanilje, men havde ikke noget marcipan, så jeg udelod marcipanen, men puttede henh. en teske vanilje og en teske kardemomme ned til kanel, smør og brun farin.

Det var desuden Loui & Bernaisens “Metode 1” til snoning af snurrerne, der endelig fik mine snurrer til at se nogenlunde fornuftige ud, og ikke ligne noget en femårige har haft fingrene i 😉

Før og efter turen i ovnen!

 photo kanelsnurrer1_zpsb21pmqka.jpg photo kanelsnurrer2_zpswefmgc7b.jpg photo kanelsnurrer4_zpsoskrlhre.jpg