Af Julie

thali

Thali – en masse småretter: dhal, raita, kylling curry, ris, chapati m.m.

Nåhmen jeg var jo i det der Indien tilbage i januar. Det var en helt fantastisk tur og med en masse god mad.

Jeg var også i Indien sidste år og der var jeg lidt mere forbeholden over for den indiske cuisine. Det kræver altså sin kvinde at klemme et krydret, stærkt og tungt måltid ned til frokost i den bagende sol.

Nej tak du, tænkte jeg og begav mig derfor rimeligt ofte ud i kinesiske, israelske og tibetanske retter. Jeg fik selvfølgelig også nogle gode sager (bl.a. fisk og skaldyr), men alt i alt var jeg ikke overbevist om det indiske køkkens fortræffeligheder. Derfor var det også med visse forbehold at jeg bookede ny rejse til Indien. Tænk hvis jeg skulle leve af halvkedelig vs. Out of this world-stærk mad i 14 dage. Hårdt.

Men men men. Det gik sgu ret godt! Havde medbragt min kæreste, der er svært glad for stærk og krydret mad, hvilket også satte mig under et vist pres. Men jeg nød faktisk maden og vi fik nogle helt fantastiske smagsoplevelser. Reglen er vist at gå efter de lokale spisesteder (vs. det turistede) og vælge lokale specialiteter (vs. ”internationale retter” – det er de sgu ikke så gode til). Og hvis man er forskrækket over stærk mad, så skal man bare huske at godt med ris og især raita kan dæmpe selv den mest brændende curry.

ølØl må ikke serveres på restauranter. Men mange af de turistede steder kan man få en øl i et thekrus – shhhhh!

morgenfrugtMorgenmadsfrugt – de små bananer der.. kors de er gode!

tigerrejerTigerrejer i stærk sauce, ladyfingers, gulerødder og røde “lokale” ris.

cucumbercoolerTil tigerrejerne fik vi en cucumbercooler med mynte. Jeg tager ti af dem, tak!

fællesmåltidHer spiste vi sammen med to dejlige damer og udnyttede muligheden for at smage på en masse sager. Raita, kashmeeri dahl (med bananer og andre søde sager i), fisk i tomat/sur-sød, kyllingesmovs og ris, ris, ris.

lyserødt husLige en lille afstikker. Toplyserødt hus. En af grundene til at Indien er så fantastisk. Det er så for meget – på den gode måde.

raitaAnanasraita. Den er ikke så flot, men den smager deeejligt!

mere tomato fryResterne af en tomatofry serveret i blikskål – rendyrket indisk.

Limesoda foran en fantastisk udsigt. Friskpresset limesaft, danskvand og lidt sukker/sirup. Perfekt start på en bjergvandring i Munnars the-plantager.

bananbladmadEt af turens bedste måltider. Efter at have klapset et par kakerlakker, var vi klar til at spise på bananblade. Her en lille appetizer af friturestegt dej, kokoschutney og en stærk sag.

bjergmåltidDhal, ananaslassi, nan, okra/ladyfingers i sauce og tomatofry. Klassemåltid. Vi savnede på ingen måde kød.

masala chaiMåltidet blev afsluttet med en masala chai. Det blev måltidet tit.

fritureGrøntsagsfritter (som jeg slet ikke kan huske hvad hedder lige nu!) med den lækreste koriander-mynte sauce fra vores stamsted i Varkala. Må klart forsøge at gøre dem kunsten efter med den sauce.

herremåltidEt andet af turens absolutte kulinariske højdepunkter: Kæmperejer og tun bagt i tandoorien med lækker masalamarinade. Masser af den gode koriandersauce og pommesfrites (lidt bløde, nuvel) og sauce, lækre nan, en kop øl og et krus lemonsoda. Og så med kig over bølger og måneskin.fido dido

Vi mødte også Fido Dido på turen. Det er godt nok lang tid siden jeg har set ham, men han så nu også en anelse slidt ud..

flot anretningFunky borddækning kan de også!

startersMumbai og turens fineste måltid. Her er det starters – marinerede løg, stærke pickles og en koriandersauce.

tilbehør.. og limes og chilier.. Haps haps. Eller?

fin madDet møreste af det møreste lammekød i en masala-sauce. Nan og spinatret til. Tror aldrig jeg har fået så mørt lam.

jordens dårligste morgenmadOg her: verdens dårligste morgenmad. Inderne klarer det ikke så godt, når de forsøger sig med vestlig mad. Syltetøjet smagte af bolsjer – på den dårlige måde.

kokosnødFrisk kokosnød. Kan IKKE sammenlignes med de hårde tørre brune sager vi får herhjemme. Saften er sød, syrlig og læskende og når man har drukket færdig, skærer den flinke kokosnødmand kødet fri med et stykke af skallen. Kødet er slet ikke tørt og sådan noget man skal tygge i i evigheder. Det er blødt og mushi med en mild kokossmag. Addictive!!

okser i spiser ogsåOg hvor gør man så af alle de afgnavede majskolber? Svaret er lige her!

nanButter chicken (endnu en favorit), dhal og nan med jomfru i det grønne. Bemærk igen limes, løg og pickles. Det er åbenbart all times favorit tilbehør..

KFC i lufthavnenOg så er vi på vej hjem. Min kæreste fik sig en KFC burger i lufthavnen. Det magtede jeg ikke rigtig. kontra death by bananaSnackede i stedet de sidste lokale goodies.. Death by mini-banan? ( Er tydeligvis allerede træt af hjemturen!)