Nu er det på ingen måder fordi, at jeg går og lever hverken vegansk, vegetarisk eller mejerprodukt-frit i det hele taget, men af ren nysgerrighed slog vi til da vi på en ferie i det svenske faldt over Oatlys “kakaomælk”. Og nej, det er jo så ikke lavet på mælk, men på havre smagssat med kakao.

Det smager altså seriøst godt. Hvor almindelig kakaomælk godt kan blive lidt kvalmt og meget sødt, så er den her sådan lidt mere mild og sart i smagen, hvis man kan tale om det. Vi hapsede to kartoner med da vi var i Malmø i forrige weekend og jeg ærgrer mig allerede helt over, at de er drukket op :/

Så altså, mange anbefalinger til Oatlys kakao herfra, hvis man alligevel er taget et smut over sundet for at handle. Eller man er heldig at finde den i Irma. De har i al fald engang imellem et udvalg af Oatlys produkter. I det hele taget er det jo for sindssygt, hvor stort et udvalg i specialprodukter, som disse, at de gode svenskere kan vælge i deres supermarkeder. De danske skal godt nok komme ind i kampen! Og snart gerne! TAK!

Nå ja, og overskriften. Det er altså ikke mine tekstforfatter-skills der er på spil, men Oatlys egen ’slogan’. Eller, hvad man nu kalder sådan noget nu om stunder 😉

I den forgangne weekend smuttede kæresten og jeg på en 24-timers kærestetur til Malmø, mens vores datter blev flot passet af sin mormor. Det var uendelig lækkert – og bare muligheden for en hel nats søvn (for første gang i 5-ish måneder) – var rimelig meget det hele værd:)

Til aften havde jeg inviteret min kæreste på restaurant Bastard, som Politiken havde skrevet pænt om for et års tid siden. Det er sådan et New Yorker/Meatpacking District agtigt sted med hvide kakler på væggene, der kombinerer god mad med gode cocktails. Madkonceptet er lidt a la Madsvinet/Nose2Tail/Manfreds i København med fokus på enkle serveringer, godt kød og et stort udvalg af naturvine.

Vi startede ud med en “bastardplanke” til deling, der diskede op med VIRKELIG mange lækkerier udi lokale og hjemmelavede pølser, røget kød, rillette og paté, og et meget fantastisk surdejsbrød til, som vi heldigvis ikke fik særlig meget af (ellers havde der ikke været plads til resten af bestillingerne).

Efterfølgende splittede vi op på det ret overskuelige menukort, der kort sagt bestod af en masse mellemstørrelse retter af ca. samme størrelse og pris. Jeg bestilte en tærte med porrer og gruyere og en servering udi stenbiderrogn og forårsløg. Min kæreste et potpourri af selleri og pærer, og som sin sidste ret, saltet torsk med chorizo og spinat.

På min tallerken var det KLART stenbiderrognen, der var det største hit. Bevares, tærten var god og fin, men rognen var serveret supertjekket på en bund af fuldfed creme fraiche, toppet med masser af purløg, dild og brøndkarse. Sidst men ikke mindst, kom de akkompagnerende forårsløg forklædt i en lækker sprød tempuradej, der bare sparkede røv, som det sprøde element til de salte små stenbiderrogn. På min kærestes side af bordet var det selleri-anretningen, der fik de største roser med på vejen. Det var nærmest en carpaccio-lignende servering med tynde skiver saltbagt knoldselleri, ultratynde skiver pærer, små skiver bladselleri og en dressing af grovkornet sennep, eddike og olie. Begge retter brillerede simpelthen med deres enkelhed, gode kombinationer og store velsmag fra sæson-rigtige råvarer. Til alle vores små fine retter delte vi en flaske fransk natur-cider med en alkoholprocent svarende til en øl. Det passede ret fint med vores retter – og endnu mere fint til mit meget svage drikke-gen, der ikke just er blevet bedre af 9 måneders graviditet + lidt amning.

Vi toppede aftenen af med en dessert til deling og en cocktail hver, der kunne slå selv den stærkeste sømand omkuld. For hele gildet gav vi ca. 1.000 danske kroner. En meget fair pris for en ret helstøbt aften, der bød på et par af de bedste retter, jeg længe har smagt (og så taler vi ikke om, hvor lang tid siden, det er jeg har været ude at spise om aftenen – host, host… Bastarden gjordet det virkelig godt!).