TA’ TIL HIGH TEA PÅ NIMB

highteanimb
PR-foto: Anders Bøggild

Nårh ja, men altså bedst som jeg gik og troede, at baby ville blive i maven i evigheder, så ville hun da gerne ud til os alligevel, og i skrivende stund udnytter jeg, at vores én uge gamle baby sover idyllisk i sin vugge til at tjekke ind i blogland. Og det faktisk for at dele en ualmindelig god nyhed med jer, hvis I spørger mig.

Nimb i Tivoli har nemlig afsløret, at de fra i dag af byder indenfor til Afternoon High Tea alle eftermiddage mandag – lørdag. Og det er ikke med en hvilken som helst te på menuen – næ, nej – det er  nemlig med den fantastiske te fra te-kompagniet The Wellness Group (TWG) i Singapore, som jeg opdagede på min Singapore-tur sidste efterår. High Tea på Nimb Bar indeholder udover et stort udvalg af forskellige te-sorter, små sandwichs, hjemmebagte scones, petit fours, chokolader og sæsonens frugt og grønt.  Desuden kan man tilkøbe ginger shots, champagne og hjemmelavet limonade.

Der kan derfor kun lyde de største anbefalinger herfra til at tage veninden, moderen, tanten, søsteren eller andre te-glade mennesker du gerne vil hygge dig med, under armen og afprøve Nimbs te-fest. Jeg tager mig indtil videre til nøje med en omgang TWG te hjemme i sofaen, mens jeg kigger forelsket på min lille pige, men satser stærkt på at tage revanche og opleve the real deal når baby-rutinen har indfundet sig 😉

verdensbedstete3
babyella

High Tea på Nimb Bar serveres alle dage mandag – lørdag kl. 13:00 – 16:00. Pris pr. person er kr. 250.

THE FINEST TEAS OF THE WORLD

verdensbedstete3
Ja, det må man jo sige er en noget prætentiøs overskrift, men ikke desto mindre er det ‘sloganet’ for TWG Tea company, som jeg stødte på under Singapore-turen i oktober. Eftersom Singapore er kendt som et af verdens største “fragt-hubs” og ikke mindst kendt for – siden meget gamle dage – at fragte te rundt i verdenen, så var te et af de eneste ‘must buys’, der stod på min Singapore shoppingliste.

Og da jeg så i det gigantiske ION Orchard shopping mall rendte ind i TWG’s fine butik, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte slå til. Det viste sig at ende i en lettere stresset Mister Bean’sk agtig oplevelse, da det tog en evighed at måle og veje og pakke sagerne (jeg havde valgt en klassisk ‘French Earl Grey’) og der var en hel turistbus af bloggere, der ventede på mig. Mindre stresset blev det ikke af, at regningen for sådan ca. 250 gram te og en dåse landede på den nette sum af 300 kroner. Hmmm, tænkte jeg – det SKAL virkelig være en go’ te til den pris…

Men jeg måtte jo vente lidt i spænding, da jeg først kunne brygge den ved hjemkomsten til København. Og heldig, heldig, heldigvis, viste det sig, at teen nok er noget nær den bedste te, jeg nogensinde har smagt! Den smager en anelse af Tante Te’s ‘blue earl grey’ og min anden yndlingste – Laduree’s Marie Antoinette – og er bare blød, rund og hverdagsagtig go’.

Til gengæld har det vist sig stort set umuligt at opdrive TWG’s teer udenfor Asien, hvilket må siges at være mindre heldigt – Øv bøv! Er man dog i London kan man være heldig at finde den i Harrods – eller i USA – i Dean & Deluca. Jeg kan derfor kun på det kraftigste opfordre andre med-tedrikkere til, at tage sig tiden (og pengene) til at hapse en omgang af teen med hjem fra det asiatiske, hvis man spotter en TGW butik på sin vej der:)

verdensbedstete2 verdensbedstete

4-STJERNET HOTELLÅGSUS I SINGAPORE

drinkspa%cc%8ahotelletbloggerisingapore
Selvom det efterhånden synes at være evigheder siden, at jeg var i Singapore, så kan man (særligt godt på sådan en grå decemberdag i Danmark) sidde og drømme sig lidt tilbage til al den fantastiske luksus, som Singapore-turen bød på i form af sol, varme, dejlig mad og ikke mindst det virkelig tjekkede hotel, som vi blev tjekket ind på!

Og hotellet var faktisk så rart, at det fortjener et lille blogindlæg i sig selv. For selvom vi på turen også blev udsat for sightseeing på en række andre voldsomt luksuriøse – og sikkert også gevaldigt dyrere hoteller – end vores eget, så må jeg indrømme, at Park Royal on Pickering (som vores hotel hed) klart vandt prisen for at være det, der passede bedst til mine skandinaviske ‘smagsløg’.

bloggerisingapore13 bloggerisingapore17

Udover, at det har en ‘grøn’ profil med næsten regnskovslignende plateauer hele vejen rundt om hotellet, så var værelserne dejligt enkle og simpelt indrettet – og en lille finurlig detalje med badekar midt i værelset og med udsigt ud over byen. Rimelig tjekket!

vaerelset

Nå ja – og så er jeg jo slet ikke nået til den vildt tjekkede ‘infinity pool’, der havde udsigt over ‘downtown’ Singapore, og som Emily, Acie og jeg heldigvis nåede at hoppe i en del morgenener inden dagens program. Noget man godt kunne vænne sig til, skal jeg hilse og sige! Som om at Frederiksberg svømmehal alligevel ikke er helt det samme længere;)

poolen3poolen2poolen

Og så var morgenmadsbuffeten simpelthen überfantastisk. Faktisk så fantastisk, at jeg mindst måtte indtage to tallerkener morgenmad hver morgen – ikke så godt for bikiniformen skulle jeg hilse og sige, men ret så godt for madglæden:) Der var kokke, der stod og stegte omeletter og æg til en, der var en stor frugt og müslibuffet, stegte kartofler, røræg og bacon, alt man kan ønske sig udi kager og bagværk og selvfølgelig også en asiatisk “ø” med dumplings, misosuppe, stegte ris og hvad man eller kunne drømme om på den konto!

bloggerisingapore15bloggerisingapore14bloggerisingapore5

Nå, nu bliver jeg nød til at slutte det her indlæg, hvis jeg ikke skal blive mere misundelig på mig selv end højst nødvendigt:) Skulle nogen af jer sidde derude og pønse på en Singapore-tur, kan jeg berettet at et dobbeltværelse på Park Royal on Pickering koster fra ca. 1.500 kroner per nat ifølge hotels.com – og det ligger mere præcist lige her:

3 Upper Pickering Street,
Singapore,
059413 Singapore

 

ANMELDELSE: HER SKAL DU SPISE CHILI CRAB I SINGAPORE

longbeach5

Et af de gennemgående tips, der tikkede ind på bloggen og blandt venner, da jeg berettede om Singapore-turen, var at jeg skulle huske at spise ‘chili crab’ eller ‘black pepper crab’, mens jeg var der. Det blev heldigvis ikke særlig svært at huske for netop et besøg på et af Singapores mest kendte ‘chili crab restauranter’ var allerede skrevet på vores program for turen.

Destinationen for vores chili crab dinner var restauranten Long Beach Seafood Restaurant @Dempsey (der er flere forskellige afdelinger i Singapore) og stedet levede 100 % op til forventningerne om et vaskeægte seafood-sted med levende hummer, krabber og andet skaldyr i store bassiner – en del af dem “airflown” til Singapore fra andre verdensdele, som Europa og Nordamerika. Relativt ekstravagant må man sige!!

longbeach

Nå, men det skulle vise sig, at sådan en omgang chili crab – og Long Beach restauranten i det hele taget – ikke skulle skuffe os. Der var linet op til det store show af en frokost med både tøris, orkideer og hele pivtøjet, som man kun kan slippe afsted med i Asien:)

Frokosten startede ud med en ordentlig omgang starters, der primært bestod af en masse dejlige fritterede fisk. Blandt andet krabbe, blæksprutte og rejer – og flot iklædt en smuk hagesmæk, var det ellers bare om at få fingrene godt fedtet til med alle herlighederne. Særligt de lidt skørt udseende blækspruttepuder (de firkantede med sesam) var et hit. De var sprøde og gode og skulle dyppes i mayo – og det er jo altid godt for de fleste ting!

longbeach2 longbeach3
Efter stormen af foretter – og tøris – var det tid til måltidets hovedperson – chilikrabben – der kom ind i et stort fad akkompagneret af små friturestegte boller. En total genistreg skulle det vise sig. Bollerne skulle nemlig bruges til at søbe al den god sovs op! Og, at de så var fritterede, gjorde dem kun endnu sjovere (i sig selv var de nok lidt blege og hvide idet).

Nu er jeg egentlig ikke den store krabbefan. Synes som oftest der er for meget arbejde at gøre, for en alt for lille luns kød, men man må give Long Beach, at de laver en meeean god og cremet og tilpas stærk chilisauce til krabben, der selv for sådan en ikke krabbe-fan, som mig, gjorde det til et herligt måltid!

longbeach4
Som om, at alle de friterede forretter (boller) og krabben ikke var nok, fortsatte vi måltidet med lidt godt og blandet udi lækker stegt kylling, dampet bokchoy og stegte ris (toppet med sølvfisk – ja sølvfisk! Dem du måske er uheldig at kende fra dit badeværelse derhjemme… lidt skørt!!)

Og som kronen på værket – en lidt skør “risbudding meets vaniljeis” dessert, der ikke lige nåede at blive fanget af kameraet.
longbeach7longbeach8longbeach6
Jeg har oprigtig talt ingen idé om, hvad vores kongelige middag kostede – og har måske også en lille mistanke om, at køkkenet simpelthen diskede op med alt, hvad de havde af specialiteter, når nu de havde besøg af en større bloggerekspedition, men det har nok ikke været et måltid i den helt billige ende (sådan i Singapore-standarder). Vores søde og dygtige guide fortalte os i hvert fald, at Long Beach for de fleste Singaporeanere er sådan et sted, man tager hen, hvis man har noget at fejre. Sønnens 10 års fødselsdag, bryllupsdagen osv.

Med lidt hjælp fra Yelp (haha) kan jeg dog lure at et simpelt måltid for to personer med chilikrabbe (eller black pepper crab, der er anden af husets specialiteter) og stegte ris lander på ca. 500 danske kroner

Hvis din vej tager dig forbi Singapore – og du har mod på (hvilket jeg vil anbefale at du har:)) på en omgang krabbe, så finder man Long Beach Seafood Restaurant her:

25 Dempsey Rd (drej til venstre på DemDempsey via Holland Rd – før Peirce Rd)
Singapore 249670

Har I søde læsere derude andre gode anbefalinger til, hvor man skal spise ‘chili crab’ eller ‘black pepper crab’ i Singapore?

SLIDERS & SLINGS

slings3

Udover den meget fantastiske asiatisk-inspirerede mad, som vi gaflede ned i Singapore, blev det også til et par miniudgaver af den allestedsnærværende burger. Begge gange stærkt akkompagneret af dejlige drinks! Det er lidt som om det er et tema i Singapore – skal du ha’ drinks, skal du også ha’ burgere. Og det er jo egentlig ikke en helt dårlig idé..

Første omgang af burger x drinks kombi’en fik vi på baren ‘Lantern’ på Fullerton Bay Hotel, der ligger med en fantastisk udsigt udover vandet, Singapores skyline og det gigantiske Marina Bay Sands hotel.

singapore23singapore26

De små burgere – eller sliders, som de af en eller anden grund nu hedder – var virkelig lækre og bøffen var selvfølgelig lavet af mørt og perfekt mediumstegt wagyu-kød.  Som et ret ekstravagant og velsmagende lille sidekick til burgerne fik vi også en omgang trøffel-fritter med mayo og ketchup. Mener at kombien af fritter + tre sliders kostede ca. 32 singapore dollars – eller ca. 150 kroner.

singapore27singapore25

Selvom det naturligvis er obligatorisk at drikke Singapore Slings i Singapore, hoppede vi i denne omgang på udvalgte Halloween-specials drinks fra Lanterns labre menukort. Min drink kunne noget med mandarin, gin, lime og andet syrligt – og smagte dejligt! Emily og Acie (der var mine spise- og drikke ‘partners in crime’) fik en flot version med noget pink hindbær og lycee-agtigt.

Er man i Singapore og craver sliders og coctails, så finder man The Fullerton Bay Hotel og Lantern bar ligger på:

80 Collyer Quay, Singapore

slings5

Meeen intet besøg i Singapore kan siges at være fuldbyrdigt uden en Singapore Sling indtaget på det historiske Raffles Hotel (opkaldt efter Singapores grundlægger, Sir Stamford Raffles). Så sammen med Emily, Acie og vores danske ‘guide’ Karin spenderede jeg en frieftermiddag’ med sliders og slings i vaskeægte kolonistil på Long Bar på Raffles Hotel.

slings slings2
Det siges at sling’en er opfundet af en bartender, der arbejdede på Long Bar på et tidspunkt før 1915. Den blev originalt kaldt en gin sling og består af gin, kirsebærlikøren cherry heering (der som et lille kuriosum er dansk produceret!), og frisk appelsin-, ananas- og lime juice, men der er eftersigende flere alternative versioner, der ‘claimer’ at være den originale.

Fred være med det. De der slings var særdeles gode og der var noget herligt ‘old world in a new country ‘over at sidde der på Long Bar og sippe Singapore Slings, spise jordnødder og smide skallerne på jorden (det er åbenbart obligatorisk!), mens vi vendte verdenssituationen.

Burgerne – de små sliders – var måske nok lige til den kedelige side uden hverken fikse mayo’er, fikst tilbehør, men til gengæld med en anelse for tørre bøffer – de slog i al fald ikke dem fra Lantern i lækkerhed, men det kunne dog ikke slå os ud af kurs – det var en helt perfekt eftermiddag!

Prisen er lidt til den pebrede side – men sådan skal det vel være med verdensberømte turistattraktioner – en omgang sliders og en sling kostede ca. 53 singapore dollars per mand. Hvilket er ca. 240 kroner.

Raffles Hotel og Long bar ligger på:
1 Beach Road, Singapore