BARCELONA HIT: TAPAS 24

tapas24_1
Nu er det efterhånden en rigtig go’ rum tid siden, at min vej tog mig forbi Barcelona med min veninde A – men det gør jo ikke et blogindlæg dernede fra mindre aktuelt (i al fald ikke andre steder end inde i mit hoved…) og i særdeleshed ikke når det samtidig er koldt og vinteragtigt herhjemme. Så kan det kun være godt at drømme sig lidt væk til lunere Sydeuropæiske himmelstrøg! Og måske en læser eller to skulle sidde derude og pønse på en Barcelona-tur og så er tips til gode spisesteder jo altid aktuelle:)

Jeg har vist tidligere berettet om det herlige sted Kiosko burgere i Barcelona, hvor vi fik stillet sulten i kæmpe amerikaner-burgere, men man har jo ikke været rigtigt i Barcelona uden at spise tapas.

tapas24

Tapas er dog et vidt begreb og vi rendte ind i både gode og mindre gode af slagsen. På ’den gode liste’ var bl.a. Carles Abellans Tapas 24 (i familie med den michelinbestrøede Comerç 24 – dog til lidt mere almindelige menneskepenge). Tapas 24 ligger på en lille sidegade til den store shoppinggade passeig de Gracía.

Her er der ikke vanvittigt mange tapas at vælge imellem – men dem, der er, er veltillavede og dejlige.  Vi var nok lige lidt konservative og endte med at bestille lidt meget af det samme – skal man lære af vores fejl, skal man bare bestille en masse forskelligt og dele det hele.

tapas24_5

Vi ’nøjedes’ med en intro af godt brød – pan catalán (hvilket faktisk ikke er en selvfølge til tapas!) og den der fantastiske kombination af olivenolie og mosede tomatkød, som man får mange steder i Spanien og som må være verdens mest simple og velsmagende ’dip’!

tapas24_2 tapas24_3 tapas24_4

Vi toppede kulhydraterne op med endnu flere kulhydrater på en næsten junkfood-agtig måde med stegte kartofler (patatas bravas) med aïoli + hjemmelavet ketchup – og små fine ’parisertoasts’, der vist hed noget a la ’bikini sandwich’ på spansk – spliffet godt op med trøffelolie!

Prisniveauet er så vidt jeg husker en lille smule over det gængse tapasniveau – men det er til gengæld alle de ekstra euro værd. Og lokationen af tapas 24 gør stedet perfekt til et kort frokostpause-break på en lang shoppingdag.

Tapas 24 ligger helt præcist her:
Carrer de la Diputació, 269

 

BURGERE I BARCELONA

 photo kiosko8_zpsfc7e63dd.jpg photo kiosko9_zpsa1c3031a.jpgMan skulle ikke tro det – men det er faktisk muligt at blive træt af tapas. I særdeleshed når man befinder sig i de små retters hjemland – derfor var det et hit uden lige, at en sød læser her på bloggen, tippede om burger-biksen Kiosko da jeg skulle til Barcelona i foråret. Kiosko er kort fortalt en ikke mindre end fantastisk gourmet burgerjoint i Barcelona, der bestemt udgør et værdigt alternativ til nationalspisen tapas!

Konceptet er meget lig det vi kender fra Halifax, Haché og Cocks n’ Cows her i København med et udvalg af gourmetburgere i alskens lækre afskygninger. Til burgeren vælger man så sin bolle – fx brioche eller fuldkorn, og sine ‘sides’ i form af forskellige afarter af ‘patatas con salsa’. Stedet er dog en smule mere ‘in and out’ agtigt end de københavnske pendanter – og for at lette – og skynde processen, krydser man selv lige præcis den burger-kombi af, man ønsker på fine spisesedler, som man tager med sig op til kassen ved bestilling.

 photo kiosko2_zps9e24afb9.jpgDe vanvittigt lækre burgere prismæssigt på ca. 10 – 14 € alt afhængig af, hvilken kombi af brød og tilbehør du vælger – og varianterne spænder mellem f.eks. en japansk, en katalansk, en australsk, en vegetarisk og en schweizisk burger. Jeg mener vi endte med en slags dagens version af Manchego-modellen, der udover en god grillet bøf, var pakket med lækre karamelliserede løg, spansk manchego-ost og aïoli. Vi tog hver sin slags patata til – og fik derfor både prøvet stedets aïoli kartofler og ‘two sauce spuds’ – fritter toppet med både salsa og aïoli.

 photo kiosko6_zps18aedd34.jpg photo kiosko7_zps1c1367d7.jpgNå ja – og som det måske kan spottes i hjørnet fik vi en omgang knald-orange fanta til! Det er godt nok sjældent jeg drikker det – men det er bare som om, at det passede helt perfekt til burgere, fritter og solskinsferie i Barcelona!

Som en anden fin detalje er bordene pakket med lækre hjemmelavede ketchup’er og eddiker i forskellige stærkhedsgrader – totalt tjekket!

 photo kiosko3_zpseece29ae.jpg photo kiosko5_zps3e56824c.jpgKiosko ligger på Marquès de L’Argentera 1 – en spytklat fra havne- og strandpromenaden, og området, der hedder Barceloneta – og er perfekt at stoppe forbi før eller efter en tur på stranden.

 

VIVA ESPAÑA (ELLER RETTERE CATALANA)

 photo vivaespana_zpsbdc70bea.jpgEfter et skud velfortjent ferie og forår i Barcelona vendte jeg i går hjem til det københavnske med en solskoldet næsetip og kufferten fuldt med gode spanske godter! Ka’ forstå, at det har været koldt mens jeg har været væk?? Lader til at det har været helt perfekt timing for et besøg under varmere himmelstrøg;)

Nå, men hvad var kufferten så ladet med af gode sager fra det spanske? Her et lille billedgalleri af godterne, som det generelt godt kan anbefales, at købe med sig hjem fra Barcelona og omegn.

 photo vivaespana3_zpsd59b5038.jpgFørst paprika i alle afskygninger – til venstre i en sød udgave og til højre i en røget & bittersweet (agridulce) udgave, som jeg glæder mig gevaldigt til at bruge til forsommerens grillmarinader, salsaer og andet godt.

 photo vivaespana4_zpsa8b37932.jpgOg så flere kilo mandler i alle afskygninger – posen bagerst er smækfyldt med et halv kilo salte Marcona-mandler, der giver de dødelige mandler, der er at finde i danske supermarkeder, så meget baghjul, at man skulle tro det var løgn! Og forrest en god massiv blok spansk turrón, der er en slags mandelnougat – lidt a la, hvad man kender som fransk nougat. Tænker det vil være perfekt at choppe op og smide over en god vanilje-is af en slags – fx flankeret af en slags dulce de leche…. Uhmmm…

Nå ja – og så røg der naturligvis også en ordentlig pakning af jamón serrano, chorizo og andre spanske pølser, der sikkert vil gøre sig godt på mangt et tapas-sammenskudsbord i vennekredsen.

 photo vivaespana2_zps5fe76579.jpg photo vivaespana5_zpsa75270ff.jpgOg midt i alt rodet herunder kan vist også godt spottes de små fine lerskåle, der meget autentisk anvendes til de fleste spanske tapas som patatas bravas, albondigas eller en omgang stegte gambas i hvidløgsolie. De kostede den nette sum af 0,90 € og kan holde til alt udi ovne, mikroovne, opvasker og gasblus – er allerede ved at udtænke mig den fine spanske middag jeg skal kreere, hvor de skal i brug:)

 photo vivaespana6_zpsc75d4310.jpgDe fleste af de gode sager blev indkøbt på det helt fantastisk fine mad-marked Mercat de la Boqueria på Ramblaen. Et must for alle foodies på tur til Barcelona! Sandsynligvis meget mere herom i et senere indlæg.