Velkommen. Mit navn er Karen-Elisabeth Gadtoft og jeg elsker at lave mad. Jeg håber at min blog kan vise hvor nemt det kan være, at lave lækker og velsmagende mad helt fra bunden. Jeg sætter pris på lækre råvarer og tror højt og helligt på, at vi både spiser med øjnene og munden. Lad min blog være en inspirationskilde og kast dig ud i det.
Rigtig god læselyst
Min blog indeholder opskrifter på skøn hverdagsmad. Maden er primært farverigt, sundt og let at lave. Man kan finde opskrifter på lækkert bagværk til nærende salater.
Vi er to damer, der elsker at spise mad, tale om mad og at lave mad. Her på bloggen udlever vi vores madnørderi og kokkererer, eksperimenterer, spiser og nyder på livet løs.
Vi håber bloggen kan være det sted, hvor du finder inspiration til både den nemme aftensmad og de lidt større projekter. For os er intet for simpelt – intet for fint og kompliceret.
Ikke overraskende elsker vi at gå ud og spise og derfor finder du også tips og tricks til gode spiseoplevelser på caféer og restauranter i ind- og udland. I den forbindelse har vi udstyret bloggen med et Gaffelkort, der giver dig et visuelt overblik over, hvor de caféer og restauranter vi har anmeldt ligger.
Vi håber, at I vil følge med og hold jer endelig ikke tilbage med spørgsmål, kommentarer og fifs.
Mit navn er Julie Lykke og jeg er indehaver af The Food Factory. I mit lille køkken i Aarhus bager og skaber jeg en masse indhold til min blog, som er fuld af opskrifter og inspiration til smukke kager og søde sager, hvor æstestik og smag er i højsædet.
Som en lille efterdønning på mit frugtfotobombeindlæg, kommer her en lille billedquiz. På ekstradøgnet i Sri Lanka faldt jeg over en potte med denne lille sag i. Kan du se hvad det er?? Se svaret længere nede..
Yes. Det er nemlig en ananas. Nedenfor er der et billede, der viser en miniananas, der er lidt længere fremme i processen. Havde gået og undret mig lidt over hvordan en ananasplante så ud, når vi gik på markedet, fordi ananasen stadig sad fast på sådan en slags “stang”. Og så faldt jeg over svaret her. Smaaart!
Noget af det bedste ved at rejse til mere eksotiske himmelstrøg, er den skønne modne og smagfulde frugt, som man kan få til ingen penge.
Når frugt skal fragtes hele vejen til lille DK, bliver den ofte plukket før den er moden og modner så på vejen til det kolde nord. Det er ikke svært at forestille sig, at det giver visse forringelser i kvaliteten, i forhold til hvis frugten får lov til først at blive plukket, når den er helt moden.
Derudover koster frugten, som så meget andet, en brøkdel af hvad den koster her. Her et lille udvalg af al den frugt vi konsumerede..
På tur til Galle faldt vi over en lille biks, der solgte frugt – bl.a. disse fine litchi/lychee-frugter. De er smukke både udenpå og indeni og smager dejligt sødt. Inderst er der en sten og de kan godt være lidt besværlige at spise, men det er det hele værd!
Vi boede på en slags sidevej til hovedvejen langs østkysten på Sri Lanka og på hjørnet af denne vej lå der en lille biks med et beskeden udvalg af lækre frugter og masser af king coconuts. Passionsfrugterne var et af de helt store hits. Store og supersaftige – og perfekt både søde og sure. Og så kostede de lidt under 50 øre – whats not to like!
Kokosnødderne er et kapitel for sig. Jeg ELSKER dem, og vi drak minimum én om dagen. De er så vidt jeg har forstået unge/umodne nødder. Når nødden er meget ung, er der kun væske i dem, som drikkes med et sugerør. Er nødderne lidt ældre, er der også frugtkød i dem – og jo længere tid de får lov at hænge på træerne, jo hårdere bliver frugtkødet. Jeg er helt pjattet med den to-trins-raket, som kokosnødden er. Først drikke og så op og få nødden hugget over, for at kunne spise det skønne bløde frugtkød. Kokosnødden har været brugt i ayurvedisk medicin i mange mange år og indeholder alskens gode næringssager.
Markederne var også en fest, at daske rundt på og shoppe løs. Bl.a. kom den fine lille vandmelon ovenfor med hjem.
Avokadoerne var også gode, når man lige fik dem på det rigtige tidspunkt. Avokadoer ER bare svære at ramme på det rigtige tidspunkt. Snu små sataner!
Og så nåede vi også lige at få smagt jackfruit for allerførste gang takket været vores ekstra døgn i Sri Lanka. Jeg har altid undret mig over hvad det egentlig var for noget og synes jeg har hørt alt muligt om hvor sært det skulle smage. Det var nu slet ikke dårligt. Frugten er vist nok kæmpestor. Her fik vi et stykke af én på en god hånds størrelse. Jackfruiten er inddelt i mindre enheder med en stor sten indeni, som kan smuttes ud af “frugtkammeret”. Jo længere ned mod bunden af frugtstykket man kommer, jo sødere og saftigere bliver den. Den er klistret og alligevel tør og smager lidt af ananas og så alligevel ikke.
Åh jeg savner allerede alle disse gudeagtige frugter.. Men så må man jo ty til det positive ved at bo her i nord. F.eks. at sæsonen for frisk stenbiderrogn er lige om hjørnet!!
Så er jeg hjemme fra Sri Lanka igen og har fået fyldt depoterne op af dansk mad igen – lige nu simrer en omgang bolognese på komfuret. Ahh.
Mens jeg har været væk har jeg daset og fyldt mig med alskens frisk frugt, hummer og devilled chicken – alt det glæder jeg mig til at fortælle jer om, men jeg starter ved slutningen af rejsen, hvor et misset fly betød at vi fik nogle af de bedste fried rice jeg nogensinde har smagt. Held i uheld eller hvad man nu skal sige..?
Og ja, vi missede sgu flyet hjem. Det havde jeg godt nok ikke lige set komme. Jeg plejer egentlig at være en meget tjekket rejsende, men det lykkedes mig at miste mit dankort den første dag på turen OG altså komme en halv time for sent til flyet. Skal spare jer for detaljerne, men turen til lufthavnen tog 2 timer længere, end den skulle have taget. Ak! Vi fik dog log til at ombooke billetterne til 24 timer senere og måtte så ud i mørket i tuktuk og finde et hotel i det rimeligt øde lufthavnsområde.
Da vi endelig var installeret, havde vi hævet det vi kunne på Clausens kort for at betale ombookningen. Vi havde derfor utroligt få rupees på lommen, da vi skulle til at have noget at spise. Det var heldigvis ikke noget problem, for uden for de turistede område vi ellers havde opholdt os i, koster tingene meget tæt på ingenting.
Vi fandt en lille ydmyg restaurant/café ud til en større vej, hvor vi endte med at spise både aftensmad, morgen og frokost før turen igen gik mod lufthavnen (denne gang i så god tid, at check-in langt fra var åbnet endnu). Her foreslog den venlige ejer os en gang fried rice – han regnede sikkert med, at vi ikke kunne klare de krydrede alternativer (hvilket jeg som regel heller ikke kan – er et skvat, når det kommer til stærk mad!).
Og heps! Sådan så deres skønne fried rice ud. Srilankanerne har for vane, at smide en tynd plasticpose omkring tallerkenen, før øser maden op. Nok meget godt for os danskeres sarte turistmaver, da det ofte er service og bestik vasket op i beskidt vand, der giver maveproblemer på turen. Som de eneste i lokalet fik vi også bestik – de lokale klarer det med hænderne i stedet.
Srilankanerne bruger nogle kortkornede ris, som – hvis de bliver behandlet korrekt – smager supergodt. Vores ris blev serveret med sprødt kyllingekød revet i mindre stykker. Det smagte virkelig fortræffeligt!
Dagen efter stod den på sen sen morgenmad: Diverse deepfried brødlignende sager – nogle med fyld, andre med løg blandet i dejen. Og en omgang rice and curry, som bestod af ris med lidt løg og gulerod i og så en masse forskellige småretter: Dahl, okra (ladyfingers) med chili, fisk i mild karrysauce, bønner i (surprise) karry og nogle kandiserede chilier. Og pappadums. KORS hvor jeg elsker pappadums. De smager faktisk en lille smule ligesom stegt kyllingeskind, hvilket er et stort plus i min bog. Endnu et klassemåltid, der kun bekræfter, at jo længere væk fra turistområderne du er, jo bedre mad får du.
Nåhja og billigere. En dobbelt omgang fried rice, en skål chicken curry, to sprite og en stor vand kostede os lidt under 15 kr. Jaahtak!
