MAZARINTÆRTE MED KIRSEBÆR

mazarintaerte
I forrige uge fik vi besøg af min kærestes kolleger og i dagens anledning tog vi os rent faktisk sammen og kiggede et par af vores mange fine kogebøger igennem, før vi besluttede os for menuen. På vores vej gennem reolens bøger fandt vi Løgismoses VINTER-kogebog, der indeholder virkelig mange mundvandsdrivende opskrifter (og billeder). Jeg ville sådan set gerne have lavet det hele, men det, der blev bedriften i denne omgang, var en hjemmelavet mazarintærte med ristede nødder og syltede kirsebær på toppen. Det var nemlig samtidig en god anledning til at bruge det tiloversblevne glas amarena-kirsebær vi havde tilovers fra julens ris a la mande.

Den blev virkelig god, men faktisk endnu bedre et par dage efter, hvor vi havde den med som takeaway-dessert, da vi kiggede forbi Julie og Magnus nye hytte. Skulle jeg lave den næste gang ville jeg nok smide lidt vanilje med ned i tærtefyldet for at give den endnu mere afrundet smag i alt det søde.

Opskriften (justeret en anelse fra Løgismoses version) er som følger:

Mørdej

  • 65 gram koldt smør
  • ca. 150 gram hvedemel
  • 50 gram sukker
  • 1 M/L æg

 

Tærtefyld

  • 200 gram groftrevet marcipan
  • 100 gram flormelis
  • 100 gram blødt smør
  • 25 gram mel
  • 100 gram smuttede mandler
  • 2 æg

 

Topping

  • Ca. 100 gram god mørk chokolade – gerne i knapper
  • en stor håndfuld ristede nødder
  • ca. 15 amarena kirsebær (dem man bruger til kirsebærsauce til jul)

 

Start med mørdejen. Smør og sukker røres godt sammen og melet tilsættes. Når du har en ensartet masse tilføjes ægget. Den originale opskrift sagde 125 gram mel, men det var alt for lidt til min dej. Derfor har jeg skaleret op her. Prøv dig frem. Er dejen for klistret og umulig at arbejde med, så følg din intuition og smid mere mel i. Pas på med at arbejde for meget med mørdejen, da den så laver ballade og trækker sig sammen under bagning. Du skal blot kunne samle den til en rund kugle unden at få alt for klistrede fingre eller bordplade. Pak din dejkugle ind i husholdningsfilm og sæt den på køl i ca. 1 time. Efter en times tid rulles dejen ud på en meldrysset bordplade. Tag evt noget bagepapir til hjælp, hvis den klistrer meget fast på dit underlag. Når dejen er fint rund og ca. 5 mm tyk lægges den forsigtigt over i en smurt tærteform med løs bund, og så skal den en tur på køl igen.

Mens dejen køler igen, samles mazarinmassen. Marcipan og flormelis røres sammen. Herefter tilsættes smør, mel og de finthakkede mandler. Til sidst tilsættes æggene.

Når fyldet er rørt fordeles det jævnt over den kolde tærtebund og bages i en 175 grader varm ovn i ca. 25 minutter. Min kunne godt have fået en anelse mere, da jeg synes den var lidt for bleg i det hele vejen ned til bunden, men prøv dig frem. Det er nok afhængig af din ovn.

Når tærten tages ud af ovnen drysset den med dine chokoladeknapper, der efter et par minutter er smeltet af varmen, og så er det bare med en rund kniv eller paletkniv at fordele det jævnt på toppen af tærten. Som prikken over i’et fordeles kirsebærene og nødderne. Og så er der serveret 🙂

mazarintaerte2

KOREANSK GIVEAWAY

koreansk-giveaway

KONKURRENCEN ER SLUT!

I anledning af den nært forestående december er det da vist på tide, at vi kommer i gavehumør hos Gane & Gaffel, og hvad kan være bedre her i den kolde vintertid end at drømme sig væk til varmere og lunere himmelstrøg? Ikke særlig meget, hvis du spørger os! I samarbejde med Samsung sætter vi derfor et koreansk “madlavnings-kit” på højkant, så de mørke vinteraftener kan fordrives med en omgang eksotisk madlavning.

Og hvad har Samsung så med Korea og madlavning at gøre spørger du måske. Jo Samsung startede faktisk op som en slags lille isenkræmmer-eksport/import biks i Sydkorea. Og så producerer Samsung også ovne, køleskabe og stort set alt andet du har brug for i et køkken. Det er der dog de færreste danskere, der ved, da Samsung i Danmark stort set er blevet synonym med fladskærme. For at give indblik i ovenstående – og præsentere deres nye komfur, Samsung NEO (der giver mulighed for at tilberede to forskellige retter samtidig ved forskellige temperaturer, hvilket jo egentlig er ret smart!) inviterede Samsung os for et par weekender siden til et koreansk cookalong. Men småfolk, weekender og cookalongs  er altså lidt en dårlig kombi for os to damer for tiden – og derfor bliver det jer, kære læsere, der får fornøjelsen af en lille koreansk konkurrence i stedet. Det håber vi ikke I klager over 🙂

Kittet, I kan vinde, indeholder:

  • En kogebog (på engelsk) om koreansk madlavning
  • En bambus-’steamer’
  • Sesamolie
  • Soya
  • Koreansk chilipasta
  • Tang snacks
  • Spisepinde

 

For at deltage i konkurrencen vil vi gerne vide lidt mere om, hvilken “nymodens” teknologi eller elektroniske redskab, som du sætter allermest pris på i dit køkken. Er det fx din stavblender, en selvrensende ovn, dit stegetermometer eller noget helt fjerde?

Giv os dit input i kommentarsporet herunder senest fredag d. 5. december, så er du med i konkurrencen.

 Indlægget er udgivet i samarbejde med Samsung, der har sponsoreret præmien.

KOGEBOGSANBEFALING OG RAR RISOTTO

 photo risottoplenty_zps0f79eeec.jpgTil jul fik jeg hele to af den samme kogebog – nemlig Thomas Hermans Brændende Kærlighed – og da det jo egentlig som oftest er én for meget, endte jeg med at bytte den ene udgave til den roste vegetariske kogebog Plenty af israeleren Yotam Ottolenghi, hvilket jo sådan set føltes ret passende med en påskeferie i Tel Aviv coming up om ikke særlig længe. Paradoksalt nok er jeg endnu ikke nået til at gå i krig med opskrifterne fra Brændende Kærlighed, selvom der virkelig er mange gode mormorklassikere i den, der taler lige til mit hjerte, men vi har faktisk allerede været lidt i gang med et par opskrifter fra Plenty.

Og Plenty er virkelig en fin kogebog, der meget ligesom River Cottages Veg Everyday kogebog overhovedet ikke udelukkende er for vegetarer (hvilket jeg – og forfatteren heller ikke er). Det er bare rigtigt gode opskrifter på alt fra lækre pasta- og risretter til dips og salater – som oftest på den gode middelhavs-agtige måde. Må derfor lige benytte lejligheden her til at smide varme anbefalinger efter Plenty! Og så kan jeg jo lige toppe indlægget op med opskriften på en rar risotto, som vi biksede sammen frit fortolket fra en opskrift i kogebogen.

 photo risottoplenty3_zps55ce79da.jpg

Risotto med aubergine og citron (til 2 personer) – frit justeret efter Plenty:

  • ca. 100 gram (2 håndfulde) risottoris
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 aubergine
  • 1 stort glas hvidvin
  • 5 dl grøntsagsfond
  • Skal og saft af en halv økocitron
  • 25 gram smør
  • 1-2 håndfulde reven parmesan
  • Rigeligt olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber

 

Start med at skyl og skær auberginen i tern af ca. 1-2 cm. og svits ternene i rigeligt olivenolie på en pande, så de bliver gode og sprøde – det tager ca. 10 minutter. Læg herefter de sprøde aubergine-tern til side i en si og drys med salt.

Imellemtiden hakkes løg og hvidløg fint og en ordentlig sjat olivenolie varmes op i en sauterpande. Løgene skal blive bløde og glasklare, men må ikke branke. Herefter smides risen i panden og der røres rundt. Der skal være rimelig god varme for panden her, så risene “sprutter” lidt i olien. Der røres et par minutter inden hvidvinen tilsættes. Hvidvinen simrer med indtil den er kogt ind med risene – og herefter er det blot den sædvanlige risotto-rutine med at smide ordentlige sjatter bouillon i lidt efter lidt mens det gradvist cremer sammen om risene. Normalt synes jeg denne proces tager meget længere end kogebøgerne siger, men for en gang skyld tog det faktisk ca. de 15 minutter, der var angivet. Som det sidste touch tilsættes citronsaft og skal, smør og parmesan smides i, og panden rystes godt, så alle herlighederne ruskes sammen. Til servering drysses aubergineternene over risottoen – og der kan toppes med et ekstra drys parmesan og basilikum, hvis du f.eks. ligger inde med det.

 photo risottoplenty_zps0f79eeec.jpg

TIP: LÆKKERHED FORKLÆDT SOM MAGASIN

 photo kinfolk_vol7_cover_zps0cffaa05.jpg

Nu risikerer jeg sandsynligvis at fremstille mig selv som en ikke særlig firstmover-madblogger, men jeg har først inden for de seneste par måneder fået øjnene op for Kinfolk Magazine (der vist rent faktisk aflagde København et visit i sommers!). Kinfolk beskriver sig selv som et internationalt netværk af kunstnere, designere, fotografer, kokke og andre, der er interesseret i små selskaber og nye måder at gøre tingene på. Teamet bag er vistnok mest baseret i Oregon i USA – og udover kvartalsvise magasiner gør de sig også i events, små online city-guides og som noget spritnyt – en kogebog, Recipes for small gatherings.

Ja – og det er så den , jeg nu har forsøgt at være så firstmover-agtig at anskaffe mig – eller altså, den er stadig på vej med posten, men satser på at den kommer snart… Hele Kinfolk-universet har nemlig sådan et ualmindeligt fint og rart ’støvet-sommerdag-ved-den-svenske-skærgård-med-blomster-i-håret-og-alle-mine-bedstevenner-til-middag’ agtig feel, som man jo mega-gerne ville leve i selv, men som jeg ikke kender noget levende væsen, der gør, når det kommer til stykket. I al fald slet ikke mig selv – jeg er tilsyneladende alt for glad for pangfarver, alt for stresset over at have maden klar til tiden, når jeg rent  faktisk inviterer alle mine venner til middag, og alt for dårlig til at plukke blomster fra en vejkant i Skåne, til at være særlig Kinfolk-agtig.

 photo Kinfolk_Homemade_Yogurt_070813_web_-web-12-13_19jpg-5_zps45848334.jpg photo kinfolk-dinner_zps645a9d4b.jpg photo waffle-7234_zps979534d5.jpg

Nå, men skidt med virkeligheden – Kinfolk viser mig en verden (som på billederne oven for), jeg kun kan lade mig inspirere og fascinere af – og så er jeg sikker på, at kogebogen – og udgave syv af magasinet – som jeg også kom til at smide ned i min ’shopping basket’ (hvem kan stå for en forside med isvafler fyldt af friske pastelfarvede blomster – jeg spørger bare!), vil gøre sig ret godt  som ‘coffee table books’ i mit pangfarvede hjem 😉

Bog og magasiner kan købes via hjemmesiden www.kinfolk.com. Fragt fra USA er lidt pebret, men til gengæld er selve kogebog og magasin ikke synderlig dyrt.

 photo The_Kinfolk_Table_Cookbook_1-693x496_zps1965af84.jpg photo Kinfolk_Product-shots-7_zpsa4e62c29.jpg

Alle billeder fra Kinfolk.com

PSSST.. NYT MADPROGRAM COMING UP

 photo cecilieogmadklubben01_zps9118ddbd.jpg

I morgen tirsdag kl. 20 starter der et nyt madprogram på dansk tv, nærmere bestemt TV2. Titlen er Cecilie og madklubben – Cecilie hedder Frøkjær til efternavn og madklubben består af 8 af Danmarks ypperste kokke. Hver tirsdag skiftes de til at bestemme en menu, som de andre kokke skal lave i hold. Menuen afspejler selvfølgelig kokkens personlighed og stil – og det er netop noget af, dét jeg synes virker som en af programmets styrker: Vi madører får lov til at komme lidt tættere på nogle af de dygtigste kokke herhjemme og få en bedre forståelse for, hvordan de tænker mad.

Derudover synes jeg, at det er forfriskende med et program hvor det faktisk er mennesker, der KAN noget, der kommer i fjernsynet. Det er ikke amatører, der skal prøve sig famlende frem, men pissedygtige, inspirerende og topprofessionelle kokke, der skal lege sammen.

 photo cecilieogmadklubben02_zps65a88a92.jpg

Vi var i fredags så heldige at blive inviteret til en lille forpremiere på programmet på en af deltagerne, Bo Jacobsens, vinbar R vinbar på Gl. Mønt. Her fik vi sammen med en hyggelig forsamling madbloggere lov til at se en forkortet version af første program og herefter snakke med både Cecilie Frøkjær, 5 ud af de 8 kokke og programmets tilrettelæggere.

Det var supersjovt at få lov til at snakke med folkene foran og bag kameraerne og få en idé om, hvordan det havde været at være en del af tilblivelsen af programmet. Det var helt tydeligt at de 8 kokke havde svinget supergodt sammen og alle virkede de oprigtigt glade for at have været med i programmet. De havde fået en stor og sjov oplevelse ud af det – og syntes alle, at konceptet var vellykket og følte, at maden havde fået lov til at spille en velfortjent hovedrolle i processen.

Jeg glæder mig meget til at se programmet og til at se hvordan de forskellige kokke fortolker hinandens retter og kogestil. Programmets deltagere tæller så forskellige kokke som:

Søren Gericke (der har 50 års jubilæum i år, whaat), som de fleste vist kender som en no-nonsense kok, der holder af ærlig mad af gode råvarer – og så ikke så meget pis 🙂

Francis Cardeneau fra Le Sommelier, Umami og Mash. Franskmand to the bone!

Mette Martinussen, der bl.a. stod bag Madeleines Madteater og i dag driver 1.th (som Gane&Gaffel stadig drømmer om at besøge)

Bo Jacobsen, som driver både Restaurationen og R vinbar, som arrangementet foregik på. Også en sværvægter inden for den danske restaurationsverden, som sværger til dansk mad af danske råvarer.

Torsten Schmidt, som ejer Malling & Schmidt i Aarhus, og som er kendt for sine avancerede teknikker og molekylære tilbøjeligheder.

David Johansen, vel nok feltets yngste deltager, Køkkenchef på Kokkeriet, som jeg bl.a. var til et spændende Café Noir-arrangement på, hvor David havde været med til at parre forskellige kaffer op mod små spændende retter (eminent!).

Thomas Pasfall, der repræsenterer Fyn, blev årets kok i 2000 og laver catering i hele Danmark (ooog vist nok barsler med egen restaurant inden længe).

Bente Grysbæk, som har stået i lære hos Francis Cardenau og som nu er bosat i Melbourne, hvor hun huserer på restauranten DANSK og bl.a. laver mad til kronprinseparret, når de er down under.

PS. Som I kan se, fik jeg ikke taget andet end et par hjælpeløse billeder under arrangementet. Blev for optaget af at snakke og spise 🙂 Hvis I vil se nogle lækre billeder af kokke m.fl., så hop lige over til Becauseitmatters, som også har skrevet om i fredags, og som havde sin seje fotografkæreste med!

 

Older posts