VARM ANBEFALING: KEND DIN VIN KVINDE

 photo kvindevin03_zps2495a2fa.jpg

 photo kvindevin01_zpsbd8053e8.jpg

Det eneste jeg nok ikke er så vild med ved denne bog er dens titel.. “Kend din vin Kvinde”. Inde i mit hovede bliver det hele tiden til “Kvinde, kend din vin” og baldrer løs med associationer til “Kvinde, kend din krop”. Derudover så synes jeg at det er synd at titlen ekskluderer det andet køn, for denne bog er simpelthen så god og informativ, at alle nybegyndere m/k burde få fingrene i den.

Når det så er sagt, så kan jeg dog alligevel godt forstå den vinkling, som de seje vindamer/forlaget har lagt på bogen, for der har helt sikkert manglet nogle alternative indføringer i vindens verden, som ikke blot bliver superfaktuelle og nørdede – og som ikke kræver en stor basisviden (og måske er det ikke helt galt afmarcheret, at det særligt er kvinder, der har manglet en sådan bog???)!

Jeg har længe forsøgt mig at snige mig lidt ind i vinens videnfelt. Men kors, hvor jeg synes det er svært. Hvor mad, råvarer og tilberedningsmetoder er noget, jeg synes jeg hurtigt kan søge mig frem til forståelige råd og diskussioner, så har jeg virkelig følt mig lost – tabt bag en vogn – rundtosset på fremmed jord og uden landkort – kald det hvad du vil – når det kommer til vin.

Yes, jeg kan godt smage om noget falder i min smag – den er heldigvis bred. Og yes, jeg kan også sætte pris på spændende, anderledes vine og få noget ud af at smage – virkelig smage – på god vin, kompleks vin, simpel vin osv. Særligt med en god smagemakker (kompetent eller ej) eller med en pædagogisk og indlevende tjener i nærheden.

MEN at finde rundt i de forskellige druer, områder, slotte osv., dét kan jeg sgu’tte – og det er som om at de forskellige navne m.m. bare ikke VIL sidde fast. Det har helt sikkert hjulpet at vi de seneste par år har været så heldige at få et vinabbonement af min mor og papfar, hvor de hver måned har indkøbt og givet os 3-6 flasker vin og fortalt lidt om dem. Det har gjort, at jeg kan navigere blandt nogle af de vine, jeg oftest ser i supermarkedet (Irma), at jeg har fået mig nogle favoritnavne – og at jeg gennem mine vinabonnementserfaringer også har vovet mig ud i at indkøbe anden vin selv ud fra en mere eller mindre vag idé om hvad det mon er, der er i flasken.

Nu føler jeg dog at der er ved at ske noget! Og det er ikke mindre en helt og aldeles pga. denne bog. Den forklarer nogle af de mest basale begreber helt fra grunden og på en pædagogisk facon uden at jeg føler mig talt ned til. Hatten af for at have ramt en tone og et niveau, der kan få alle med, uden at man føler at man læser en børnebog fra 70’erne.

 photo kvindevin02_zpsd3b7c0d2.jpg

 

Jeg har endnu ikke læst hele bogen, men er faldet pladask for disse druesorts-illustrationer. Her angiver baggrundsfarven og ikke mindst de afbildede råvarer, hvad de forskellige druesorter smager af. Vi tager jo alle viden ind på forskellige måder, og disse billeder er ikke mindre en geniale for mig, og giver en form for hurtig oversigt over hvad det er for en type vin, som de forskellige druesorter skaber.

 photo kvindevin04_zps81de8c4f.jpg

 photo kvindevin05_zps1aed26cb.jpg

 

Prøv en gang at kigge på hvor forskellige de to ovenstående og det allerførste billedes “ingredienser” og feel er. Pludselig bliver det meget tydeligere for mig, hvad der er tale om, hvis valget står mellem en chardonnay og en riesling. Selvfølgelig forventer jeg ikke banansmag, når jeg åbner en flaske chardonnay, men en varmere, dybere form for sødme end rieslingens. Der er selvfølgelig god og informativ tekst i følgeskab med illustrationerne. Bl.a. står der noget a la, at hvis rieslingen var en person, var det en høj, slank og fin herre. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor, men det giver altså mening og sætter sig meget bedre fast end de gængse druebeskrivelser!

En anden ting jeg også er vild med ved bogen er den uhøjtidelige tilgang til vinen. Her er ingen krav om at man skal kunne smage forskel på om vinen har vokset på en syd- eller østvendt skråning, men forfatterne pointerer flere gange, at vin er en smagssag og at mans skal stole på sin egen smagsoplevelse! Synes du vinen smager godt, jamen, så er det en god vin til dig. Det synes jeg er en dejlig tilgang og det gør også, at der ikke er noget “rigtigt” og “forkert”, når det kommer til din oplevelse af vine.

Forfatterne opfordrer til at man forsøger at spore sig ind på, hvilken type vin, man godt kan lide – og guider til hvordan man får formidlet det til en tjener – eller får hevet en flaske ned fra hylden, som går i spænd med ens smag. Dejlig brugbar og praktisk information!

Min papfar var ved at dø over, at de forskellige druesorter m.m. er stavet fonetisk i præsentationen af dem – det synes han var totalt åndssvagt og overflødigt. Jeg var prompte uenig med ham, for hvis man ikke lige har haft fransk/italiensk/spansk og ikke har beskæftiget sig med vin før, så er der da ingen skam i ikke lige at vide hvordan beaujolais skal udtales 🙂

Jeg glæder mig supermeget til at læse resten af bogen og tager den i dryp, bladrer tilbage, genlæser, slår op når jeg er i tvivl og bliver hele tiden lidt klogere. Mangler du en god gave til én vinglad kvinde (m/k), så tøv ikke med at smid denne bog på bordet!

Til sidst kan i lige få et glimt af bagsiden – starten på teksten siger det egentlig meget godt.

 photo kvindevin07_zpsdffa62d9.jpg

 

Skål!

JULEGAVEIDE: MAD OG MENNESKER

Photobucket

For noget tid siden var bloggen inviteret til morgenhygge hos People’s press, hvor to nye madbøger blev præsenteret. Ikke kogebøger, men madbøger: En om safter, og en om.. ja, mad og mennesker. Det er sidstnævnte som jeg altså lige må tippe jer om. Jeg tror der er mange, der har en idé om, at den er for gamle damer – hvad den helt sikkert også er :-). Men jeg er netop blevet færdig med den – og må sige, at den helt bestemt også kan anbefales til yngre damer. I hvert fald af den kulturhistorisk interesserede og madbegejstrede type.

Photobucket

Photobucket

Bogen handler kort fortalt om Søren Ryges og James Prices madoplevelser. Både oplevelser fra et langt liv hver i sær og oplevelser skabt sammen i løbet af bogens tilblivelse, hvor de mødes og laver mad for hinanden og spiser sammen. Bogens styrke ligger i de to herres meget forskellige liv – og dermed også madminder. James er vokset op i København med mange eksotiske rejser, kunstnerfamilie og to forældre, der begge gik op i mad og nydelse. Søren Ryge derimod er vokset op i Sydslesvig, hvor far var lærer på landsbyskolen og mor gik hjemme. Det var et liv tæt på landbruget og som var præget af sæsoner og sparsommelighed. Madoplevelserne er nok personlige, men afspejler alligevel noget meget forskellig Danmarkshistorie, som jeg synes er ret spændende at læse om. Det er jo oplagt for en madelsker som James Price at bidrage til en sådan bog, men bogens største overraskelse er nok Søren Ryges fortællinger om et liv, hvor mad ikke har været i centrum som et nydelsesmiddel. Det kommer der overraskende mange gode historier og interessant viden ud af, hvis man interesserer sig for hvordan det var engang…

Og så er der en masse fine og sjove anekdoter involveret også. Om James som følsom og stræbsom teenagekok, der nok var lidt anderledes end de andre fra klassen. Og om Sørens tvivlsomme møde med kærnemælkssuppe ved et gæstebud.

Alt i alt er det hyggelig og uforpligtende læsning (og derfor også den første bog jeg har afsluttet siden sommerferien, gisp!) med mad som omdrejningspunkt. Kan anbefales til både unge og gamle damer m/k, der holder af mad, de to bidragsydere, gode historier og/eller Danmarks kulturelle madarv!

Photobucket

Og så er det da lidt sjovt at farmand Price har skrevet en bog med næsten samme titel. Jeg købte den engang i en genbrug, men aldrig rigtigt har fået fordybet mig i – den er nu røget ind på sengebordet i læsebunken 🙂

JULEGAVETIP: BESPARELSER PÅ KOGEBØGER

Photobucket

Photobucket

Er du også ved at begynde at tune hjernen ind på diverse julegaveindkøb? Så kommer her et lille tip til din madglade tante eller din Nigella-elskende bror – eller måske mormor, der synes at Pricerne er åh så charmerende (hvilket de jo er. Punktum! :-))

Der flyder heldigvis en konstant strøm af kogebøger ud i en rigtig god kvalitet. Mange af dem kan du endda finde til gode priser i fx Føtex. Da jeg var forbi for en uges tid eller to siden, så udvalget således ud i Frb.Centret.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

(Beklager den lidt ringe kvalitet og kaotiske fotostil, men det var iPhone-only og så skulle det hele vist gå lidt tjept. Forhåbentlig fremgår det, at der er masser af gode bøger)

Kort sagt er der rigtigt mange af de populære kogebøger at finde fra folk som Jamie Oliver, Nigella Lawson, Claus Meyer, Camilla Plum med flere.

Jeg har selv et par stykker af dem og vil gerne fremhæve bl.a. Meyers salatværksted til bare 80 kr og Almanakken til 299 som er en fin pris for sådan et stort og virkeligt inspirerende værk. Også Sølvskeen, som er en klassiker i det italienske køkken oversat til dansk, er en af mine rigtigt gode kogebøger. Der er ikke så mange billeder, men selvom jeg holder meget af at kunne se retterne før jeg laver dem, så har jeg virkelig fundet fantastiske retter i bogen.

Camilla Plums Helt i kage har jeg skrevet begejstret om tidligere – og min begejstring er ikke blevet mindre. Mener, at den stod til 199 kr. i Føtex. Nigella og de Suveræne kvinder har også gode sager at byde på, og selvom jeg ikke er helt overbevist om konceptet med at lave mad på exact 30 minutter, så synes jeg Jamie Oliver er en rigtigt inspirerende kok.. og sådan kunne jeg blive ved!

Udvalget varierer selvfølgelig fra Føtex til Føtex, men lur mig om der ikke bliver fyldt ekstra godt op på hylderne igennem december. Det kunne også være en (i mine madglade øjne i hvert fald) oplagt mandelgave med en god kogebog.

Selv ønsker jeg mig bl.a. “Heston Blumenthal at Home” og Hugh Fearnley-Whittingstalls “Veg Everyday” – de fås nok ikke i Føtex, men kan til gengæld findes til en yderst rimelig penge på Amazon.co.uk.

Har du særligt store kogebogsønsker i år? Del endelig, så vi kan inspirere hinanden 🙂

INSTAHAPPY

Photobucket

Det lyder måske åndssvagt, men Instagram er altså en helt fantastisk app, hvis du spørger mig. Faktisk sådan én, som jeg kan blive helt glad af at have.

Ikke mindst for et madøre som mig, er det en nem og hyggelig måde at få inspiration og input fra stort set hele verden. Jeg følger således både en ordensfreak fra Japan (@a50a), en kaffeentusiast fra Saudi Arabien (@freeraindrops) og en madpyntetroldkvinde fra Norges land (@idafrosk).

Derudover følger jeg en masse madglade danskere, bl.a. @mettelindgaard, @anneauchocolat, @valdemarsro_dk, @cocinafragrante, @mariejeng, @becauseitmatters, @vanloeseblues, @louisalorang og @janefaerber bare får at nævne et par stykker.

Instagram er også kommet på computeren, så hvis I skulle være nysgerrige efter at se flere billeder fra min hånd, kan I gøre det lige her. I kan også følge mig på @djuliwood

Bruger I Instagram?

EMILIES INTERKONTINENTALE BLOG TIPS

I forbindelse med alle jer læseres fantastiske input til vores konkurrence om, hvad, der gør en madblog go’ kom jeg i tanke om, at vi vist egentlig aldrig rigtig har skrevet om, hvilke madblogs vi er inspireret af og går og lurer lidt på fra tid til anden. Så tænkte derfor det var på tide at give mine tips til tre fantastiske madblogs fra det store udland (a ka det amerikanske kontinent), som jeg jævnligt liiiige må kigge forbi.

En af mine absolut yndlings madblogs er den amerikanske The pioneer woman – der faktisk er en blog om alt muligt andet end mad også – i særdeleshed om livet som cowboy-kone ‘på prærien’ med sine mange børn og sin mand – passende kaldet ‘Marlboro Man’. The pioneer woman (Ree Drummond) laver fantastisk comfort food af bedste amerikanske skuffe. Det betyder, at der aldrig er sparet på fløde, smør, ost, kød, pasta, kartofler og diverse mere eller mindre forarbejdede fødevarer og halvfabrikata, som sikkert ville være bandlyst af fødevarestyrelsen herhjemme. Og så skriver hun i et ret så fantastisk sprog om alt det syndige mad hun laver – man kan simpelthen ikke andet end blive i godt humør (og gevaldig sulten) af at læse med.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketBilleder fra The Pioneer Woman

En anden rigtig hyggelig blog er den canadiske Closet cookingBag bloggen står Kevin Lynch fra Toronto, der med udgangspunkt i sin egen kedelige madlavning, besluttede sig for at stramme sig an og begynde at eksperimentere i sit lillebitte skabs-størrelses køkken (deraf bloggens navn). Kevin er i særdeleshed effen udi diverse varianter over BLT sandwiches, turkey sandwiches, mad gratineret med enorme mængder ost og andet godt og greasy mad, der samtidig ikke tager en krig at lave.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Billeder fra Closet Cooking

Endeligt er jeg også glad for den New York baserede madblog Smitten Kitchen. Bag bloggen står Deb Perelman, der laver lidt mere øko/østkyst agtig mad end de to ovenstående madbloggere, der må kategoriseres i den lidt mere ret rustikke og kalorietunge ende (selvom, der skam også er masser af kager og gode sager hos Deb!). Hos Deb blir der lavet karameller, gode supper, tærter, knækbrød og andet godt – med en lille smule overvægt af fokus på mad med grønt og kager med frugt. Lidt i samme boldgade som The pioneer woman, så skriver Deb rigtigt fint – så man også er godt underholdt mens man læser med om hendes eskapader i det lille køkken i New York.

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Billeder fra Smitten Kitchen