CROQUE MONSIEUR = FANCY TOAST

 photo croque_zps30e18de2.jpg

Arrrh – weekend coming up (eller i mit tilfælde fortsat barselsfri i weekend-version :)), men tænker, der nok er en del af jer derude, der nu efterhånden har tilbagelagt den første uge eller to på jobbis efter ferien og glæder sig til at komme ud af de lumre kontorer og holde lidt fri. På sådanne weekender er det dejligt med nem og lækker mad, der kan ryge på bordet i en fart.

Og det kunne jo oplagt være en omgang croque monsieur – der går både til morgen, frokost og aften, og jo ærlig talt bare er en fancy udgave af en parisertoast, men ikke desto mindre så meget mere ‘classy’, at man sagtens kan invitere gæster på det. Gør man det, kan det betale sig at peppe basisingredienserne, som brød, ost og skinke godt op – og så hører dig sig jo en god omgang bechamelsauce på toppen til.

I min version var brødet et surdejsbrød fra Rein van Hauen, skinken var en tyndskåret italiensk version røget med lidt rosmarin fra Irma og osten var en god Danbo, jeg selv skar i skiver. Et klassisk tilbehør til croque’n er en let og simpel grøn salat med en dressing af olie, sennep og eddike for at give lidt crunch og syre til den fede toast.

Lise har tidligere her givet en udførlig guide til bechamelsaucen og samling af croque-fætteren, så den vil jeg bare anbefale, at man følger, for nærmere tips:)

 photo croque2_zps0c9c8a45.jpg

SOLSKINS-MILKSHAKE

 photo milkshake2_zps32a31ad4.jpgDen forgange weekend her i København har jo næsten været lidt for perfekt når det kommer til solskin og blå himmel. Jeg har i hvert fald nydt det så meget jeg kunne med traveture rundt omkring i byen og solskin i vindueskarmen for fuld udblæsning. Og til sådan en omgang solskin var det jo faktisk enormt passende med en sommerlig milkshake. Ud af, hvad fryser, køleskab og frugtkurven gemte, biksede jeg denne her milkshake sammen, der næsten også er en lille smule sund.

Opskriften er per person:

  • 1 stor spsk is – vi brugte en solbær/acai skyris fra Hansens Is
  • 1 moden banan
  • 1 lille tsk vaniljepulver (vi brugte den her dejlige vaniljepasta fra Heilala)
  • ca. 1 dl natural youghurt
  • ca. 1,5 dl minimælk eller letmælk

 

Hele herligheden fik en tur i blenderen – og så var der serveret. Man kan evt. justere lidt op og ned for de “våde” ingredienser alt afhængig af sine præferencer – og man kan jo som bekendt smide det meste i sådan en milkshake. Havde vi haft nogen frosne bær var de nok også kommet i – men i denne omgang nøjedes vi med bananerne og solbær-skyrisen, der gav en fin lyserød-lilla milkshake, der smagte dejligt køligt.

 photo milkshake_zps0bd4f7ba.jpg

PS – den her lille vaniljepasta-satan – Heilala Vanilla er virkelig anbefalelsesværdig. Jeg købte den sidste weekend da Sweets Festivalen indtog Nørrebro hallen i København. Den kan vist bestilles online og ellers købes i meget velassorterede supermarkeder, f.eks. Dalgaard Supermarked i Hørsholm.

 photo milkshake3_zpsa146961b.jpg photo milkshake4_zps433ba0f6.jpg

SKYR MED GULEROD OG LAKRIDS

 photo skyrmedgulerodoglakrids_zps7426abde.jpg

Da jeg sad og kiggede mine billeder igennem fra før vi tog til Rom, faldt jeg lige over det her billede af en rigtig lækkerbidsken: Skyr med revet gulerod og lakrids. Ja, det lyder måske lidt utraditionelt og ikke lige umiddelbart en kombination, jeg selv ville have fundet på. Men så var det jo heldigt, at Clausen så noget morgenfjernsyn, hvor denne kombination blev anbefalet.

Vi har udover revet gulerod og rålakridspulver eksperimenteret med at putte lidt andre elementer på. Her blev det usaltede cashewnødder og mynte, som fungerede virkeligt godt sammen med. Citronskal er også virkeligt lækkert til. Guleroden giver en rigtigt fin og delikat sødme til skyren og lakridsen giver kant og sødme. Vær dog varsom med lakridspulveret. Jeg synes hurtigt det kan kamme over og blive lidt kvalmt. Men prøv dig frem, det kan være du har en anden lakridsgrænse end mig.

Lakrids-gulerods-skyren er god både som morgenmad (eller del af en morgenmad) eller som et mættende mellemmåltid med masser af god smag.

Jeg tror, jeg skal til at kigge kameraet lidt mere nøje igennem, mens vi er væk og få samlet op på uudgivne indlæg derhjemmefra. Jeg kommer også til at viderebringe en masse af mine Rom-tips, men jeg tænker, at det godt kan synes lidt langt væk, hvis man ikke lige står og skal til Rom selv. Stay tuned.

OM GRØN MORGENMAD OG OM AT VÆRE “BACK ON TRACK”

 photo groslashnmorgenmad02_zps148512a0.jpg

Som nogle af jer måske husker, havde jeg en lang periode, hvor jeg forsøgte at undgå sukker. Ja faktisk forsøgte jeg ikke bare – jeg tror det var omkring et halvt år, hvor jeg ikke spiste sukker overhovedet. Det vil sige, at det ikke bare var søde sager, jeg droppede, men alle produkter, der var sukker i og derfor heller ikke ketchup, chips med smag, muesli mm. Det var ikke for at være fanatisk (selvom man måske bliver det lidt, når man går så grundigt til værks), men for at se om det havde en effekt på mit velvære og min mave. Det havde måske ikke helt den effekt, jeg regnede med, men jeg fik nogle rigtigt gode ting ud af at tage sådan en sukkerdetox:

Jeg slap min af med min sukkertrang og min “sukkervane” – dvs. både der hvor jeg craver sukker fysisk og der hvor jeg spiser det, fordi jeg plejer (når jeg er træt, skal hygge mig, når det bliver serveret af andre osv.). Det betød, at jeg blev meget bedre til at finde ud af, hvad jeg har lyst til at spise – og hvornår. Jeg opdagede, at man altså ikke behøver at høvle sødt morgenbrød ned, bare fordi det er der, at man godt må nøjes med en halv kage, og at man ikke dør, fordi der ikke er dessert/guf til kaffen osv. osv.

Jeg opdagede hvor mange ting, der faktisk var sukker i. Hold nu k*ft! Prøv at kig på ingredienslisterne, når du går rundt i supermarkedet. Det er sindssygt hvor mange ting, der er sukker i – og hvor meget, der ofte gemmer sig deri.

– Det betød også at jeg spiste meget mere simpelt og meget mere “rent”, det vil sige rene råvarer i stedet for alt muligt hurlumhej, der ikke så meget er mad, men som ligner det. Eller slet og ret skiftede nogle overproducerede sager ud med noget mere simpelt: fx skiftede jeg ketchup ud med lidt pandestegte tomater osv. Kort sagt blev jeg lidt mere kreativ i køkkenet, da jeg selvfølgelig måtte finde på nogle (søde) alternativer, som ikke var tilsat sukker.

– Jeg opdagede, hvad sukker gør ved min krop. Først forsvandt eftermiddagshovedpinen, så forsvandt det ustabile energiniveau – men det var først, da jeg startede med at spise sukker igen, at jeg for alvor kunne se, hvad sukker gjorde. Jeg fik simpelthen hjertebanken og blev svimmel, når jeg spiste sukker! What, det var sindssygt at opdage. Jeg kunne simpelthen få det direkte dårligt af at spise sukker – det havde jeg godt nok ikke regnet med.

– Den sidste ting jeg fandt ud af, var at jeg godt vil spise sukker! At jeg NYDER at spise en god dessert, en lækker kage eller noget chokolade af god kvalitet. Med måde. En mere kvalitetsbevidst og mådeholden måde at spise sukker viste sig at være vejen frem for mig. Ud med de kedelige sager som var fulde af sukker, ud med slik fyldt med mærkelige ingredienser og e-numre. Og så stort jatak til lækkerhed og god kvalitet, når jeg virkelig havde lyst.

og så blev jeg gravid og ud røg al min gode lærdom. Jeg havde det rigtigt dårligt og fra den ene dag til den anden var havrefras det eneste, jeg kunne holde nede, og så blev det sådan. Synes dog, at jeg kom nogenlunde tilbage på sporet, da kvalmen forsvandt. Men så fødte jeg og begyndte at amme. Pludselig var det eneste min hjerne kunne tænke på kartoffelkager og hindbærsnitter. Og chokolade. Og før jeg vidste af det, greb det bare om sig. Sukkertrangen og ikke mindst sukkervanerne var tilbage for fuld styrke. Ens krop og ens liv er jo i noget af en undtagelsestilstand i den første tid efter man har fået et barn, så for mig var det bare fint at give los for en stund. Jeg tænkte at give det et halvt års tid, før jeg skulle begynde at fokusere på at skære ned på sukkeret igen – og jeg havde rigtigt svært ved at forestille mig, hvordan jeg nogensinde skulle mønstre den viljestyrke og det fokus, det alligevel kræver (for mig) at ændre sine sukkervaner.

Dog kulminerede mit sukkerforbrug en dag, da jeg efter juledagene (som også var fyldt med gode sager) lige ramte en bland-selv-slikbutik efter en nat med ekstra dårlig søvn. Og slikposen ramte mig. Hårdt. Jeg fik det så dårligt om natten. Maven boblede og jeg var bare u-til-pas! Og så var det lige pludselig ikke så svært at stoppe op og ændre vaner. Først bare en enkelt dag uden ‘lade til kaffen og uden croissant på gåturen med barnevognen. Og så en til. Og en til.

Nu kører jeg en 5-2 ordning (ikke faste – spiser som en fuldvoksen mand! Amning gør suulten!), dvs. 5 dage uden sukker og 2 hvor det er ok – HVIS jeg har lyst! Sidste uge blev det kun til en enkelt dag med sukker, og fuck hvor føles det altså fedt, at kunne vurdere om man har lyst eller ej. Der er stadig dage hvor det er sværere end andre, men det går faktisk rigtigt fint.

Okay det her udviklede sig til jordens længste indlæg, men egentlig meget fedt at gøre lidt status. En anden ting, som jeg tænker en del på for tiden er at få grønt nok, fedt nok og at spise varieret. Jeg har jo ansvar for at min søn får nogle gode sager, og da han kun spiser gennem mig, så er det altså virkeligt walk-the-walk, ikke bare talk-the-talk!

For sjov skyld vejede jeg det grønt jeg spiste til morgenmad nogle af dagene i sidste uge, for at se, hvor meget det egentlig udgør af de anbefalede 600 g. Hørte nemlig et program om ernæring med et halvt øre, hvor jeg bed mærke i, at noget af det eneste forskningen er enig om, er at det ER gavnligt at spise minimum 600 g grønt og frugt, og at det formentlig også er endnu mere gavnligt at spise mere.

 photo groslashnmorgenmad02_zps148512a0.jpg

 photo groslashnmorgenmad03_zpsfbdbcaf8.jpg

 photo groslashnmorgenmad01_zps8d2c8d5f.jpg

På hver af ovenstående tallerkener er der ca. 200 g grønt, dvs. ca. 1/3 af anbefalet dagligt indtag. Det skal lige siges, at det ikke er hver morgen, at tallerkenen ser sådan ud (men at jeg elsker, når den gør det) – og at grøntniveauet ofte daler lidt (for ikke at sige meget – hej rugbrødsmad!) til frokost og nogle gange også aftensmad. Jeg kunne i hvert fald konstatere, at jeg nok alt for sjældent rammer de 600 g. Hm. Derfor kommer der en ekstra grøntkasse fra Aarstiderne i morgen (plejer kun at få hver 14. dag) med diverse gnavegrønt, som jeg håber jeg kan gå og snacke af i løbet af dagen –  og så har jeg forkælet mig selv ved også at bestille en smagekasse med vilde juicer. Selvforkælelse kan nemlig også godt være sundt, har jeg opdaget.

Hvad siger I? Har I forsøgt jer med at undgå sukker eller er det spild af tid i jeres bog? Hvad er jeres filosofi, når det kommer til at spise sukker? Hvis man overhovedet skal have en sådan?

PS. Jeg skal besøge Strangas i morgen og jeg glææææder mig!!

LABERT NØDDEDRYS

 photo noslashddedrys02_zpsc1276778.jpg

 photo noslashddedrys01_zpsdedef32b.jpg

Kender I det, at man har købt en müesli og så sidder og synes, at der er alt for meget kedeligt “fyld” i den i form af kedelige havregryn eller de bananer man ikke kan fordrage eller lignende? Løsningen: Det er selvfølgelig at lave sin egen drys med alle sine favoritingredienser. Det var netop hvad jeg gjorde for et par uger siden – og med fødsel og bebs coming up, blev jeg enig med mig selv om at lave en ordentlig motherf*cker af en portion.

Jeg brugte følgende: 

  • Mandler
  • Hasselnødder
  • Græskarkerner (må lige anbefale dem i den grønne pose fra Silkevejen, som bl.a. kan fås i Irma. De er altså de bedste jeg har smagt)
  • Hørfrø
  • Sesamfrø
  • Solsikkekerner

Af mandler og hasselnødder brugte jeg en hel pose af hver, mens de andre ingredienser var alt efter hvor meget jeg havde i skabene eller på gefühl i forhold til resten.

For at få optimal smag ud af alle ingredienserne rister jeg dem på panden. Et par tips hertil:

Hak først de store nødder/kerner (mandler, hasselnødder, gæskarkerner, solsikkekerner) når du har ristet dem på panden. Hakker du dem inden, står du med meget forskellige størrelse på nøddestykkerne, hvilket betyder at de små stykker bliver brændt på, før de store stykker når at få varmen.

Rist de forskellige nødder/kerner hver for sig. Igen for at sikre en ensartet tilberedning, hvor der ikke er noget der brænder på.

Jeg ristede dem på en tør pande. Vil du have mere fedt i dit nøddedrys, kan du fx riste i kokosolie.

Når alt er ristet, hakkes de store nødder/kerner og det hele blandes sammen. Lad blandingen køle af og hæld på et glas med tætsluttende låg.

 photo noslashddedrys03_zpsa767b83b.jpg

 photo noslashddedrys04_zps9db91c88.jpg

Brug nøddedrysset på yoghurt, skyr, i en lille trifli med frugtmos og flødeskum, ovenpå havregrøden osv osv. Det er optursluksus i din hverdag! Og husk at du selvfølgelig kan variere indholdet af dit nøddedrys efter smag, lyst og hvad du har til rådighed: Kokosflager eller kokosmel, birkes, valnødder, paranødder, macadamia, quinoa osv osv.