ONLINE KAFFE-NØRDERI OG HJEMLIG KAFFE-ZEN

homebarista01homebarista05homebarista07

SPONSORERET INDLÆG

Uh altså. Findes der noget dejligere end velbrygget kaffe og en lille stund med ro til at nyde den i?

Vi har begge været langsomme startere på kaffefronten, og måske derfor drikker ingen af os kaffe bare for at drikke kaffe, altså i vanesammenhæng. Næh. Det skal altså være ordentlig kaffe! Sur termokaffe og kedelig slavemaskine-ditto springer vi nemt over.

Men altså. Det kan faktisk godt gå hen og blive en dyr affære, at besøge sin fancy kaffepusher for ofte (spørg bare disse to damer på hhv. barsel og deltidssygemeldt med hjernerystelse. Der er (lidt for) god tid til at købe kaffe). Derfor kom buddet om at teste Homebarista og deres sortiment noget så belejligt. Homebarista sælger kaffegear af den lækre slags – og har et velkurateret udvalg af kafferelaterede produkter. Lige fra kaffekværne, tragte i forskellige materialer, espressomaskiner og aeropresser til kaffebøger, smukke kander og gear til din outdoorkaffe. Kort sagt, alt hvad du har brug for til at brygge din kaffe selv.

homebarista03homebarista02

Vi faldt bl.a. for det sindssygt smukke brand KINTO, som ingen af os kendte til før, men som ligesom Hario og Kalita stammer fra Japan. De kan altså bare noget med æstetik og funktionalitet, de japanere!

KINTO har bl.a. et kaffefilter i rustfrit stål, hvilket jo er intet mindre end genialt. Aldrig løber man tør for filtre og sørme om det ikke kan gå i opvaskemaskinen (Succeskriterium nummer et – Hurra!). Sådan ét røg i kurven sammen med denne sindssygt smukke porcelænstragt (vi er i øvrigt forelsket i alle kopperne, som bruges på billederne af KINTO-produkterne. Må nok tage på shoppetur til Japan snarest, eller – måske mere realistisk – afsøge alle kroge af internettet..), denne serveringskande og denne kedel, som gør det nemmere at hælde vandet i det rigtige tempo over kaffen (og som er ret god til at vande potteplanter med også, hvis man må være så fri!) . 

Og med ovenstående sæt har vi så kastet os ud i vores fælles første nørdede filterbryg. Homebarista har bl.a. skrevet en guide til filterbryg på Hario V60, som vi lurede lidt på. Og på de fine æsker til KINTO-produkterne stod en lignende illustreret vejledning. Vi havde valgt en ret lyst ristet kaffe, da det er det, vi begge synes passer bedst til filterbryg – og i første hug lykkedes det altså at få en virkeligt dejlig kop kaffe i kanden. Samtidig gav det faktisk ret meget blod på tanden til at fortsætte nørderiet og tilpasse bryggeriet til lige netop vores smagsløg.

homebarista04homebarista06

Der er virkeligt noget zen-agtigt over at brygge kaffe på denne måde. Selvom vi både havde vægt og timer ind over, så var det bare dejligt at fordybe sig i noget så simpelt som at hælde vand over kværnede kaffebønner. Se dampen fra vandet stige til vejrs og kaffen “blomstre op” og nyde duften, imens vi bryggede. På samme måde som man kan have det, når man ustresset (dvs. uden børn der græder/hiver en i buksebenet/kravler på køkkenvæggene) forbereder et måltid mad, og bare er i flow med råvarer og stegepandens brusen, så giver kaffebryggeriet et dejligt break fra alle mulige og umulige tanker, mentale huskelister og praktiske smågøremål. Og så tager det altså ikke meget mere end 5 minutter. Et ret hyggeligt og overkommeligt selvforkælelsesritual.

Har du også gået og overvejet at opgradere dit hjemmekaffegear, så kan du tjekke Homebarista.dk ud OG få 10% rabat indtil 28. februar 2017 med koden GIVEME10. Du kan også følge Homebarista på facebook og følge med i gode tilbud m.m.

MAD SKAL SPISES – IKKE SMIDES UD!

madskalspises3

SPONSORERET INDLÆG

Som det sikkert ret tit skinner igennem her på bloggen, har både Julie og jeg det gevaldigt svært med madspild, og vi forsøger på bedste vis at undgå det i vores respektive husholdninger. Som oftest ved at få brugt rub og stub fra køkken- og køleskabe på alskens kreative måder. Fx som Julie gjorde her, da hun tryllede en omgang rester af en ret flødekartofler og broccoli om til en læks suppe. Eller som jeg gjorde, da de stegte grøntsager fra en middag bestående af grillede grøntsager og helstegt kylling blev til en reste Shepards Pie. Og engang imellem for undertegnedes vedkommende simpelthen ved blot selv at lege skraldespand og spise liiige lidt mere end sulten egentlig rakte til 😉

Så da Netto og Fødevarebanken spurgte os om vi ville være med til at slå et slag for deres nye app Mad skal spises”, der skal hjælpe danskerne med at dele overskudsvarer, som ellers risikerer at blive smidt ud, var vi ikke sene til at takke ja.

App’en kan bruges til alle smartphones og i alle danske fødevarebutikker og giver et hurtigt overblik over, hvor man kan købe varer, der er sat ned i pris, enten pga. snarlig udløbsdato, for store parti varer eller andet. App’en lader alle – både dig som forbruger og de butiksansatte – uploade de gode tilbud på “sidste salgsdato varer” m.m. fra de enkelte butikker, og når du så ‘tjekker ind’ på app’en, kan du se, hvilke tilbud, der er i butikker nær dig – og fx ile derhen efter lige præcis det tilbud, du er interesseret i. Skid..smart og skid..sympatisk idé! Havde jeg fx boet lidt tættere på Finsensvej havde jeg slet ikke overvejet at lave aftensmad selv, men blot hapset tilbuddet på Løgismoses færdiglavede boller i karry (de er gode!) og havde jeg stadig haft et flaskebarn, havde jeg godt nok også ret hurtigt lagt vejen forbi Landemærket!

madskalspises6

Jeg har testet app’en af her over et par uger, primært i mit nærområde, der i hverdagen består af Frederiksberg og København, men da den forgange uge har budt på en kort ferie til den lille by Sæby i det nordjyske, måtte jeg også lige tjekke om nordjyderne var med på beatet – og det var de sørme – der var også gode tilbud at spotte uploadet via app’en på de kanter.

App’en viste sig også handy, da vi netop hjemvendt fra ferie skulle supplere køleskabets rester op med lidt indkøb, så vi rent faktisk fik et helt måltid tryllet frem.

madskalspises

RESTE-TORTILLAS

Det blev på bedste børnefamilie-stil til Netto-indkøb i form af tortillas (på tilbud – garanteret fra et større parti) og en enlig pakke økologiske nakkekoteletter (ligeledes på tilbud) fundet via app’en, suppleret med tomat, reven ost og avocado, og nogle rimelig sørgelige rester fra hjemmefronten bestående af et kvart hvidkålshoved, halvgamle gulerødder, en helgammel lime, en halv squash, en lille slatten peberfrugt og et løg, der havde været hele vejen med til Sæby og retur.

Kål og gulerødder blev fintsnittet og revet og tryllet til en let ’slaw’ vendt med limesaft og olivenolie. Og squash, løg og peberfrugt blev stegt på panden i skabets mexi-spices sammen med koteletterne, der blev skåret i tynde strimler.

Det hele røg i lunede tortillas, og de tortillas vi ikke fik spist, røg i fryseren til en anden god gang, ligesom resterne af fyldet røg i en condi-boks, som min kæreste indtog til frokost dagen efter (han har ikke kantine på sit job, så rester er en god ting på den konto!).

madskalspises2 madskalspises4 madskalspises5

Der er jo som sådan ikke noget nyt i at gå på tilbudsjagt i dit lokale supermarked, men som en stor fortaler for at mindske madspild, så synes jeg, at det er en ualmindelig fin tanke fra Netto og Fødevarebanken at opfordre os alle sammen til at være med til at dele de gode tilbud med hinanden, så det i mindre grad bliver et spørgsmål om tilfældigheder, når man støder ind i en god vare tæt på sidste salgsdato. At app’en så også er åben for, at alle fødevarebutikker kan koble sig på, er bare endnu mere sympatisk.

Så tag da lige og download Mad skal spises, så vi i fællesskab kan være med til at bekæmpe al den dumme madspild!

Download app’en via iTunes App store eller Google Play 

 

 

TIP: VIND RETROFINT STEL!

 photo MB_luciekaas_online_03NY_765x428px_zpsltytvusz.jpg

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF ALLER

Jeg er sådan en type, der har samlet på et stel siden jeg var ca. 14 år gammel. Stellet er sådan et rigtig klassisk loppemarked-stel med det prosaiske navn Lone, som jeg fik en tallerken eller to til, lidt efter lidt af min mormor, mor, veninder og andre, der kendte til min skøre fetish. Stellet blev trygt og godt gemt under min seng på ‘pigeværelset’ indtil den dag jeg blev voksen og endelig kunne flytte hjemmefra og flytte tallerkenerne ind i mit EGET køkken. Der har de faktisk stået lige siden – og det synes jeg der er noget helt vildt hyggeligt over. At stellet har fulgt mig og lagt borddækning til alt fra julefrokoster, veninde-brunches, første dates, tømmermænds-toasts og senest leverpostejsmadder til min 1-årige.

Derfor synes jeg også det er ret så hyggeligt, at Lucie Kaas har genoplivet norske Cathrineholms klassiske stel Lotus, hvis loppemarkeds-retro-status snildt kan matche mit eget gode gamle Lone. Særligt den fine mint-grønne version af Lotus-stellet på det første billede her kunne jeg godt gå hen og forelske mig lidt i. Faktisk er Lotus-stellet en mægtig stærk konkurrent til Lone i kampen om at flytte ud i vores kommende kolonihave!

Nok om mig – og nu til dig!

Mad og Bolig har nemlig sat det fine Lucie Kaas Lotus stel på højkant henne på deres hjemmeside!

Alt du skal gøre, er at klikke dig ind på Mad & Bolig’s konkurrence-site her – og vælge, hvilket af de tre Lotus-looks (mintgrøn, grå eller mørkeblå), der er din favorit. Så er der du med i konkurrencen om 6 frokost-, middags-tallerkener og skåle i den farve, du har stemt på. Det er da en rimelig rar ekstra-julegave at score sig 😉

 photo MB_luciekaas_online_02NY_765x428px_zpsk0o6h4de.jpg photo MB_luciekaas_online_01NY_765x428px_zpsuro9e1gs.jpg

OBS OBS. Du kan IKKE deltage ved at kommentere nedenfor. Du skal gå til DENNE side og vælge din favorit!

TIP: FIN SMØRBOKS TIL EN BILLIG PENGE

 photo smoslashrtip01_zps5vwomjdz.jpg

 photo smoslashrtip03_zpsy1qdmm5m.jpg

Efter jeg er gået over til (eller tilbage til, hvis vi tæller 90’erne med) RIGTIGT smør (kontra blandingsprodukt), har jeg opdaget vigtigheden af en smørboks. Der er bare grænser for hvor længe det er sjovt og lækkert med smør i papirsindpakningen, som den fødes med. Det bliver snasket og gnasket, kan ikke lukke til og der er meget i vejen.

Til gengæld er der for mit vedkommende også grænser for hvor mange penge jeg gider at smide efter en smørboks. Og samtidig skal den altså være lidt pæn. Jeg skrev om mine genvordigheder her for snart længe siden, og jeg er stadig overraskende glad for min Eva Trio sag. Det ser til gengæld også ud som om den faktisk er udgået som varslet. I hvert fald er den ikke på lager, nogle af de steder Google viser mig hen, når jeg søger.

MEN så faldt jeg altså over denne fine sag i Søstrene Grene. Søstrene har oppet sig på det sidste, synes jeg, og er blevet flittige til at lure trends af og så diske op med fine bud på de eftertragtede items (som det jo hedder, når det er flotte ting. Ikke ting!). Og i stil med søstrenes sædvanlige strategi er også denne smørboks yderst prisvenlig. Ca. 39 kr. oder so stod skønheden mig i – jeg har set lignende porcelæn-træ.kombi til over 400 bobs! Den er lavet i porcelæn og bambus, og som det ses på billedet findes der flere nysselige sager i samme kombination. Jeg påtænker at bruge mine til hhv. salt og hvidløg/ingefær.

 photo smoslashrtip02_zpssptptmca.jpg

Om en smørboks med bambuslåg er det allermest praktiske i verden, tør jeg ikke spå om, men for knap 40 kr er jeg villig til at tage chancen og har derfor sendt et stks smørboks mod kolonihaven, hvor der selvfølgelig også skal nydes rå mængder smør, når vejret tager og opper sig lidt. Jeg fandt min i Frederiksberg Centret, hvor der stod en god portion i lørdags.

MMMMBOB, IBOB – ALL I WANT FOR CHRISTMAS

 photo koekkenoensker_zps89c22145.jpg

Nå, det skal da ikke kun være Julie, der beretter om nye køkkenønsker. Af uransagelige årsager har vi nemlig her på bloggen synkroniseret vores boligforandringer. Julie flytter (og bygger nyt køkken) – og jeg (= kæresten) har nu stort set færdiggjort vores nye køkken. I processen er der blevet ryddet rigtig meget op – og smidt meget ud. Det er derfor næsten blasfemi at føle et behov for flere sager, men sådan en omgang oprydning og nyt look i køkkenet kaster alligevel lys over nogle sager, som ville pynte (eller være praktiske) i de nye omgivelser.

Jeg har fundet ovenstående sager på hjemmesiden iBob.dk, der sælger alt mulig godt og blandet til hjemmet – og lige nu kan du simpelthen vinde julegaver fra sitet til en værdi af 20.000 kroner (ja du læste rigtigt – freaking 20.000 kroner!!!), hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev.

1. Senta rød- og hvidvinsglas fra Iitala Først og fremmest blev jeg ret så glad, da jeg opdagede, at de solgte mine Senta vinglas fra Iitala. Købte dem for hundrede år siden og har ikke kunne hitte dem nogen steder i den fysiske verden siden!
2. Magnetisk knage fra Trip Trap Dernæst forekommer de her knager/magnetiske knivholdere pivpraktiske og pæne i et lille køkken.
3. Gense Grillpande Og sådan en god støbejernsgrillpande her mangler vi faktisk. Min mor har arvet en fra min mormor, der ligner den til forveksling – og den kan altså  sit kram skal jeg hilse og sige!
4. Teema krus fra Iitala– De her krus har jeg faktisk allerede og bruger flittigt sammen med mine Mumi-krus af samme størrelse. Der er ikke noget termosjov her – de har bare den helt rette størrelse til en god kop te.
5. Stelton termokande i kobber OK – gemmer faktisk også sådan en gammel Stelton-kande et sted i skabene, men en opdateret version i kobber må næsten være på sin plads, da jeg efterhånden er den eneste dansker, der ikke ejer en brugsgenstand i det eftertragtede metals farve 😉
6. Rigtig ovnfast fad Endelig, så kunne vi ret så godt bruge et lille og pænt ovnfast fad. Når man nu de fleste aftener kun er to om middagsbordet, så er de hersens fancy store lasagnefade, vi holder os ret upraktiske.

Husk det nu – gaver til en værdi af 20.000 kroner kan du vinde, hvis du tilmelder dig iBob’s nyhedsbrev!! Nærmere bestemt er gaverne (og de mange monetos) fordelt på følgende goodies:

  • 5 x gavekort á 1.000 kroner til køb på iBob.dk
  • 1 x Fey fuldautomatisk kaffemaskine
  • 1 x OBH Nordica Hercules køkkenmaskine (copper)
  • 1 x Global SAI kokkekniv og 1 x Global SAI brødkniv
  • 1 x Rosendahl Grand Cru jubilæumstermokande

 

Dette indlæg er sponsoreret af iBob.dk – det betyder, at vi får en lille skilling, hvis I tilmelder jer nyhedsbrevet.

 

Older posts