DØDE BILLEDER, NYE BILLEDER OG OLDEMORS APPELSINKAGE

appelsinkage02

Som en del af jer nok har bemærket, og som flere af jer også har gjort os opmærksomme på, så er der en stor del af billederne i vores gamle indlæg, der er “døde”. Sagen er den, at vi i sin tid brugte en side, der hedder Photobucket som billedarkiv, og via links kunne billederne så vises på bloggen. Desværre har Photobucket lavet deres system om, så man nu skal betale (alt for) mange penge, hvis ens billeder skal vises på en anden side end Photobuckets.

Derfor er Emilie og jeg nu i gang med det meget langsommelige arbejde med at genfinde og indsætte billeder i alle gamle indlæg. For at være ærlig så er det egentlig ikke det fedeste at bruge sin sparsomme blogtid på. Det ville jo være noget sjovere at bruge selvsamme tid på at skrive nye indlæg. Men altså.. Det er på den anden side også en meget hyggelig trip down memory lane, og man bliver mindet om alle mulige og umulige ting man har kokkereret og spist. Men altså.. det er lidt af en proces. Og vi HÅBER, at vi kan finde alle billederne… Hav tålmodighed med os 🙂

appelsinkage03 appelsinkage05

Et af de indlæg, hvor det ikke kan betale sig at genfinde det gamle billede, er Lises opskrift på oldemors appelsinkage. Det er en af de opskrifter på bloggen, som bon’er ud ret højt på listen over mest læste indlæg. Jeg gætter på, at der er en del af jer, der har bookmarket den eller søger den frem fra tid til anden, når nogen skal forkæles med kage. Og det giver ret god mening, for det er en seriøst. god. kage. Snasket men frisk i det! Og nem at bage!

Det gamle billede på indlægget ydede dog på ingen måde kagen retfærdighed: Et hurtigt snapshot ind i ovnen med gulligt lys og blot et smugkig til kagen. Derfor tog jeg det på mig at bage kagen og knipse nogle nye og lidt mere vellignende billeder af kagen. Resultatet ses ovenfor – og i det oprindelige indlæg selvfølgelig.

Det kan i øvrigt klart anbefales, som Lise også tipper om, at man laver dobbeltportion af sukkerlagen!!

 

EN RASKMELDING OG EN RECAP

Shit. Det føles sådan helt vildt det her. At skrive på bloggen igen. Efter en meget lang og ufrivillig blogpause for mit vedkommende må man sige. Jeg glæder mig til at skrive om mad igen – hvis jeg da ellers stadig kan finde ud af det – men i første omgang får I lige et recap på, hvad jeg har lavet i stedet for at blogge det seneste halvandet års tid. Så har vi ligesom det af vejen.

I juni 2016 slog jeg mit hovede på arbejdet og fik mig (endnu) en hjernerystelse. Den døjer jeg stadig med senfølger af i dag.

Efter cirka et halvt års fuldtidssygemelding, startede jeg med at arbejde 3 timer om ugen i november ’16. Det har så taget mig et år og en helt masse arbejde at komme op på et par og 30 timer i november ’17. Det har været en sindssygt opslidende proces med mange opture, nedture, frustrationer, små sejre, masser af tilbageslag og rigtigt meget kontakt med “systemet”, behandlere, træning og meget mere. Der har ikke været overskud til at blogge, og jeg valgte faktisk helt at holde mig fra det – både for at vise mit arbejde og min sindssygt seje og forstående boss, at mit fokus lå på at blive frisk nok til at arbejde igen, og så fordi jeg hellere ville være på den sikre side ift. sygedagpengesystemet. Selvom Emilie og jeg selv ser bloggen som en hobby, så tjener vi nogle (små)penge på den via reklamer og et sponsoreret indlæg i ny og næ, og jeg ville ikke ud i en gråzone ift. om et blogindlæg kunne tolkes som arbejde/ekstra indkomst osv. osv.

Men NU er jeg raskmeldt. Raskmeldt betyder ikke rask, men det betyder, at jeg pr. 1. Januar er overgået til en 30 timers stilling på mit arbejde (det er det jeg kan holde til lige nu), og at jeg er ude af sygedagpengesystemet. Selvom jeg stadig bakser med forskellige senfølger, er det en kæmpe lettelse at være ude af systemet.

Forstå mig ret, jeg er meget taknemmelig over, at “systemet” findes. Ellers ved jeg ikke, hvad der var blevet af mig. Men jeg er så glad for, at jeg nu kan få lov til at holde ferie, at jeg kan blogge, som jeg vil, at jeg slipper for at sætte mig ind i regler og paragraffer og skrive mulighedserklæringer, holde møder med min læge og med min sagsbehandler og at have konstant fokus på mine symptomer, evt. fremgang, forværring m.m. Sidst men ikke mindst glæder jeg mig over ikke at have en plan for optrapning hængende over hovedet. En af mine senfølger består i en latterligt lav stresstærskel, og det harmonerer ret dårligt med konstante krav udefra om at kunne mere og mere og mere – så det er virkeligt dejligt at være landet på de 30 timer og kunne få lidt ro på.

Jeg er efter de seneste par års rutsjetur blevet rimeligt skeptisk og måske en anelse pessimistisk omkring fremtiden, men jeg tør næsten sige, at jeg glæder mig en anelse til 2018. I hvert fald tør jeg godt sige, at jeg glæder mig til at blogge igen – når jeg lige er kommet i tanke om, hvordan man gør 😉

MAD SKAL SPISES – IKKE SMIDES UD!

madskalspises3

SPONSORERET INDLÆG

Som det sikkert ret tit skinner igennem her på bloggen, har både Julie og jeg det gevaldigt svært med madspild, og vi forsøger på bedste vis at undgå det i vores respektive husholdninger. Som oftest ved at få brugt rub og stub fra køkken- og køleskabe på alskens kreative måder. Fx som Julie gjorde her, da hun tryllede en omgang rester af en ret flødekartofler og broccoli om til en læks suppe. Eller som jeg gjorde, da de stegte grøntsager fra en middag bestående af grillede grøntsager og helstegt kylling blev til en reste Shepards Pie. Og engang imellem for undertegnedes vedkommende simpelthen ved blot selv at lege skraldespand og spise liiige lidt mere end sulten egentlig rakte til 😉

Så da Netto og Fødevarebanken spurgte os om vi ville være med til at slå et slag for deres nye app Mad skal spises”, der skal hjælpe danskerne med at dele overskudsvarer, som ellers risikerer at blive smidt ud, var vi ikke sene til at takke ja.

App’en kan bruges til alle smartphones og i alle danske fødevarebutikker og giver et hurtigt overblik over, hvor man kan købe varer, der er sat ned i pris, enten pga. snarlig udløbsdato, for store parti varer eller andet. App’en lader alle – både dig som forbruger og de butiksansatte – uploade de gode tilbud på “sidste salgsdato varer” m.m. fra de enkelte butikker, og når du så ‘tjekker ind’ på app’en, kan du se, hvilke tilbud, der er i butikker nær dig – og fx ile derhen efter lige præcis det tilbud, du er interesseret i. Skid..smart og skid..sympatisk idé! Havde jeg fx boet lidt tættere på Finsensvej havde jeg slet ikke overvejet at lave aftensmad selv, men blot hapset tilbuddet på Løgismoses færdiglavede boller i karry (de er gode!) og havde jeg stadig haft et flaskebarn, havde jeg godt nok også ret hurtigt lagt vejen forbi Landemærket!

madskalspises6

Jeg har testet app’en af her over et par uger, primært i mit nærområde, der i hverdagen består af Frederiksberg og København, men da den forgange uge har budt på en kort ferie til den lille by Sæby i det nordjyske, måtte jeg også lige tjekke om nordjyderne var med på beatet – og det var de sørme – der var også gode tilbud at spotte uploadet via app’en på de kanter.

App’en viste sig også handy, da vi netop hjemvendt fra ferie skulle supplere køleskabets rester op med lidt indkøb, så vi rent faktisk fik et helt måltid tryllet frem.

madskalspises

RESTE-TORTILLAS

Det blev på bedste børnefamilie-stil til Netto-indkøb i form af tortillas (på tilbud – garanteret fra et større parti) og en enlig pakke økologiske nakkekoteletter (ligeledes på tilbud) fundet via app’en, suppleret med tomat, reven ost og avocado, og nogle rimelig sørgelige rester fra hjemmefronten bestående af et kvart hvidkålshoved, halvgamle gulerødder, en helgammel lime, en halv squash, en lille slatten peberfrugt og et løg, der havde været hele vejen med til Sæby og retur.

Kål og gulerødder blev fintsnittet og revet og tryllet til en let ‘slaw’ vendt med limesaft og olivenolie. Og squash, løg og peberfrugt blev stegt på panden i skabets mexi-spices sammen med koteletterne, der blev skåret i tynde strimler.

Det hele røg i lunede tortillas, og de tortillas vi ikke fik spist, røg i fryseren til en anden god gang, ligesom resterne af fyldet røg i en condi-boks, som min kæreste indtog til frokost dagen efter (han har ikke kantine på sit job, så rester er en god ting på den konto!).

madskalspises2 madskalspises4 madskalspises5

Der er jo som sådan ikke noget nyt i at gå på tilbudsjagt i dit lokale supermarked, men som en stor fortaler for at mindske madspild, så synes jeg, at det er en ualmindelig fin tanke fra Netto og Fødevarebanken at opfordre os alle sammen til at være med til at dele de gode tilbud med hinanden, så det i mindre grad bliver et spørgsmål om tilfældigheder, når man støder ind i en god vare tæt på sidste salgsdato. At app’en så også er åben for, at alle fødevarebutikker kan koble sig på, er bare endnu mere sympatisk.

Så tag da lige og download Mad skal spises, så vi i fællesskab kan være med til at bekæmpe al den dumme madspild!

Download app’en via iTunes App store eller Google Play 

 

 

VOKSNE I KØKKENET

Barn i køkkenet

EDIT: IKEA-videoen findes ikke længere.

SPONSORERET INDLÆG

Hvis du undrer dig en lille smule over overskriften på dette indlæg, så er det nok meget normalt. For det er jo primært os voksne, der regerer bag gryderne, når aftensmaden skal på bordet (og det som regel i en fart). Trods gode intentioner om at inddrage børnene kan det glippe lidt en gang i mellem. Måske fordi det skal gå stærkt eller måske fordi det er en liiille smule uoverskueligt at have – særligt små – børn meget tæt på knive, sakse og gasblus eller varme kogeplader. Med en dreng på to år, som jeg tit er alene med om eftermiddagen og aftenen, skal jeg da gerne indrømme, at det langt fra er altid, at jeg lige orker at inddrage ham i madlavningen, fordi det simpelthen bare går hurtigere uden ham.

Ikea har i deres “Life at home report” kastet sig over emnet mad og børn, og set på hvad der afholder os fra at tage vores børn med i køkkenet, i hvilke opgaver vi inddrager dem osv. Undersøgelsen er foretaget i en række storbyer verden over, og det er faktisk ret sjov og oplysende viden, hvis man interesserer sig lidt for mad og vaner omkring maden.

Jeg er jo bidt af en gal madelsker, og synes derfor det er helt vildt vigtigt, at give viden om og glæde over mad videre til mit eget afkom (og også gerne andres). Vi snakker rigtigt meget om maden og hvad det smager af eller hvor det kommer fra, når vi spiser. Og Benny er rigtigt god til at rose maden: “Uhmm, den er god!”, “Den er dejlig”, “Jeg smager den”, “Den er ikke sur/stærk!” og “Mums filibaba” er nogle af de herlige udmeldinger, han kommer med under maden. Clausen er helt vildt god til at inddrage Benny i madlavningen, og jeg kigger med og lurer lidt tricks. Forleden dag fandt jeg ud af, at det fungerede rigtigt godt bare at have Benny siddende på køkkenbordet og hapse lidt grønt/frugt og se på, hvad jeg laver. Så fik vi lige kigget lidt nærmere på en porre og snakket om den, mens jeg hakkede den i småstykker.

Et dansk studie, der for nylig blev offentliggjort, viste at genkendelighed var den vigtigste faktor for om børn havde mod på at smage/spise mad. Genkendeligheden kommer selvfølgelig af at have set madvaren (mange gange) før, men netop det at vide hvor den kommer fra, hvordan den ser ud i rå tilstand osv., tænker jeg er med til at øge genkendeligheden – og forhåbentlig dermed også madmodet.

I den lille video ovenfor kommer den supercute dreng med 5 råd til os forældre, om hvordan vi bedst har vores barn med i køkkenet. Jeg synes både at videoen er sjov og faktisk også med nogle rigtigt gode pointer, man kan tage med sig i køkkenet sammen med sine børn. Overordnet handler det jo om at sætte sig i barnets sted og ikke bare tro, at de nødvendigvis har samme agenda eller formåen som os.

Som supplement til drengens gode råd, vil jeg sige, at det for mig også virker ret godt at tænke madlavningen som en hyggelig aktivitet, man laver sammen. I stedet for at skynde sig at jappe noget mad sammen, så man kan nå at tegne eller se Gurli Gris, så kan madlavningen være det, der er sat tid af til. Sådan forsøger jeg i øvrigt også at have det med afhentning i vuggestue og turen hjem: Nogle gange er de der dagligdagsaktiviter altså ikke bare bedst hvis de overstås hurtigt. Min erfaring er i hvert fald at Benny mest af alt gerne vil være sammen med mig, og meget tit hellere vil trampe i vandpytter eller vise mig legetøjet i fællesrummet i vuggeren end at haste hjem for at lege med en bil.

Nåh, det var et sidespor! Se lige videoen og fortæl meget gerne hvordan I inddrager jeres børn i køkkenet, når I altså gør. Jeg vil også meget gerne vide, hvornår jeres børn er begyndt på hvad i køkkenet. Her tænker jeg fx på at håndtere knive, vaske grøntsager osv. Jeg kan godt synes, det er lidt sketchy at have Benny stående på en skammel og ordne ting på køkkenbordet som det er nu.

(I øvrigt skriver Huffington Post lidt om Ikeas video og uddyber rådene lidt, hvis man er interesseret i mere læsestof ;-))

SLAGTER-NEMT

slagternemt2
Vi bor helt vildt tæt på en helt vildt god slagter. Det har dog taget mig et styks moderskab og et styks barsel før jeg rigtig har brugt det faktum til noget. Men barselslivet fik mine øjne op for, at en slagter udover naturligvis at byde på kød, også ret ofte (de gode af dem i al fald), kan byde på smutveje til god aftensmad. Gode færdigstegte frikadeller på frost, gryderetter, salater, dagens ret osv. Af en eller anden årsag, har de omkringliggende takeaway bikse, Torvehallerne og dets lige bare stjålet min opmærksomhed i stedet.

Her i løbet af den sidste måneds tid, hvor livet som arbejdende småbørnsforældre for alvor har kicket ind, har vi dog i høj grad benyttet os af gode Slagter Friis på Falkoner Allé, der er min “naboslagter”.

Den ene anledning var aftensmaden til Ellas 1 års fødselsdag på en helt almindelig tirsdag, der gerne måtte være ordentlig, men ikke måtte tage tid. Her kunne Hr Friis hjælpe med gode fiskefrikadeller (jep – det kan han også klare) og en virkelig god spidskålssalat – og så toppede vi selv op med lidt godt surdejsbrød for resten af pengene.

Den anden anledning var en fredag, der gerne måtte være lidt mere festlig end normalt – og så blev der købt en almindelig delle til barnet, bøffer til forældrene, hjemmerørt bernaise fra frost og en variant af førnævnte spidskålssalat, og så skulle vi ikke gøre meget andet selv end smide nogen rodfrugter i ovnen, stege bøffer og varme saucen.

slagternemt

Måske vi bare er heldige, men jeg synes altså at man kan smage, at der er håndværk og håndelag bag, og det kan jeg faktisk godt savne på selv de dyrere takeaway-løsning som fx Cofoco’s Marche. Og nej, det er jo ikke billigt, men når hverdagen engang imellem skal upgrades, så synes jeg det er pengene værd (om ikke andet er antallet af restaurantbesøg dalet drastisk med familielivets ankomst, så der burde være plus på fælleskontoen til lidt festligere mad på hjemmefronten).

Skulle man ikke bo klods op og ned af en god slagter, så vil jeg også benytte lejligheden til at slå et slag for Nemlig.com’s frostvarer fra Slagter Lund, hvis man er børnefamilie i tidsnød ligesom os. Samme gode slagterkvalitet, og en nem smutvej til aftensmad, der ikke kræver så meget arbejde andet end opvarmning og en omgang tilbehør.

Og for en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg på ingen måde har fået noget som helst for at rose hverken Hr Friis eller Hr. Nemlig – jeg synes virkelig bare, at det er to opturskoncepter 😀