GRÆSK GENSYN

kouzina
I de otte måneder jeg har haft den ærefulde titel “at være nogens mor”, har jeg skruet gevaldigt ned for rejseriet. De sidste par år før min datter kom til, har ellers stået på virkelig mange rare småferier rundt omkring i verden for at holde hverdagen i ave og få et skud ny energi fra sol, varme eller bare nye indtryk (og ikke mindst ny mad!)

Bevares, vi har da været et par småture over sundet til det svenske og en enkelt afstikker til henholdsvis Århus og Midtsjælland;), men længere ferier har der ikke været på programmet. For et par uger siden stod den dog på et gensyn med dejlige (og konkursramte) Grækenland – nærmere bestemt Kreta, der virkelig kan anbefales her i forsommeren, hvor det hele ikke er afsvedet og 40 grader i skyggen endnu.

Jeg har både som barn og voksen været RET så mange mange i Grækenland og min seneste tur bød derfor på en masse gensyn med det bedste fra det græske køkken. Det bød også på et gensyn med græske apoteker – ikke fordi nogen var syge (7-9-13) – næ nej, fordi det er mit klart bedste shoppingtip til det græske! Køb dig fattig i de lokale økologiske mærker, Korres og Apivita. De koster det samme som “supermarkeds-kosmetik” herhjemme, men er naturligvis klasser bedre. Fx tømte jeg vist det lokale apoteks lager af solprodukter. Seriøst. Det er meget bedre for dig og din krop end Niveaus ditto, der sælges i alle de lokale turist mini markets og er nærmest billigere!

Nå, hvad skal man så spise i Grækenland?

GYROS SELVFØLGELIG!

Du kan finde dem på alle gadehjørner – og de er for det meste alle ret hæderlige. Ligesom på kebab-barerne herhjemme, skal du bare holde øje med om deres roterende kød-spyd ser rimelig frisk ud. Ingen gider at spise daggammelt kød, der har stået og stegt i en varmelampe i flere dage.

Den øverste gyros herunder er fra sådan en standard-gyros-pusher i Agia Marina, hvor vi boede.

Nr. 2 er fra en lidt mere fancy udgave i Chania. Den ser måske kedeligere ud, men kødet kom fra lækre små grillspyd, der havde fået en tur på grillen – og smagte altså som en gyros i superligaen! Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad stedet hed, men det lå på gaden Chatzimichali Giannari på strækningen mellem Goody’s Fastfood og det store public market. Gaden virker som en slags hovedgade inden man kommer ned i den gamle bydel i Chania. Der ligger en to-tre steder på stribe, der alle så rigtigt gode ud!

gyrosgyros2

Gyros'en efter et par bidder

Gyros’en efter et par bidder

ET CHANIA-MUST: KOUZINA E.P.E

Et andet sted, der bare MÅ besøges, hvis man er i Chania er den lille lokale frokostrestaurant Kouzina E.P.E. Jeg har skrevet meget mere om det her, og må bage igen sige, at det er virkelig lækker græsk mad til gode penge. Det er tilmed sådan lidt cool indrettet, hvilket ellers hører til sjældenhederne i det græske!

Vi sad på fortovet, hvilket ikke var helt så idylisk – eller praktisk med et lille barn på slæb, men kommer man på et bedre tidspunkt, kan man garantrisse få en god plads i den hyggelige gårdhave. Deres stegte grøntsager med haloumi (nederste billede), er fantastiske!!

kouzina2 kouzina3 kouzina5kouzina

MANOLIS TAVERNA

Der er desværre rimelig langt mellem snapsene, hvis man er ude efter god mad i turistbyerne Agia Marina og Platanias. Udover en enkelt restaurant, RAETI, langs “hovedgaden” i Agia Marina, hvor vi boede, er de lokales tip, at man skal gå “op” i landet til de gamle bydele for lidt bedre kvalitet. “Op” er ikke mere end en 10-15 minutters vandring og der står masser af skilte mod tavernaerne.

Vi nåede kun at prøve en enkelt af ‘bjergrestauranterne’ i Agia Marina – men jeg tror helt alvorligt også, at det var den bedste. Den hedder Manolis Taverna, og udover alle de rare friterede sager herunder, en dejlig græsk salat (der dog stort set er et sikkert hit alle steder), fik vi også supermør Stifado med kalv og langtidssimret lam. Begge retter med fantastiske ovnbagte/grillede kartofler. Helt alvorligt, jeg kunne leve af sådan en omgang friterede auberginer og de små fyldte pirogger med spinat, feta og mynte var altså også ret vanedannende!


manolis2 manolis

 

KOM TIL FAFA’S

FAFA’S ER DESVÆRRE LUKKET!

fafas
Efter min tur til Tel Aviv og Jaffa sidste forår har det været rimelig meget op ad bakke at finde falafel her på de hjemlige breddegrader, der bare nogenlunde matcher den ægte mellemøstlige vare. I meget lang tid har jeg sværget til Ahaaa, som bl.a. berettet her.

Nu er der dog heldigvis kommet endnu en hæderlig falafel-pusher i byen. Nærmere bestemt Fafa’s i St. Kongensgade, der vist nok stammer fra Finland. Hvordan kombinationen af god falafel og Finland lige hænger sammen, skal jeg ikke kunne sige, men falaflerne var gode, chilidressingen stærk og godt krydret og pitaen varm. Både min kæreste og jeg kørte en klassisk falafel og hummus pita kombi, men eftersigende skulle versionen med stegte auberginer eller halloumi også være rigtig god.

Min 8 måneder gamle datter fik sig en omgang falafler og hummus ‘on the side’, hvor især hummussen var et hit (sandsynligvis bare fordi det var blødt og cremet).

Et lille men er dog prisen. Én – som i en rimelig standard falafel i pita – koster 65 kroner (og det var endda den billigste!). Jeg ved godt, at det er indre by og alt det der, men jeg kan altså få to ret så tilsvarende pitaer på alle andre falafel/shawarma-joints i byen. Anyways – det er virkelig tæt på at være de bedste falafler, jeg har fået herhjemme, hvis man lige ser bort fra Ahaaa på en god dag – og det skal man så tilsyneladende betale for.

EN LILLEBROR MED PONDUS

pondus2
I forrige weekend – næsten præcis et år siden denne tur – tog min kæreste og jeg atter en smuttur til Smilets by – eller rettere – til Aarhus (Danish for progress), som sloganpolitiet vist har omdøbt den. Denne gang dog med en baby udenfor maven i stedet for indeni. Det gjorde ikke turen desto mindre hyggelig, men krævede bare lidt anderledes strategi for dagens måltider.

Vi valgte således at tage dagens mest spændende restaurantmåltid midt på dagen i stedet for om aftenen, hvor den lille bandit har det med at skulle sove for natten og bare være mere pjevset i det hele taget. Målet for frokosten blev Restaurant Pondus, der er lillebror til Substans, der for en måneds tid siden fik sig en af de flotte Michelinstjerner. I samme ombæring fik Pondus selv en Bib Gourmand. Heldigvis og tilfældigvis havde jeg booket vores frokost før stjernerne blev drysset over byen, så det var ikke svært at få bord.

Det endte tilmed på mirakuløs vis med at vi tøffede med færgen ind i Aarhus kl. 12.13. Tjekkede ind på hotellet kl. 12.25. Spiste barnet af med mos på værelset kl. 12.35, smed hende i en klapvogn kl. 12.50, gik fra Østergade mod Åboulevarden 51 kl. 12.55 og havde et snorksovende barn stående udenfor i sin vogn kl. 13.00, da vi satte os ned på Pondus til hvidvin i glassene og hvide stofservietter på tallerkenerne. PERFEKT TIMING!

Til frokost serverede Pondus den dag en tre retters menu for 250 kroner. Den hoppede jeg på – og så tog min kæreste to retter a la carte, så vi kunne dele desserten.

pondus

Vi endte begge på en virkelig herlig forretsanretning af rimmet laks, agurk, mayo, friske urter, urtefløde, noget brændt rugbrødscrunch og en sublim lille overraskelse i form af lemoncurd til at give laksen sit vanlige citron-shot, blot i en sød variant. Simpelthen en af de bedste forretter jeg længe har fået (selvom den ikke helt slår stenbiderrognen herfra ;)), men det var en fantastisk dekonstrueret version af den klassiske “røget laks med citron og et drys dild”, som sikkert stadig finder vej til mange danske middags/påske/julefrokost-borde.

pondus3

Som hovedret (i menuen) fik jeg en meget lækker servering af Onglet (eller Bavette – bliver lidt i tvivl), hårdt stegt spidskål, syltede svampe og en herlig glace. Min kæreste hoppede på torsk med kartoffel og skum. Og selvom jeg bevidst havde taget “mandehovedretten”, da jeg havde spottet den på nabobordet og den SÅ virkelig lækker ud, så var jeg godt nok også ret misundelig på torsken. Altså begge serveringer var særdeles rare!

pondus4

Desserten – en lille kugle is med karamelsauce, crumble og bærcoulis var også et fint bekendtskab, men da jeg både her var ret mæt og egentlig ikke er det store dessertmenneske, så var det klart de to første retter, der shinede i min bog.

Regningen for hele herligheden, der bød på to retter til os hver + desserten til deling, lækker vand fra Møn og to glas hvidvin endte på ca. 650 kroner. Totalt i orden for al den virkelig gode mad, den rare nordiske og afslappede stemning, de søde og vidende tjenere og ikke mindst halvanden times break fra babysnak og bleskift:)

Er man stadig en lille smule umættet på den søde tand efter en tur på Pondus kan man med fordel krydse “Åen”, og skråt overfor på Wasim Hallals F Høj pakke et par kager eller superlækre flødeboller med sig hjem. Vi gjorde det sidste og smovsede i dem på hotelværelset om aftenen. Ikke dårligt! Og var det ikke fordi, at F Høj havde lukket om søndagen så havde vi nok forsøgt os med en omgang smørrebrødsfrokost der. Well, det må blive næste gang turen går til Aarhus.

EN SVENSK BASTARD

bastard3bastard2
I den forgangne weekend smuttede kæresten og jeg på en 24-timers kærestetur til Malmø, mens vores datter blev flot passet af sin mormor. Det var uendelig lækkert – og bare muligheden for en hel nats søvn (for første gang i 5-ish måneder) – var rimelig meget det hele værd:)

Til aften havde jeg inviteret min kæreste på restaurant Bastard, som Politiken havde skrevet pænt om for et års tid siden. Det er sådan et New Yorker/Meatpacking District agtigt sted med hvide kakler på væggene, der kombinerer god mad med gode cocktails. Madkonceptet er lidt a la Madsvinet/Nose2Tail/Manfreds i København med fokus på enkle serveringer, godt kød og et stort udvalg af naturvine.

Vi startede ud med en “bastardplanke” til deling, der diskede op med VIRKELIG mange lækkerier udi lokale og hjemmelavede pølser, røget kød, rillette og paté, og et meget fantastisk surdejsbrød til, som vi heldigvis ikke fik særlig meget af (ellers havde der ikke været plads til resten af bestillingerne).

Efterfølgende splittede vi op på det ret overskuelige menukort, der kort sagt bestod af en masse mellemstørrelse retter af ca. samme størrelse og pris. Jeg bestilte en tærte med porrer og gruyere og en servering udi stenbiderrogn og forårsløg. Min kæreste et potpourri af selleri og pærer, og som sin sidste ret, saltet torsk med chorizo og spinat.

bastard
På min tallerken var det KLART stenbiderrognen, der var det største hit. Bevares, tærten var god og fin, men rognen var serveret supertjekket på en bund af fuldfed creme fraiche, toppet med masser af purløg, dild og brøndkarse. Sidst men ikke mindst, kom de akkompagnerende forårsløg forklædt i en lækker sprød tempuradej, der bare sparkede røv, som det sprøde element til de salte små stenbiderrogn. På min kærestes side af bordet var det selleri-anretningen, der fik de største roser med på vejen. Det var nærmest en carpaccio-lignende servering med tynde skiver saltbagt knoldselleri, ultratynde skiver pærer, små skiver bladselleri og en dressing af grovkornet sennep, eddike og olie. Begge retter brillerede simpelthen med deres enkelhed, gode kombinationer og store velsmag fra sæson-rigtige råvarer. Til alle vores små fine retter delte vi en flaske fransk natur-cider med en alkoholprocent svarende til en øl. Det passede ret fint med vores retter – og endnu mere fint til mit meget svage drikke-gen, der ikke just er blevet bedre af 9 måneders graviditet + lidt amning.


Vi toppede aftenen af med en dessert til deling og en cocktail hver, der kunne slå selv den stærkeste sømand omkuld. For hele gildet gav vi ca. 1.000 danske kroner. En meget fair pris for en ret helstøbt aften, der bød på et par af de bedste retter, jeg længe har smagt (og så taler vi ikke om, hvor lang tid siden, det er jeg har været ude at spise om aftenen – host, host… Bastarden gjordet det virkelig godt!).

bastard4

SUSHI I PROVINSEN

oishiisushi2
På vinterferiens “bondegårdsferie” i det midtsjællandske blev vi anbefalet at tage turen til Ringsted og smage den lokale sushi. Det lyder måske ikke særlig oplagt, at der skulle gemme sig en perle af en sushi-restaurant i Ringsted, men en perle var lige præcis det vi fandt.

Nærmere bestemt hedder den ringstedske sushi-perle Oishii Sushi og i køkkenet huserer eftersigende en tidligere sushi-kok fra Umami.  Oishii betyder lækkert (eller noget i den dur) på japansk – og det passer sådan set ret godt.

Vi kom til åbningen ved frokosttid kl. 12.00 da det ligesom er nemmest med en lille baby på slæb. Der var virkelig meget på menukortet, der lød sindssygt lækkert, men vi var lidt i hapser-hjørnet, så udover en enkelt crispy ebi rulle bestilte vi en blanding af forskellige forretter. Det blev til en omgang blandede grøntsager i tempura, gyoza og stegte grøntsager. Vi fik lov til at vente lidt på maden, men det tager jeg egentlig bare som et udtryk for, at alt blev frisklavet til os fra ’scratch’ (og vi kom i det sekund de åbnede, så panderne skulle vel lige varmes op). Alle vores små retter smagte nemlig uden undtagelse virkelig dejligt. Tror faktisk det er de bedste gyoza jeg har smagt. Og selv grøntsagerne, der på menukortet nemlig bare var beskrevet som sådan, overraskede positivt ved ikke blot at være lidt snittet rå grønt, men lækkert og simpelt stegt i en slags marinade. Generelt var de akkompagnerende dips og saucer et rigtig lækkert lille touch, der lige gav alle retterne et ekstra nøk opad i kvalitetsfornemmelsen.

Prisen matchede kvaliteten og lå ret meget på niveau med, hvad man ville betale for god sushi i København. Jeg tror vi gav ca. 400 kroner inkl. drikkevarer for vores frokostfest.

Oishii Sushi ligger på Tinggade 10 i Ringsted, og som Børsen Pleasure anmeldelsen, der hænger på væggen, dikterer, jamen så tager det altså kun 10 minutter fra du kører af motorvejen, til du står foran Oishii – og det er lysår bedre end, hvad Monarch, Statoil eller McD tilsammen kan tilbyde dig, hvis du er sulten på farten (over Sjælland).

oishiisushi5 oishiisushi3 oishiisushi