Nå men i den forbindelse tænkte jeg, at det var ganske passende at tælle ned til sidste omgang spaghetti-søndag her på søndag med menuen fra forrige omgang spaghetti-søndag. Dengang i det kolde marts stod aftenens pasta-ret på en herlig herrepasta fra Jamie, som vi også har bragt i vores fine blogpaper.dk artikel En gane og gaffelsk weekend i Nørrebros tegn

Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor Jamie synes det er en herreret – alle tilstedeværende damer var i al fald mægtigt glade for den – here goes opskriften til ca. 4 personer:

• 2 tsk. fennikelfrø og 2 tørrede chilier
• 600 gram god Cumberlandpølse (kan købes i Svendens Slagter på Jagtvej 133)
• 1 spsk. tørret oregano
• 1-2 glas hvidvin
• Skal og saft af en økocitron
• 500 gram god fusilli eller penne
• 20 gram smør
• Hakket bredbladet persille
• Salt og friskkværnet peber
• 1 håndfuld pecorini eller parmesan

Start med at kvas chili og fennikel i en morter (alternativt tæv det med en kagerulle i en plastikpose). Skær herefter et snit i pølserne og mas herefter indholdet ud af skindet og steg det på en knaldvarm pande i lidt olivenolie. Når kødet har taget farve tilsættes fennikel og chili. Steg videre og tilsæt så hvidvin og oregano. Lad vinoen reducere til det halve, tilsæt citronskal og saft, og lad det simre/koge en små ti minutters tid.

I mellemtiden har du sat vand over til kogning, og pastaen smides i, mens vinoen reducerer. Når pastaen er kogt færdig vendes det med ‘kødsaucen’, ca. 1 dl af kogevandet fra pastaen, smør, persille og en håndfuld ost.

Haps – og så er der serveret!

Related Posts

1. Spaghetti søndag a la Pasta Plus
2. Spaghetti-søndag – the sequel
3. SPAGHETTI-SØNDAG VOL.3

Og selvom vi, som Julie netop har berettet, har ganske travlt med vores Roskilde Festival mad-tjans, så er vi naturligvis ikke stoppet med at spise:) Det er bare det der med at finde tiden til at tage fine billeder af maden, redigere dem og skrive lange anekdoter, det kniber lidt med.

Så uden de lange beretninger følger her lidt highlights fra de sidste par dages madindtag i min verden, hvor den bl.a. har stået på forbandede gode take-away kyller fra Boys skyllet ned med rar rødvin og sund spidskålssalat…

For ikke at tale om yndlingsweekend-morgenmad bestående af ristet brød, brie og blødkogt æg. Og MEGA-gode flæskestegs-sandwich fra Meyers Deli i mit nye hood indtaget i søndagssolskin…

…Og endelig en blodrød mandagsbøf med dampet frisk spinat og et sjovt crushed black-pepper Bernaise-produkt fra Nettos rodehylder, der bare måtte prøves!

Related Posts

1. Carbonara – nu uden fløde
2. RISMÆLKSKAKAO UDEN SUKKER.. -ISH
3. WANNABE-IS UDEN SUKKER

Her er en anelse stille her inde på bloggen og kadencen på indlæg ikke helt så høj som den til tider er. Det findes der dog en meget god grund til. Vi har kastet os over en ny og spændende opgave, nemlig at arbejde for Roskilde Festivals Madformidling.

Vi bruger således en god del af vores fritid på at skrive hjemmesidetekster, pressemeddelelser, artikler og koordinere med gode roskilde-folk, trykkere, grafikere og andet sjovt. Det er spændende, men det tager også en god del af vores tid. Derfor bliver det nok til lidt færre blogindlæg end vanligt, indtil vi er på den anden side af Roskilde.

Til gengæld vil vi selvfølgelig benytte situationen til at holde jer velinformerede om madboder og -aktiviteter på Roskilde festival i år. Maden har fået en mere central betydning på Roskilde og der satses stærkt på, at give festivaldeltagerne nogle gode madoplevelser i løbet af festivalen.

Det kan vi i den madglade race jo kun klappe højt og længe ad. Synes det er så vigtigt at få noget ordentligt i skrutten, når man nu ellers måske behandler sit stakkels korpus lidt skødesløst under sådan en festival med for lidt søvn på et hårdt underlag, for meget alkohol osv. osv. Sidste år skrev jeg lidt om min egen madoplevelse på godt og ondt – så jeg er superbegejstret for, at der til stadighed stilles højere krav til kvaliteten og at maden nu for alvor kommer i fokus.

Og så synes jeg det er sejt, at der bliver tænkt i at give os Roskilde-festivalgængere nogle alternative oplevelser, selvom musikken selvfølgelig er i højsædet!

Er der mon mange af jer, der skal på Roskilde i år? Og er der noget særlig mad, som I bare skal have, når I er på festival?

Sidste år var jeg utroligt begejstret for Meyers laksesandwich og Manfreds koldskål (se ovenfor), mens jeg havde et nostalgisk gensyn med den omgang pasta, jeg levede af på en Roskilde festival for mange mange år siden.

Mine veninder var fuldkommen besat af at hale så mange af Hjaltes toast indenbords som muligt, så dem fik jeg også smagt nogle stykker af

Related Posts

1. Roskildeeee
2. LATE-NIGHT NOSTALGI
3. COCKTAILS AVEC PÅ PALÆET

Bl.a. gik min vej forbi den engelske supermarkedskæde Waitrose og amerikanske Whole Foods – begge enorme indkøbsmekkaer udi ultra lækre madvarer, som vi bare på ingen måde kan hamle op med herhjemme i kleine Danmark. Bevares jeg er vild med Irma, og Nettos rodehylder har også sin charme – men det bedste bud på et match her i København må stadig næsten være Magasins mad og vin, og der skal man helst være mangemillionær for ikke at få nervøse trækninger over deres prissætning…

Macaroons og cream cakes to-go samt slagterafdelingen i Waitrose

Det er mig i bund og grund lidt en gåde, hvorfor vi herhjemme ikke har markedet til butikker a la Whole Foods og Waitrose, der byder på en totaloplevelse udi god mad – både på råvarefronten, men bestemt også udi halv og helfabrikata, der gør det nemmere at bikse lækker mad sammen i en travl hverdag uden at det samtidig koster det hvide ud af øjnene.

Whole Foods deli-salatbar og bagerafdelingens chocolate chip muffins en masse!

Nå men altså, mens vi venter på gourmetsupermarkedernes indtog herhjemme, må man jo sørge for at holde misundelsen for døren ved at importere de rare sager i stedet. Så jeg stockede weekendtasken godt op med bløde english muffins (sikkerhedsindpakket i en skoæske – de nyindkøbte ballerinaer måtte til gengæld klare sig selv:)), øko-lækker müsli og rare mad-magasiner, og satser på at holde ud lidt endnu.

Kan I anbefale andre lækre supermarkeder rundt omkring i verden, der vækker madglad misundelse?

Related Posts

1. Kaffe i Rom
2. Mens vi venter på sommeren…
3. Verdens bedste kniv

Jeg er begyndt brændende at ønske mig et nyt stykke køkkengrej: en opvaskemaskine – nærmere bestemt fyren her ovenfor: Renlig fra Ikea.

Renlig er ikke så bred og passer derfor perfekt ind i mit ikke så store køkkenarrangement. Kom lige til at måle lidt på det for nylig og opdagede, at det sagtens kunne lade sig gøre, at udskifte et enkelt skab med dette vidunder. Siden da har jeg haft noget så svært ved at lægge ideen på hylden. Særligt når jeg står og vasker op. Neeeej hvor kan man dog bruge mange timer af sit liv på det!!

I aften vil jeg quizze en veninde, der har fået installeret lige netop sådan en kalorius om pros and cons – tror dog ikke der er så mange cons? Hver gang jeg fortæller nogen, at jeg overvejer at investere i en opvaskemaskine, siger de i hvert fald, at det er det bedste man overhovedet kan gøre!

3400 kr er selvfølgelig også en slags penge, samtidig forestiller jeg mig, at den kan fri mig for de mange obligatoriske stunder i en dårlig arbejdsstilling halvbøjet over vasken – og det er da også en slat penge værd..

Hvad siger I – Go eller no go?

Related Posts

1. PÅ ØNSKELISTEN…
2. På ønskelisten…
3. Kitchama-hva’for’noget?

Disse fine bundter med toppe lå i sidste uges kasse fra Aarstiderne. Synes de skriger af forår, sådan nogle farverige bundter med grønne toppe.

Både rødder og radisser måtte dog lade toppen med det samme. Hvis toppen sidder for længe på, efter rødderne er hevet op af jorden, sker der nemlig desværre det, at gulerødder og radiser (og andet i samme kategori) bliver bløde og kedelige.

Forklaringen skal vist findes i, at toppen – som jo egentlig er selve planten – forsøger at overleve længst muligt ved at “trække på” sine rødder og hive mest mulig nærig og væde ud af dem.

Derfor: kap hovedet af dine rødder – så holder de længere!

Er skaden allerede sket, så forsøg at smide de smagfulde rødder i iskoldt vand – gerne vand med isterninger i. Det kan live mangen en slatten grøntsag op til dåd!

Related Posts

1. Ultimo august grønt
2. ”Back on the stick”
3. HOW TO: UDSKÆRE EN MANGO

Nyhavn 14 er ikke just en brandvarm nyhed (stedet har eksisteret et års tid), men til gengæld er det en usandsynlig kærkommen nyhed for Nyhavns restaurant-scene. Placeret i en fin kælder på Nyhavns ‘skyggeside’ og dermed med udsigt til den modsattes side turistleben, kan man i nr. 14 i ro og mad indtage Gorm (ham fra Go’Morgen Danmark) og co’s rare pizzaer og andre herlige italienske retter.

Den aften vi kiggede forbi Nyhavn 14, bød menuen på følgende herligheder:

• Lyserøde bobler. Sprødt med rygeostecreme.
• Gedeostefondant med basilikumssorbet. I glasset en fed, cremet Langhe Chardonnay fra Ronchi.
• Smørpocheret torsk. Sprød grøn salat.
• Dessertpizza med brun farin, bülowlakrids, æbler og hjemmelavet vaniljeis. Sød Moscato d’Asti.
• Tre små forskellige hjemmelavede flødeboller.
• Cremet kaffe. Limoncello.

Vi startede naturligvis med de lyserøde bobler og det sprøde – bestående af supertynde knækbrødslignende sager med en rigtig rar cremet rygeostecreme ved sin side og lidt saltede cashews (PS – læg mærke til Lise’s telefoneren i baggrunden – her er hun i krig med at tjekke os ind på Facebook, til stor misundelse fra Julie;))

Næste levende billede i aftenens program var gedeostefondanten (en ualmindeligt herlig opfindelse, hvis man som mig er vild med fondant og vild med ged!), der fik følgeskab af tynde skiver rødbede og en basilikumis – og naturligvis den fede Langhe Chardonnay i glasset. Tror denne ret må kvalificere til at være min favorit fra aftenen. Dog kunne jeg godt have brugt et eller andet element, der bandt de tre dele sammen, fx en fin basilikumolie eller lignende, der lige kunne give tallerkenen en slags helhed.

Videre i programmet stod den på torsken, der var en dejligt blød og mør omgang fisk, der gjorde alle beretninger om denne fiskearts lidt kedelige ry til skamme. Ved sin side havde torsken lidt sprødstegt skind (ikke helt et hit i vores bog – måske lidt mere salt havde hjulpet…), en herlig grov kartoffelpuré, soltørrede tomater, brunet smør og en omgang porrer, der dog liiige havde fået lidt i underkanten til vores smag.

Næstsidst, men ikke mindst stod aftenen på denne fine dessertpizza med æbler og lakrids. Især Lise, der er en sucker for lakrids, var svært tilfreds med denne kombination. Jeg var i særdeleshed svært glad for bunden (er jo en brødpige!), og den fik mig kun til at blive endnu mere sikker på, at jeg må en tur retur til Nyhavn 14 og smage deres ‘rigtige’ pizzaer en aften i løbet af sommeren!

Aftenens sidste indslag bød på nogle små fine hjemmelavede flødeboller, men på dette fremskredne tidspunkt af denne tidlige forårsaften, kunne telefonens kamera ikke længere være med, og samtlige billeder af de små flødebolle-hapsere er blevet sært gullige og  ikke særlig appetitlige, så dem må I tænke jer til.

Nu var vi jo så gevaldigt heldige at aftenens middag var på husets regning, men i al almindelighed er Nyhavn 14′s priser rigtigt rimelige – 2 retter koster 239,-/ 3 retter 289,-, og holder man sig til deres pizzamenu (som jeg altså snart skal prøve!), så kan man klare to retter for kun 175,-. Det er bestemt fair priser sammenlignet med solsidens turist-fælder, og så får man tilmed god italiensk kost for sine penge her i ‘skyggen’

Related Posts

1. Italiensk bonderet og desperado-semi-freddo
2. En aften på italiensk
3. Velkommen til byen Torvehaller!

Jeg er ikke den store kaffedrikker – i hvert fald ikke forstået på den måde, at jeg bare SKAL have en kop Black Power for at vågne om morgenen osv osv. Når det så er sagt, så elsker jeg en god veltillavet kop kaffe – og for tiden har jeg særligt stor trang til en kop af den mørke eliksir – med en ordentlig sjat mælk, jeg er slet ikke hardcore nok til at tage den sort.

Det er Clausen, der har lært mig at drikke kaffe – kan huske at jeg bed mærke i, hvordan han altid kræsede for sin kaffe. Det var jeg en anelse fascineret af og jeg begyndte langsomt lige at skulle smage et lille sip af kaffeskummet, eller have min egen kop varme skummede mælk med et squiz kaffe i.

Og det er lige netop mælken, som dette lille tip omhandler. Her i huset drikker vi mokkakaffe eller stempelkande og har eksperimenteret med håndholdt mælkeskummer og piskeris for at få en god cremet mælk til kaffen. Dog er vi endt med at være allermest fans af denne lidt alternative metode til skumning af mælk:

Varm mælken i en gryde – den skal være varm, men må ikke komme op og koge. Det fucker med smagen, når den skal i kaffen.

Hæld den varme mælk i stempelkanden.

Sæt filteret i og pump det ned igennem mælken og op over overfladen igen. Og igen og igen og igen..

Tag filteret op og du har den lækreste cremede varme mælk at hælde i kaffen.

Fordelen ved denne metode er, at man ikke blot ender op med varm mælk med et lag af lit for luftig mælk på toppen ovenpå – som det ofte sker, når man bruger en håndholdt mælkeskummer eller et piskeris. Her bliver al mælken faktisk cremet og skummet bliver tæt med meget små luftbobler. Helt perfekt i min bog.

Billedet ovenfor illustrerer meget fint, hvor dejligt bastant, tæt og holdbart skummet bliver

Eneste ting man skal være voldsomt opmærksom på er, at få rengjort stempelkanden supergrundigt. Sæt den gerne i blød/vask den op med det samme, så mælkeresterne ikke når at tørre ind og størkne. På den måde undgår du at have sure mælkerester siddende i stempelkanden.

Related Posts

1. Kaffe i Rom
2. Kähler kopper kaffe
3. KAFFE & KAGE, FREM OG TILBAGE

Og det kan altså virkelig varmt anbefales! Der er et eller andet ekstremt hyggeligt over ‘bare’ at stikke hovederne sammen en times tid eller to og så fistre videre til dagens øvrige gøremål, hvad end det er hverdag eller weekend. Ude eller hjemme. Det er også praktisk i en travl hverdag med arbejde, studier eller børn – en morgenmad kan nemlig for det meste pakkes ind i selv det mest travle program. Og sidst men ikke mindst er det ofte også relativt billigt.

Billederne her er fra en tidlig onsdag morgen inden påskeferien, hvor jeg og to søde kolleger mødtes på GRØD i Jægersborggade, slubrede en go’ omgang varm grød i os, sladrede om løst og fast, og cyklede til arbejdet en tre kvarters tid senere. Pris – sølle 35 kroner per mand.

GRØD holder åbent fra kl. 7.30 i hverdagen.

Andre gode steder til nem og reel morgenmad (ikke noget fortærsket brunch-pjat her!) i København er:

• Kaffebar (vinbar) Elmegade 4 – rugbrød, blødkogte æg, croissanter m.m. (åbent fra kl. 8.00)
• Meyers Deli på Gl. Kongevej eller Godthåbsvej – Meyers gode boller, rugbrød, ost, pølse, smør, marmelade og youghurt (åbent fra kl. 8.00)
• Evigt fantastiske Cafe Dyrehaven – avokadomadder, ostemadder og byens bedste Eggs Benedict (åbent fra kl. 10.00)
• Granola – forskellige morgenmadstallerkener, smoothies, youghurt m müsli m.m. (åbent fra kl. 7.00)

Related Posts

1. Weekend overlevelse
2. Mens vi venter på sommeren…
3. Weekendmad

Min gode veninde proklamerede den anden dag, at hun var træt af, at jeg var på nul-sukker-diæt, fordi det mindskede mængden af søde indlæg på bloggen. Og jeg kunne ikke være mere enig! Jeg savner at eksperimentere i det søde køkken – og var endda lige blevet sådan en, der fra tid til anden bliver overvældet af bagetrang.

Nåh, men diæten er jeg jo på for et greater good og bagetrang og søde eksperimenter må derfor skydes til den er ovre. Og dog.. for nul sukker betyder ikke nødvendigvis nul søde sager, der skal bare tænkes lidt anderledes end normalt – særligt når min diæt også udelukker tørret frugt, som ellers er den nemme erstatning for sukker. Se bl.a. eksperimenterne her og her.

Den anden dag fik jeg bakset et ret så vellykket resultat sammen, hvis jeg selv skal sige det. Det blev til en wannabe-is – eller en semifreddo om man vil – med hindbær.

Tanken kom egentlig fra min mors og søsters berømte hindbærflødeskum som ofte har vakt begejstring i lagkager og andre desserter og kager.

Det var absolut en simpel proces. Mængdeangivelser kan jeg ikke lige komme med, da jeg lavede det på slump, men prøv dig lidt frem – det kan næsten ikke gå galt.

Frosne hindbær og en anelse fløde blendes til bærrene er helt kørt ud i fløden.

Herefter tilsættes mere fløde og massen piskes nu med elpisker til den opnår en lækker cremet konsistens.

Slut og servér!

Wannabe-isen smagte dejligt og gav en skøn fornemmelse af “rigtig” dessert – i hvert fald hvis man ikke har spist is i over 3 måneder. Jeg tør ikke helt love, at ivrige isspisere vil være af samme opfattelse, men det kan jo komme an på en prøve.

Clausen gik totalt 90′er på sin portion, da billederne var taget. Den blev pimpet med kiwi i tern og hakkede mandler. Han var vældigt tilfreds med sin variant – jeg var vældigt tilfreds med min.

Næste gang jeg laver sådan en wannabe-is her, tror jeg at jeg vil eksperimentere med at tilsætte en anelse syre i form af citron- eller grapesaft og måske en anelse citronskal. Eneste anke var nemlig, at smagen måske faldt lidt ud til den fade flødeside. Jeg elsker fløde, så egentlig var det også lidt dejligt, men jeg må lige prøve det andet af og se om det er bedre..

Related Posts

1. RISMÆLKSKAKAO UDEN SUKKER.. -ISH
2. Schweizermiddag uden ostefondue
3. Carbonara – nu uden fløde