Easy-peasy-bønnesalat

Cph Dining Week: Nimb Brasserie

Af Julie

desserter anrettesVi var, som Emilie allerede har løftet sløret for, på Nimb Brasserie i forbindelse med Copenhagen Dining Week. Konceptet var enkelt: 3 retter og fri Pellegrino vand for 200 bobs. VI havde bord på Nimb kl. 20.00, dvs. til anden seating om onsdagen. Konceptet kørte i  uge 7 og formålet var at få flere gæster ind på de københavnske restauranter i en ellers stille vinterferie – og så selvfølgelig at give københavnerne mulighed for at komme ud og spise til en overkommelig pris.

Vi havde nogle forskellige restauranter oppe at vende, da vi skulle bestille bord i Dining Week. Valget endte på Nimb fordi ingen af os havde været der, og fordi menuen lød til at byde på spændende smagskombinationer.

Her er hvad vi fik at spise:

laksSukkersaltet laks med vinaigrette af rapsolie og blegselleri, peberrod og dild, rugbrødsknas, syltede rødløg og blomkål.

kyllingGrillet, røget kylling med selleri, jordskok, ræddike, brunet smør og grønt.

desserten - wowHvid chokoladeparfait med estragonmousse, frosne og tørrede tyttebær og et drys rålakrids.

Forretten var i princippet god: smagskombinationerne af den ret salte laks, de sødsyrlige løg, den friske sprøde blomkål osv osv. Desværre var der ALT for meget laks og ALT for lidt af tilbehøret. Laksen var faktisk så salt i sig selv at jeg ikke kunne spise den alene. Og derfor måtte jeg efterlade mere end det ene stykke. Meget surt fordi det sammen med alle de andre komponenter smagte rigtig dejligt.

Kyllingen var jeg lidt spændt på fordi den var røget. Jeg er ikke altid vild med røgede madvarer. Jeg synes til tider, at det kvæler ellers gode smagsegenskaber i råvaren, når den skal hylles ind i røg. Men men men den røgede smag var overhovedet ikke overvældende. Tværtom bidrog røgsmagen bare til det fine stykke grillede kød. Jeg er normalt en lår-dame (når det kommer til fjerkræ, forstås) og synes tit at brystkød er kedeligt og tørt. Her var brystkødet mørt og smagsfyldt og med rigtig dejlig garniture til. Alle grøntsagerne var tilberedt til perfektion. Sådan nogle helt enkel stykker grøntsager kan være helt himmelske, når de er tilberedt godt. Der var igen mere end rigeligt kød og jeg måtte efterlade en del, da jeg kun havde kød tilbage til sidst og derfor opnåede en ”træthed” i kødspisningsprocessen.

Desserten var det absolutte højdepunkt! Den hvide chokoladeparfait var fed og cremet, estragonmoussen meget delikat i smagen (grænsende til det anonyme?), tyttebærrene der lå over var det friske, læskende og let knasende indslag, der gjorde at det aldrig blev for fedt eller tungt. Lakridsen var et genialt indslag, der spillede fantastisk sammen med parfait’en. Jeg kan rigtig godt lide klassiske desserter, men at få en sådan nytænkt dessert, der bare fungerer. Det er altså godt!

Som sidste note til besøget, må jeg altså sige, at en del af charmen ved at gå ud at spise lidt forsvinder lidt i dining week konceptet – i hvert fald ved vores besøg på Nimb, som vist også var det største sted med plads til flest spisende gæster, der deltog i spiseugen. Som man ser på det øverste billede var der mange munde der skulle mættes (jeg fristes til at sige affodres) på samme tid. Alle ankommer samtidig, spiser det samme og retterne ekspederes noget hurtigere end på en “almindelig” onsdag aften.  Og det er altså ikke HELT lige så hyggeligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Easy-peasy-bønnesalat