Wok - af en slags

Conditori og Cakeaway

Af Julie

Var i forgårs på Nikolaos Strangas’ Conditori og Cakeaway på Åboulevarden (som åbenbart er ved at transformere sig selv til den nye hippe madmotorvej. Hvem havde set det komme?) Strangas kommer fra Grækenland og har arbejdet på Era Ora som konditor/dessertkok. I december sidste år åbnede han så sit eget sted.

Jeg anede ikke hvordan stedet så ud, men havde helt klart troet, at det var noget større. Havde nok ikke tænkt så meget over cakeaway delen (genial betegnelse altså!) og troede først at der var to rum, man kunne sidde i. Blev dog oplyst om at jeg var på vej ind i deres kontor, da jeg stak hovedet ind. Upsi. Udover disken er der en stor sofa i hver side af rummet, tre borde og et par pufs. Simpelt og fint.

Anledningen var min veninde Ls fødselsdag og besøget var hendes gave fra mig. Jeg havde i kortet formuleret noget om, at vi hellere måtte smage på lidt af det hele – så det forsøgte vi.

Det blev til fire forskellige macarons – jeg valgte en viol og en saltet karamel, L valgte en mynte og en lakrids. Lakridsen nåede jeg ikke at gøre tilnærmelser til, før den var væk, men der blev løftet øjenbryn af min sidemand – og det var på den gode måde. Mynten var ikke gennemtrængende, men lå mere som et hint i smagen af noget frisk og sommerligt. Violen var heller ikke på nogen måde overparfumeret, men havde den fineste smag og den flotteste farve. Havde næsten lyst til at flytte ind i den eller tage den på. 

Det saltede karamel var min favorit. Jeg var lige ved at trille ned af sofaen af begejstring. I næsten alle Strangas’ macarons er der mørk eller lys chokoladeganache i midten, men i denne var fyldet gjort af en lækker blød-sej (man fristes til at kalde det chewy) karamel, hvor saltet tydeligt var med. Sidder allerede og tænker på hvornår jeg kan smage den igen.

Vi delte også to af kagerne. Begge med chokolademousse. Den ene med hvid mousse og passionsfrugt, den anden med chokolade og havtorn. Begge var de superdelikate og med passionsfrugten og havtornen som det friske indslag, der gjorde at kagerne på intet tidspunkt blev fade, for søde eller kvalmende. De gled lige ned i løgneren. Synes virkelig at kagerne var supergodt gennemtænkt. Chokolademoussen med havtorn havde små stykker af knas i, kan ikke helt regne ud om det var  kakaonibs eller noget andet, og chokoladebøjlen, der pyntede på kagen var af en mørkere chokolade end moussen og tilføjede noget bittert til kagen.

Sidst men ikke mindst delte vi en lille pose skumfiduser. De fik mig til at se med lidt mere kritiske øjne på dem vi lavede i sommerhuset. For nøj hvor var de gode! Luftige, saftige og superbløde. Posen indeholdt 3 smagsvarianter: Lakrids, jordbær og passion. Passionen var min favorit, men også lakridsen åbnede mine øjne for, hvor elegant lakrids kan bruges.

Jeg læste lige at priserne for i hvert fald de større kager, man kan tage med hjem, er ca. den samme som på la Glace. Selvom jeg værdsætter la Glace med al dens historie, pomp og pragt, vil jeg til en hver tid selv vælge en kage fra Strangas. Synes kagerne her er langt mere sofistikerede og moderne og samtidig så fint afstemt, at vi på intet tidspunkt følte os kvalme eller fik fornemmelsen af at NU havde vi indtaget for store mængder fløde eller sukker (hmm måske lidt farligt eller hvad?), hvilket jeg hurtigt kan komme til at føle på la Glace. Anyways Strangas har min stemme. Også fordi Strangas efter min mening, her har startet et sted, der ikke minder om noget andet i Kbh. Jeg elsker når man får følelsen af, at her var noget nyt – noget der bidrager til mangfoldigheden og tilføjer noget nyt til vores lille købstad.

Og så er det altså hyggeligt at man kan mærke, at det er et familieforetagende man sidder midt i. Herren bag røreske og –skål, fruen bag disken. Flere gange var Strangas ude og snakke med kunder om hvad de skulle have/have fået/hvad der var muligt og når fruen bag disken lige skulle spørge ind til råvarer, opbevaring m.m., blev samtalen hver gang startet med et: ”Sweety!” kaldt ud mod baglokalet. Synes det var dejligt at kunne mærke, at de to havde bakset noget fint og godt på benene og stod sammen om det. Det tæller også op i oplevelsen!

Eneste umiddelbare minus var, at der ikke var noget kundetoilet! Det endte faktisk med at blive helt kritisk for mig efter jeg havde bællet min the fra økologiske Løv og sludret et par timer. Det blev derfor til en noget hektisk cykeltur hjem!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wok - af en slags