Roskildeeee

Super gode bløde søde Chocolate chip cookies


Af Emilie

Havde pigerne til madklub i solskinnet i går aftes og kom i sidste øjeblik i tanke om, at de også skulle have noget sødt – så ud fra et meget hurtigt kig i køleskabet og køkkenskabene, faldt valget på cookies (det var sådan lige det hylderne bød på..). Jeg er bare ikke sådan den store kagehaj, så det blev til en hurtig googling på telefonen (bærbaren derhjemme er død og så er det også meget praktisk, om end lidt fedtet at bruge telefonen som kogebog i køkkenet).

Det blev Sarahs kager, der kom mig til undsætning – hun har de fineste og lækreste cookie og cupcake opskrifter – tjek her: sarahskager.dk, og så var en vigtig detalje at disse cookies var bløde og mushy (staves det mon sådan??… ). Jeg er absolut mest til den amerikanske model, hvor cookies er bløde og ikke de der sprøde småkage-agtige versioner, man ofte ender med. 

Her er min versionering af Sarahs opskrift – halveret på slum (ca. 12 stk):

110 g smør
165 g brun farin
1 æg
1 tsk vaniljesukker
½ tsk bagepulver
knivspids salt
160 g mel
200 g chokoladeknapper (havde glæde af nogle meget dejlige belgiske knapper, doneret af min mor)

Smør og farin piskes sammen med elpiskeren. Herefter tilføjes æg og vaniljesukker. Mel, natron og salt blandes i en anden skål og de to skåles indhold mikses sammen. Chokoladeknapperne vendes i dejen. Sæt ca. 1 stor spiseskefuld dej på bageplade beklædt med bagepapir, og smut dem i en forvarmet ovn (200 g). Vores cookies blev bagt i ca. 8 minutter og det var måske lidt i underkanten – primært fordi min ovn er ret doven – men til gengæld resulterede det i perfekt mushyness. Vi præsterede stort set at fortærre 2 cookies hver – uhmm – godt sukkerchok før sengetid:)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Roskildeeee