Smag lige på det her!

Deli-rapportage fra Vest(erbro)fronten

Af Emilie

Selvom jeg på ingen måde bor i nabolaget, kan jeg jo så passende rapportere fra takeaway fronten på Vesterbro (jeg bor nemlig i virkeligheden i Nordlædervest, hvor gode takeaway bikse er en seriøs mangelvare – og selvom denne bydel vist spås til at blive det nye sort meeeget snart, har jeg valgt at bruge ventetiden på at lege skabs-Vesterbroer når det gælder bespisning).

På et ABSOLUT hængende hår af ferien skulle der nemlig brændes et par Downtown beviser af til Kødbyens Deli inden de udløb – og på trods af seriøs overspisning i Berlin gik det jo ikke, at lade gratis frokost gå til spilde. Lise og jeg og vores to veninder K og G traskede derfor mod Kødbyen og kunne indkassere sprød fish n’ chips og økosaft fra Antons i lørdags.

Og det må siges at være virkelig fin fisk – dejlig sprødstegt i hvad jeg mener må være en omgang pankorasp – og inde i raspen gemte sig en stadig mør og frisk fisk, der takket være pankoen ikke blev fuldstændig domineret af tung kineser-inspireret friturepanering. Hertil riiiiigeligt med sprøde, hjemmelavede grovfritter og en let og syrlig tartarsauce. Og til at skylle herlighederne ned med valgte jeg en blodappelsinssaft fra Anton – altid et hit og en fornøjelig farveeksplosion i flasken (OK – det blev måske lige lidt mange f’er i træk…)

Nu gav vi stort set ingenting for fiskeherlighederne takket være Downtown, men mindes at vi i forbifarten fik spottet at den helt almindelige pris for en omgang fish n’ chips hos Kødbyens Deli beløb sig til ca. 60 kroner – hvilket bestemt er fair. Derudover så det også ud til, at der var andre gode fiskeretter på menuen til rimelige penge, så hvis du rent faktisk er ægte vesterbroer, er det bestemt et besøg værd at kigge forbi og tage en omgang aftensmad med hjem.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smag lige på det her!