Limekanelchokokombocookies

Tunsalat-frokost-extravaganza

Af Emilie

Efter en masse dejlige dage i Berlin med et ret ekstravagant madindtag i form af massive røde bøffer, megaburgere og megakartofler, italiensk pasta, som mama lavede den, og ikke mindst kolossale brunchtallerkner, er det vist ved at være på tide at vende tilbage til hverdagen. Og selvom min hverdag står på verdens bedste kantine (som bestemt også må betegnes som ekstravagant) er det jo et forsøg værd at starten hverdagen lidt fornuftigt ud..

Det blev i dag til en omgang tunsalat – fordi det jo sådan er rimelig sundt – og fordi, jeg eeeeeelsker tunsalat i alle afskygninger – som en Salade Nicoise, som en god cremet omgang med mayo, med tynde skiver avocado eller frisk med lidt æbler og dild – der er ikke den kombi, der ikke kan noget godt, når det kommer til tun. Måske lige bortset fra den amerikanske Tuna-melt version – det forstår jeg altså ikke – varm ost og tun….

Men lidt ekstravagant skal det altså være når tunsalaten består af tun fra dåse – Irmas tun er den bedste – basta! Rimelig dyr normalt – men på tilbud får man ofte 3 for 30 kr – og så er det altså helt ok til prisen, sammenlignet med al den anden udpinte tun, man kan fiske op af de billigere dåsefætre..
En opskrift er måske lidt i overkanten til så simpel en servering, men her dagens supplement til Irmas tun i olie:

Snittet røde pebre, hjertesalat og agurk og hakket purløg. Køleskabet indeholdte desværre ingen citroner, så som det syrlige indslag, måtte hvidvinseddiken spille suppleant – det gjorde den meget fint i følgeskab med lidt af olien fra tunen samt lidt kværnet peber og havsalt. Og så var der ekstravagant hverdagstun til frokost!

Til sammenligning med min tallerken får I lige Slettens udgave af en Nicoise, som blev indtaget en regnvejrsaften her tidligere på sommeren – uhhhmmm – den var bestemtogså god!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Limekanelchokokombocookies