Sommeren har gemt sig..

Brunsviger!

Brunsvigeren frisk fra ovn (og ja, der har allerede været en lille mus på spil til venstre på kagen)

Af: Lise

Det har rigtig været søndag hos mig med masser af tid til madlavning, afslapning og hygge. Et af projekterne var en brunsviger. Det er ren barndomsnostalgi. Blød gærdej med MASSER af snask ovenpå. Det er et hit! Jeg fulgte Mette Blomsterbergs opskrift på nettet, og den er både nem og god. Så taget direkte fra DR’s hjemmeside er hermed opskriften:

Dej:

  • ¼  l. sødmælk
  • 50 g. gær
  • 100 g. blødt smør
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 knivspids kardemomme
  • 4 stk. æg
  • 600 – 650 g. hvedemel (vigtigst at dejen er lind, ikke tør)
  • +  neutral olie til at smøge bradepanden / formen med

Fyld:

  • 200 g. smør
  • 200 g. farin

Dej:
Mælken lunes til ca. 50 grader. Gær, æg, mælk, sukker, kardemomme, salt & ¾ dele af melet æltes (gerne i en røremaskine). Tilsæt det bløde smør & yderliggere mel til dejen er glat & smidig, meget smidig. Det er meget vigtigt ikke at tilsætte for meget mel – dejen skal være ganske let flydende.

En stor bradepande smøres jævnt med olie & dejen kommes direkte ned i denne… Lad dejen “hvile” 5 minutter inden den spredes / trykkes ud så den fylder hele formen. Dejen hæver nu en lille time.

Fyld:
Smør & farin smeltes sammen for svag varme i en lille gryde. Massen skal være homogen (sammenhængende), inden den fordeles på den “hævede” dej.

Tryk dybe huller ned i dejen, således at fyldet flyder ned i fordybningerne. Dej med fyld hæver yderliggere 15 minutter & bages efterfølgende ved 200 grader i ca. 30 – 35 minutter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommeren har gemt sig..