Blomkål og tigerrejer

Suppe ballade

Af Emilie

Ok – I må ikke tro at vi er blevet helt skøre og kun spiser suppe for tiden. Altså det gør vi så næsten, men det er jo også koldt og mørkt udenfor, og så er det rart at have noget at varme sig på. Og fik vi også sagt at det er sundt – det tror jeg:)

I går fik vi fx denne rare suppe hos Lise – opskriften minder gevaldigt meget om denne – blot uden fetaen, men i stedet suppleret med persilleolien fra blomkålssuppen.
Og man er ikke rigtigt gået i suppe-mode, hvis man ikke også har spist kartoffel-porre suppe. Derfor spiste Lise og jeg denne herlige kartoffel-porre suppe med ristet chorizo, mandler og cornichoner på Cafe Dyrehaven i sidste uge – og til de hurtige er den vist stadig på menukortet!
Og endelig var jeg også så heldig at få lækker flødecremet blomkålssuppe med en gevaldig stor tigerreje og chili-hvidløgsolie til madklub hos vores veninde G for et par uger siden. Jeg tror det vil være sikkert at sige at skal man gå efter samme genre, men en sundere variant, så skal man vælge Lises version, men føj hvor var denne fuldfede version herlig;)
Og så skal vi nok love snart at skrive om noget andet end suppe. Måske der venter en lille kage snart igen. Lise og jeg har nemlig begge netop indkøbt The Hummingbird Bakery’s Cookbook – og vi har allerede lyst til at lave 2/3 af bogens opskrifter. Vi fandt den meget billigt i Føtex i Frederiksberg centeret i søndags, tror det var til 75 kroner.

2 kommentarer

  • Jeg elsker suppe-emnet og kan slet ikke få nok – hverken på denne årstid eller resten af året. Sikke lækre versioner I har fået….

    Glæder mig til kageinspiration fra den nyindkøbte bog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg laver også suppe hele tiden for tiden 😉 Men dog ikke så ofte som jer, ser det ud til 😀 Og et andet fællestræk – jeg købte også den herlige kagebog for et par uger siden, og da jeg læste den igennem fik jeg lyst til at bage dem alle – stort set. Indtil videre har jeg prøvet fem, og de var alle fantastiske – især cheesecake-brownien med hindbær, som nok er min nye (meget dekadente) yndlingskage!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkål og tigerrejer