SØDCHILI KYLLINGELÅR

SOMMERHUSBOLLER

PhotobucketBåde Lise og jeg elsker at bage brød og boller – vi er bare udfordret af den lidt ærgerlige tilstand at begge vore ovne ikke rigtig er indforstået med at være gearet til brødbagning. Eller måske især min ovn. Min ovn er nemlig usandsynlig sløv og Lises er usandsynlig effektiv (sådan farligt tæt på at fritte al ting af effektivt – særligt kager!).

Så når vi drager i sommerhus er det derfor med største fornøjelse at vi hver aften gør klar til morgenens boller, da ovnen der er en nyere IKEA model, der er god svensk og pålidelig.

Sidste gang vi besøgte sommerhytten stod den på fine hvedeboller af Meyers økologiske hvedemel.

PhotobucketVores fremgangsmåde er rimelig meget den samme fra gang til gang. Lidt gær (ca. på størrelse med en halvstor ært), vand – et sted mellem 5 – 7 dl er et meget godt bud. En god stor skefuld salt, og så bare ellers mel til dejen er god, elastisk og grødagtig. Og så ellers bare 12 timer på køl.

PhotobucketOvnen startes på 250 grader – og når den er fullblown varm, smides bollerne – klattet godt ud på bagepladen i ovnen – til ca. 15 minutters bagning – eller indtil bollerne er gode og sprøde og lyder hule når de bankes i bunden.

Photobucket

7 kommentarer

  • De ser sku gode ude… kunne være man skulle prøve sig frem med sådan en gang 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Dybdahl

    De ser lækre ud. Mon også man kan komme halv hvede- halv fuldkornsmel i? Eller grahamsmel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Maria

      Det er bestemt et forsøg værd :). Dog har jeg selv lidt bøvl med at bage med fuldkorns/grahamsmel (måske især grahamsmel). Jeg synes ofte jeg har svært ved at få dejen til at hæve ordentlig op og blive lige så luftig, som med hvede. Så gode tips til bagning med de grovere melsorter modtages med kyshånd:)

      Kh Emilie G&G

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Hej, De ser virkelig lækre ud. I skriver, at I bruger en god skefuld salt . er det så en teske? Det er måske et dumt spørgsmål, men mine boller bliver enten for lidt eller for meget saltet.

    Tip: Fakta har lige nu Meyers hvedemel på tilbud til 28 kr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Sophie – Er helt enig – salt er altid lidt en x-factor, så det er slet ikke et dumt spørgsmål! Jeg kan godt lide, at boller er relativt salte, så jeg brugte en spiseske salt til denne portion. Mit bedste bud er at prøve sig frem og prøve at huske fra gang til gang, når man rammer et godt niveau:)

      Og yes – har også storshoppet Meyer-mel i Fakta her i weekenden – godt tip:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har længe ledt efter nogen gode, usandsynligt nemme boller at sætte i køleren natten over og så friskbage til morgen. De her er bare HELT perfekte. Desuden har jeg længe prøvet at finde ud af, hvordan man laver de boller, som mine bedste veninder altid havde med på madpakken i folkeskolen, som deres hjemmegående mor bagte til dem, og de her minder ret meget om dem! Tak for tippet 🙂 Supergode til sandwich til madpakken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Elisa

      Godt at høre at vi kunne inspirere – og lad os gerne videre om de bliver lige så misundelsesværdige, som venindernes fra folkeskolen 😉

      Kh Emilie G&G

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SØDCHILI KYLLINGELÅR