BRDR. PRICE

Sidste torsdag var Gane&Gaffel-crewet inviteret til pressemøde i anledningen af åbningen af Brdr. Prices nye restaurant med navnet… ja, Brdr. Price. Restauranten ligger i Rosenborggade nr. 15-17 i nogle meget smukke lokaler, der engang husede KU’s Statskunskabstudium (ok, føler mig lidt gammel, når jeg ved sådan noget – det er da vist nogle år siden..). Tæt på Nørreport station ligger det i hvert fald.

Vi blev taget vel i mod af de to herrer themselves, der på fineste vis forklarede om restaurantens opståen. Tankerne om en restaurant i familien Price går helt tilbage til deres forældres drøm om at åbne et Romeri med kolde og varme Romdrikke – rimeligt funky koncept, der desværre aldrig blev til noget, da forældrene blev frarådet på det kraftigste at starte et sted selv. Too much work, det ville aldrig gå.

Nu har brødrene så overtaget og realiseret drømmen. Restauranten er skabt i samarbejde med folkene bag Dragsholm Slot, så der er nogle garvede restauratører med i kulisserne.

Pricebrødrene kommer ikke til at stå i køkkenet, men har til gengæld stået for hele konceptet, skabt menuen i samarbejde med kokkene og – mener jeg, jeg læste i Politiken – kommer (i hvert fald fra tid til anden) til at rende rundt og varte gæsterne lidt op i løbet af aftenen.

Konceptet for restauranten er hjemligt og hyggeligt med klassiske bistroretter – måske med et lille Price-twist. Der er fokus på råvarerne, som de to brødre har haft travlt med at udvælge. Glade kyllinger svømmer i coq au vin’en, steaks’ne stammer fra det bedste slagtekvæg, der har fået lov at hænge den tid, det skal.

Stedet var virkelig vellykket indrettet. I alt var der fire rum man kunne sidde i – 2 ovenpå og 2 nedenunder – og så lige en virkelig dejlig terrasse, der meget passende var pyntet med adskillige juletræer med lys.

Ovenpå findes Spisestuen og Spisekøkkenet: i spisestuen er det med hvid dug og smukke læderbetrukne ”sofaer” langs væggen. Her rulles det store menukort ud og tanken er, at man bestiller bord i Spisestuen, hvis man gerne vil sidde lang tid over maden og have en aften ud af det. Væggene prydes af far Prices gamle malerier og en masse andet klenodisk habengut bl.a. en meget lang smørrebrødsseddel fra Oskar Davidsen. Utroligt som de havde fået et helt nyindrettet rum til at emme af hygge og historie.

I Spisekøkkenet er der mere uformelle rammer om maden. Ingen dug på bordet, rene og enkle linjer og med kig til både bar og køkken, hvor retterne langes over disken. Menukortet her er mere afslappet (så afslappet som det nu kan blive, når der også er kaviar på menuen), med hjemmegjorte pølser, steaksandwich osv.

Nedenunder findes baren, som indrammer hele ”grovkøkkenet”. Jeg elsker idéen om, at man kan sidde og følge med i hele produktionen. Der er ikke noget at skjule, og jeg er vild med at se professionelle arbejde med mad. Er altid nysgerrig efter at se hvordan de gør det ene og det andet. Inde ved siden af findes så herreværelset, som minder meget om Spisestuen.

Restauranten har virkelig kapacitet til en masse mennesker, men de fire forskellige sektioner betyder, at rummene forbliver somewhat intime og man vil aldrig føle sig som Palle Alene i verden, hvis der ikke er proppet med mennesker. Tror dog ikke at en halvtom Pricerestaurant er et realistisk scenarium. Jeg har forsøgt at booke et bord og set hvor godt, der allerede er fyldt op i bookingsystemet. Derfor: Bestil i god tid, folks! Jeg skal helt sikker derind snarest!

Nåmen, altså, der var jo også smagsprøver – meget vigtigt. Her kan I se hvad vi fik serveret.

SMØR. Selvom det ikke ser ud af meget her, så var det måske et af mine yndlingsindslag. Brdr. Price har selvfølgelig lavet en smørmenu! Tre slags smør med hver deres smagsprofil, alle lavet på Naturmælks dejlige biodynamiske smør. De tre var, Peberrodssmør, skagenskinkesmør (ved godt skinkesmør lyder lidt åndet. Men. Oh. My. Lord. Det var godt – og slet ikke ringere sammen med et stykke skagenskine!) og brunet smør med hasselnødder. Nejnejnej. Und lige jeg selv det her, hvis I godt kan lide smør.

Skagenskinke i massevis. Smagte helt fantastisk og gav også smag til den ene af Pricernes tilsmagte smørtyper.

Nogle af de bedste fritter smagt længe! Tykke sprøde bjælker, helt perfekte. Kunne ikke lade være med at tænke på Adam Prices brok over pommes frites i nogle af de maaange anmeldelser, jeg har læst fra hans hånd. Han har helt sikkert smagt både de gode og de rigtigt ligegyldige – og ved lige præcis hvordan de skal skrues. Her med tatarsauce og brandade-mayo.

Farmors æg. Et blødkogt æg var blevet befriet fra skal og skrabet ned i en kop, lunt smør, purløg og sprøde brødcroutoner som selskab. Fremragende.

Coq au vin. Vi startede uheldigt ud med at få nogle uden så meget kød i, men heldigvis måtte man tage flere gange, så jeg nåede at støde på en dejlig kødfuld version. Saucen var helt fantastisk: mørk, dyb og med så fantastisk meget smag. Smagte lidt henad livseliksir 🙂

Gammeldaws æbledessert, som jeg desværre ikke selv smagte. Men både Lise og Emilie kunne berette om spruttede sprøde makroner, lækker æblemos og bløøøød flødeskum i skøn forening!

Der var rigtigt mange fine detaljer i restauranten. Bl.a. var en lang række gamle køkkenmaskiner hængt op som trofæer. Jeg har taget nogle meget grimme billeder af den sjove gimmick, så jeg tænker, at I skal have det til gode, til når i besøger stedet. Jeg spottede også lige en lille tegning af brødrene. Se om I kan finde den, hvis i er på besøg..