BRDR. PRICE

GRØNKÅLSDELLER MED CITRONSKAL

Photobucket

Photobucket

Jeg lagde mig med halsbetændelse i mandags og med en enkelt undtagelse fredag, har jeg været enten lænket til min dyne eller fanget herhjemme. Feberen er væk, men har nu mærkelige propper i ørerne og forkølelseskriller i halsen. The sygdom that keeps giving! Som I kan høre, er min selvmedlidenhed heller ikke forsvundet. Jeg venter i spænding.

Torsdag, da de første febertåger lettede fik jeg faktisk lyst til mad. Denne glædelige begivenhed faldt sammen med en levering fra Aarstiderne med en masse dejlige grøntsager og medfølgende opskrifter.

Én af opskrifterne gik på nogle fiskedeller med grønkål, som lød vældigt lækkert. Jeg tweakede opskriften og lavede dem med svinekød i stedet. Grønkål og svin – en rigtig juleret. Dog spicede jeg dem lidt om med noget citronskal, så de er slet ikke så tunge i det, som man lige skulle tro.

Du skal bruge:

  • 500 g svinekød (du kan helt sikkert bruge kalv/flæsk eller okse i stedet)
  • 100 g grønkål
  • 100 g bladselleri
  • 1 løg
  • Skallen af en halv citron
  • 2 æg
  • Salt og peber

 

Photobucket

Grønkål, bladselleri og løg choppes helt fint. En foodprocessor ville være god her, men jeg har bare en minihakker til min stavblender og det fungerede faktisk upåklageligt. Så længe du tager dig tid til lige at hakke sagerne groft og kun putte en mindre portion i af gangen.

Skallen af en halv citron rives helt fint.

Ovenstående grønne sager blandes med kødet, de to æg og salt og peber og røres godt igennem. Lad farsen stå og hvile lidt. Det kan den godt lide.

Photobucket

Photobucket

Jeg fyrede op under to pander, da jeg lærte sidst, at man ikke skal overfylde panden. Du kan jo også bare stege dem af to – eller flere – omgange.

Form dellerne med en spiseske og hånden. Dejen er rimelig fast og ikke så slasket, så det er rimeligt nemt arbejde. Steg dellerne til de har fået fin farve og er blevet dejligt faste i det.

Jeg spiste dem med ovnbagte persillerødder til. De blev bare vendt i olie, salt og peber og var dejligt tilbehør. Havde jeg været rask og haft min sædvanlige solide appetit, havde kartofler og en salat til været dejligt.

Photobucket

De smager også godt på en flad rugbrødsmad en søndag formiddag.

Photobucket

8 kommentarer

  • Rigtig god ide med grønkål og citron i – Den lille i midten er det smagsprøven 😉 ? Håber du snart er helt rask

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Lise
      Nej det er faktisk den allersidste klump fars, der var tilbage i skålen. Jeg glemte simpelthen mit eget tip om at lave en testfrikadelle først. Heldigvis gik det. 🙂
      Jeg håber også snart jeg er helt rask. Er feberfri og på arbejde, men min hals og ene øre vil ikke som jeg vil! Grrr!

      Kh
      Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Uh! Det tror jeg da lige at jeg skal have imorgen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Det tror jeg da også, Anna. Du må gerne lige skrive om det blev godt 🙂
      /Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser rigtigt lækkert ud, og smart kombination! Det må jeg altså prøve, og se hvis det er noget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Linn
      Gør endelig det, og vend gerne tilbage med feedback – vil gerne høre om du kan lide dem 🙂
      / Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums! Godt at se mad med grønkål. Jeg synes, at det er en enormt undervurderet kål. God idé at bruge den i frikadeller – det må jeg prøve.

    Fin blog du har dig her. Glæder mig til at følge den 🙂

    Venlig hilsen
    Martin
    Rigeligtsmør.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Martin
      Ja jeg har selv haft mine problemer med grønkålen – jeg tror lige vi skal lære hinanden at kende – det kan godt blive en lidt for “grov” oplevelse en gang i mellem. Men i dellerne her var det helt perfekt.
      Dejligt at høre at du kan lide, det vi laver. Tak 🙂

      /Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BRDR. PRICE