GØR KÅL PÅ KOKOSNØDEN

Til den strålende asiatiske salat, som Emilie skrev om den anden dag, skulle der bruges både reven og høvlet kokosnød. Det var faktisk fordi Emilie havde købt et par kokosnødder med til sommerhusturen, at Lise fik rodet i hukommelsen og googlet sig frem til Jamies salat, at den overhovedet kom på bordet. Kan virkelig godt lide når en enkelt råvarer sparker processen i gang og resulterer i noget nyt og spændende på spisebordet.

Men sådan én skal jo åbnes, og det kan godt kræve lidt. Jeg kan huske at en af mine forældres venner havde taget en kokosnød med til mig en gang. Jeg har ikke været mere end fire år og sådan en kokosnød var jo eksotisk som bare fanden – særligt dengang i midtfirserne forestiller jeg mig. Dog udviklede kokosnødsoplevelsen sig lidt voldsomt, da min far og vennen, der havde den med, simpelthen ikke kunne få nødden op. Jeg husker hvordan jeg så på de to mænd, der stod og gik til kokosnøden med en hammer. Vennen fik til sidst slået sig selv over tommelfingeren med godt kraft bag – og jeg husker det som om, at min mor måtte træde til med førstehjælpskassen og det hele. Om vi nogensinde fik smagt på  sagerne melder mindet ikke noget om.

Men frygt ej. Her kommer en ret tilgængelig proces, der kan hjælpe dig med at komme kokosnødden til livs. Jeg tror jeg har læst om det et eller andet sted – husker ikke hvor.

1. Start med at tømme kokosnødden for kokosvand. Bank et par huller med et stort søm i kokosnøddens “øjne” (de tre bløde cirkler i den ene enden af nødden) og sæt kokosnødden med øjnene ned af i et glas, så vandet kan løbe ud. Du skal bruge et bredt søm – det havde vi ikke, så jeg bankede en skrue i i stedet. Fungerede fint 🙂

2. Læg nødden i en pose og bind en knude

3. Smid posen! Tricket er at smide kokosnødden ned i et hårdt underlag, evt. fra en god højde, så kokosnødden knækker. Jeg kylede vores ned i en metalrist (sådan en, der til tider ligger foran hoveddøren) og vupti var kokosnødden åben. Jeg forestiller mig at asfalt eller fliser også er godt. Bor du i etageejendom kan du jo overveje at smide den ud af vinduet, men sørg lige for at der ikke er nogle mennesker i nærheden, ik! Jeg tror godt man kan dø af at få sådan en fætter i hovedet.

4. Nu skal du “bare” vippe kokoskødet ud af skallen. Jeg brugte en lidt tyk kniv, som ikke kan bøje til at lirke ind mellem kød og skal og vippe ud. Det fungerede meget godt at skære kødet i nogle felter og så forsøge at vippe dem ud. Forsøg dig lidt frem.

5. Nu kan kødet høvles med en tyndskræller eller rives på rivejernet. Skal du ikke bruge kødet med det samme, så læg det i vand – på den måde holder det sig dejligt friskt.

Friskrevet kokoskød kan på ingen måde sammenlignes med kokosmel, så er det sagt! Tror jeg må prøve at erstatte kokosmel med den friskrevne variant i en eller anden kokosopskrift. For hold op hvor smagte det bare godt. Sødt og saftigt.

Saften kan drikkes som den er, ellers tror jeg, at den med fordel kan bruges i salatdressinger og deslige, der trænger til et friskt og sødt pift.

Det tiloversblevne kokoskød blev snacket i løbet af aftenen – og hold op det forsvandt hurtigt. Er kommet til at håne de hårde kokosnødder man kan få i Danmark, fordi jeg har haft fornøjelsen af at drikke og spise de friske i både Indien og Sri Lanka. Det vil jeg så gerne trække tilbage igen. Undskyld, Kokosnød. Du smager godt!