GOING GIRLY A LA GOSSIP GIRL

Sådan med en måneds tid efterslæb fra den rigtige dag samlede jeg i lørdags tre generationer af damer på den mødrende side af min familie til en lille hyggelig 30 års fødselsdags te-fest på bedste engelsk manér med finger sandwiches og det hele. Har længe gået og drømt om dette koncept, og nu var der endelig en anledning til at få handlet på det (Godt hjulpet på vej af min nyligt genoplivede glæde for Gossip Girl, hvor de HELE tiden render til den slags fine frokoster i smukke Upper East Side stuer).

Jeg startede dagen med at cykle halvtræt ind mod byen for at hente fine kager i Mette Blomsterbergs biks, men med strålende marts-sol over Nørrebrogade og Drive soundtracket, Ulige numre og Frk Agnes Obel  som soundtrack for min cykeltur viste København sig fra sin flinkeste side  og trætheden var straks glemt. Særligt var det også herligt at blive mødt af to dejligt formiddags-friske ekspedienter i butikken, der havde tid til snak og ønsker om en god dag på trods en pæn kø foran disken – det er altså lidt af et særsyn i de københavnske butikker!

Vel hjemme med de fine kager stod den på scones-bageri og sandwich-snitteri. Scones blev til efter Mr. Price og Politikens forskrifter og kunne måske godt være blevet lidt højere og fluffier, men det var mit første forsøg udi dette bagværk, og i det lys, blev de faktisk helt ok.

De fine engelske sandwich blev tilvirket i tre varianter:

• Den klassiske med agurk og creme cheese
• Røget laks og creme cheese rørt op med purløg og citronsaft
• Æggesalat af semi-hårdkogte æg rørt med mayo, fuldfed creme fraiche, purløg, salt og peber

Og ellers blev de gode sager faktisk bare smidt på bordet sammen med masser af te på kanderne. En nødvendighed til scones er egentlig clotted creme som akkompagnement til en god lemon curd. Det viste sig bare lørdag morgen, at sådan en curd-sag tager et døgns tid at tilberede, så jeg hoppede på den nemme løsning med en omgang creme fraiche 38% rørt op med lidt vaniljekorn og flormelis – heller ikke en dårlig sag, skal jeg hilse og sige!

Frem fra skabene fandt jeg også disse fine lækkerier på glas fra ferier til Berlin og Paris sidste år – ikke så svært at lure, hvilket glas der kommer fra hvilken by;)

Sidst men ikke mindst skal det siges, at Blomsterbergs kager på trods af en rimelig heftig prissætning var ualmindeligt gode og satte et sødt og skønt punktum for en superhyggelig eftermiddag. Vi var ude i fine små citrondrømme (med hvid chokolade) og hindbær Sarah Bernard kager (med mørk chokolade) – begge med en massiv og dejlig marcipanbund, der minder lidt om bunden i Summerbirds flødeboller, bare tredobbelt så tyk – og det er bestemt en god ting i min bog!